Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Simon B. Halifax
39 17 30 88

sbh@dst.dk

Hent som PDF

Konjunkturcyklus

Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser 1) opgang over normal, 2) nedgang over normal, 3) nedgang under normal og 4) opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer, så som BNP, ledighed m.fl.

Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19.

Indholdsbeskrivelse

Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser opgang over normal, nedgang over normal, nedgang under normal og opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer så som BNP og ledighed m.fl.

Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturforløb med tidligere konjunkturcyklusser både mht., hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er i forhold til den underliggende normal.

Konjunkturcyklussen er en grafisk præsentation af konjunkturudviklingen, efter samme metode som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Det interaktive præsentationsværktøj er stillet til rådighed af CBS Nederland.

Grupperinger og klassifikationer

Brancherne i statistikken følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), der stort set svarer til den internationale NACE rev.2 nomenklatur.

Sektordækning

Der henvises til de enkelte konjunkturbarometre som konjunkturcyklussen baserer sig på.

Begreber og definitioner

Konjunturcyklus: Økomien, fx opgjort i BNP, varerier over tid. Normalt splitter man bevægelserne op i en Trendkomponent (T), dvs langsigtede stigninger eller fald, en Cyklisk komponent (C) som er bølgebevægelser over en kortere årrække, en Sæsonsvingningskomponent (S) inden for året, samt en Irregulær komponent (I) der er målestøj og andre korttidsfluktuationer. Ved forskelleige matematiske metoder kan T, S og I filtreres fra en økonomisk tidsserie, hvilket lader en tilbage med den cykliske komponent. En konjunkturcyklus beskriver en bølgebevælge igennem en opgangsfasen og nedgangsfase frem til næste opgangsfase. Kraftige opgang kaldes højkonjunktur eller boom, kraftige negange kaldes lavkonjunktur eller recession.

Enheder

Enhederne i Konjunkturbarometeret og dermed i Konjunkturcyklussen er virksomheder bestemt ved juridisk enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register bestemmes de juridiske enheder ved CVR-nummer.

Population

Sektorer som Konjunkturbarometrene dækker, det drejer sig om industri, bygge og anlæg, seviceerhverv og detailhandel. Dette omfatter størsteparten af erhvervslivet. Undtagelserne er landbrug, fiskeri, råstofudvinding samt energi og vandforsyninger.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Februar 1998-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Konjunkturværdi.

Referencetid

Konjunkturcyklussen baserer sig på konjunkturbarometret. Her spørges til udviklingen over de seneste tre måneder og forventningerne til de kommende tre måneders udvikling. Referencedatoen er den første dag i tællingsmåneden.

Hyppighed

Konjunkturcyklussen opdateres månedligt på hjemmesiden.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Konjunkturcyklussen baserer sig på Danmarks Statistiks konjunkturbarometerundersøgelser, se disse.

Indberetningsbyrde

Der henvises til de enkelte konjunkturbarometre som konjunkturcyklussen baserer sig på.

Øvrige oplysninger

Se mere på emnesiden om konunkturcyklus.