Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Dorthe Larsen
3917 3307

dla@dst.dk

Hent som PDF

Husstande, familier og børn

Det er meget vigtigt for statistikkens grundlag, at adresserne er pålidelige. I det omfang befolkningen ikke er tilmeldt CPR på den virkelige adresse, påvirkes statistikken. Der findes ingen skøn over omfanget af dette, og der er ikke mulighed for at korrigere for det.

Samlet præcision

Det Centrale Person Register (CPR) er et administrativt register med meget bred anvendelse. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

En usikkerhedskilde er personer uden fast bopæl. De er registreret under nogle særlige kommuneadresser, der har fiktiv karakter og administreres af de lokale folkeregistre. De er reserveret personer, der af en eller anden grund ikke kan registreres på en bopæl. De omfatter fx hjemløse, søfolk, udsendte diplomater og visse andre udsendte.

En anden usikkerhedskilde er fælleshusstande (fx plejehjem), hvis beboere ofte registreres under individuelle adresser i stedet for en fælles adresse. Mange beboere af plejeboliger, der i realiteten er ligesom plejehjem, regnes således for at bo i deres egen enpersoners husstand.

Endelig kan nævnes den usikkerhed, der er en følge af, at forældrehenvisninger i nogle tilfælde mangler i CPR. De er stort set på plads og i orden for alle, der er født efter 1960, og de mangler for næsten alle, der er født før 1950.

Der findes ikke sikre skøn over omfanget af ukorrekte eller manglende adresser.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj.

Det er meget vigtigt for statistikkens grundlag, at adresserne er pålidelige. I det omfang befolkningen ikke er tilmeldt CPR på den virkelige adresse, påvirkes statistikken. Der findes ingen skøn over omfanget af dette, og der er ikke mulighed for at korrigere for det.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ikke relevant for denne statistik.