Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Jesper Søgaard Dreesen
39 17 30 54

jsd@dst.dk

Hent som PDF

Finansieringsselskaber

Den årlige dataindsamling foregår via en upload-løsning. Finansieringsselskaberne kan tilgå en Excel-fil med spørgeskemaet på Danmarks Statistiks hjemmeside. Ved manglende indberetninger kontaktes virksomheden, hvilket resulterer i en svarprocent på 100. Der er således ingen bortfald at tage hensyn til. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede data.

Kilder

Kilden til statistikken er indsamling af oplysninger fra finansieringsselskaberne via et spørgeskema.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Dataindsamlingen foregår via en upload-løsning. Finansieringsselskaberne kan tilgå en Excel-fil med spørgeskemaet på Danmarks Statistiks hjemmeside. Ved manglende indberetninger kontaktes virksomheden.

Datavalidering

Det indsendte data underkastes en kontrol for fejl. Hvis det indberettede er væsentlig anderledes i forhold til forrige perioder rettes en forespørgsel til indberetteren om korrektheden af det indsendte tal.

Databehandling

Når data er indsamlet, foretages der en manuel validering af data, inden data aggregeres til offentliggørelsestotalerne.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner ud over hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.