Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Industriens og engroshandlens lagre

Formålet med statistikken industriens og engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i industri og engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem.

Indhold

Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af industriens og engroshandelens lagre i mio. kr. For industrien er lagrene opdelt i råvarer, varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer samt handelsvarer. Engroshandlens lagre er ikke opdelt, da det der primært må være tale om handelsvarer. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 500 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under Industriens lagre og Engroshandlens lagre. Se mere på emnesiderne om Industriens lagre og Engroshandlens lagre.

Læs mere om tilgængelighed