Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Afdeling
Jesper Søgaard Dreesen
3917 3054

jsd@dst.dk

Hent som PDF

Finansielle konti

Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om visse karakteristika ved data. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et fuldt sæt af finansielle konti for alle (del-)sektorer foretages der en række afstemninger grundet den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet.

Kilder

Kilderne omfatter bl.a.:

  • Balance og strømstatistik for MFI-sektoren fra Danmarks Nationalbank
  • Betalingsbalancens finansielle poster fra Danmarks Nationalbank
  • Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank
  • Danmarks udlandsgæld fra Danmarks Nationalbank
  • Direkte investeringer fra Danmarks Nationalbank
  • Forbrugerkredit fra Danmarks Statistik
  • Kvartalsvise finansielle konti fra Danmarks Nationalbank
  • Kvartalsvise nominelle og kursværdibestemte transaktioner og beholdningsoplysninger på fondskodeniveau fra Værdipapircentralen.
  • Omsætningsvægtede gennemsnitskurser fra Københavns Fondsbørs
  • Regnskaber for stat, regioner og kommune.
  • Regnskaber fra en række enkeltselskaber og fonde
  • Regnskabsstatistik fra Danmarks Statistik
  • Skatter og afgifter fra Danmarks Statistik
  • Statistisk materiale fra Finanstilsynet
  • Større finansieringsselskaber fra Danmarks Statistik

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Indsamlingsmetode

Ikke relevant for denne statistik.

Datavalidering

En af grundtankerne i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene skal være sammenlignelige over tid. Derfor bearbejdes kilder altid i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat. Denne proces er første led kvalitetssikringen i af statistikken, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om visse karakteristika ved data, eller hvis de nye data er væsentligt anderledes end forventet. Da data indsamles løbende henover året, kan det være nødvendigt at foretage imputeringer for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Idet finansielle konti er et afstemt system fungerer den interne konsistens i sig selv som kvalitetskontrol i den løbende produktion, da forskellige kilder med den samme information kan sammenholdes.

Databehandling

Da data indsamles løbende henover året, kan det være nødvendigt at foretage imputeringer for de data, som ikke er tilgængelige ved den pågældende udgivelsestidspunkt. Efter den første kvalitetssikring, hvor data valideres og bearbejdes i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, beregnes et fuldt sæt finansielle konti for de enkelte delsektorer. For hver enkelt (del-)sektor opgøres de finansielle konti som et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primo- til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner, andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Overgangen illustreres ved følgende sammenhæng:

Primo status + Finansielle transaktioner + Andre mængdemæssige ændringer + Omvurderinger = Ultimo status

Mellem (del-)sektorer sikres konsistens således, at passiver for en delsektor er lig aktiver for samme eller en anden sektor – en binding der gælder for alle konti. Systemet er desuden konsistent over tid således, at den enkelte (del-)sektors finansielle dispositioner og formuer kan følges over tid. Generelt indeholder de anvendte kilder til de finansielle konti oplysninger om status, andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger, hvorfor de finansielle transaktioner beregnes residualt. Dog er det i en række tilfælde transaktionerne, der kendes fra kilderne, hvilket betyder, at omvurderingerne residualberegnes.

De enkelte finansielle konti er på såvel aktiv- som passivsiden opstillet med udgangspunkt i en række finansielle instrumenter. Det ligger i de finansielle instrumenters natur, at hvis instrumentet optræder som aktiv for én sektor, vil det samtidig være passiv for samme eller en anden sektor. Betragtes eksempelvis husholdningernes indestående i bankerne, vil indeståendet optræde på husholdningernes aktivside og ligeledes på bankernes passivside. For hver enkelt konto og instrument betyder dette sektor/modsektor-forhold, at summen af alle sektorers aktivside definitorisk er lig summen af passivsiden. Samtidig gælder det, at summen af alle sektorers fordringserhvervelse, netto er lig nul, når mellemværender med udlandet medtages som en sektor. Ovenstående har dog det forbehold, at instrumentet F.11 (monetært guld) pr. definition kun er et aktiv uden modsvarende passiver.

Denne interne konsistens fungerer i sig selv som kvalitetskontrol i den løbende produktion, og kan benyttes til at sammenholde forskellige kilder med den samme information.

Blandt andre bindinger i det danske nationalregnskab findes den binding, at fordringserhvervelsen, netto er ens for de ikke-finansielle og de finansielle sektorkonti. Denne binding baseres på tankegangen om, at enhver real transaktion vil være forbundet med en finansiel. Imidlertid er det i praksis vanskeligt at bringe fordringserhvervelsen, netto overens i det ikke-finansielle og det finansielle kontosystem, idet kilderne er forskellige. Endvidere er kilderne indimellem mangelfulde, og der eksisterer tidsforskydninger i transaktionerne, der er vanskelige at kortlægge. Det betyder, at der uvægerligt vil forekomme afvigelser, som der efterfølgende korrigeres for i en afstemningsproces for at få fordringserhvervelserne, netto til at mødes. Den nævnte afvigelse mellem de to opgørelser anvendes som en vigtig kvalitetskontrol af beregningerne. Det gælder især for sektorer, der rent kildemæssigt er godt dækket på både den ikke-finansielle og finansielle side, og således bør hænge sammen. Denne kontrolfunktion resulterer i revurdering af kilder eller beregninger, som dog ikke afskaffer differencerne. Forskelle i fordringserhvervelsen, netto før afstemning (udtrykt som ikke-finansiel fordringserhvervelse, netto minus finansiel fordringserhvervelse, netto) skal derfor elimineres i slut-afstemningen.

Afstemningen af fordringserhvervelsen, netto (der dannes som de samlede transaktioner i aktiver minus samlede transaktioner i passiver) foretages sædvanligvis i de finansielle konti. Dette skyldes, at transaktionerne i de finansielle konti ofte er forbundet med større usikkerhed end i de ikke-finansielle sektorkonti. De finansielle konti opgøres ofte med udgangspunkt i balancer, hvortil der knyttes omvurderinger og transaktioner, der hentes fra andre kilder eller beror på beregninger og skøn. Denne sammensætning af forskellige kilder kan give en skæv fordeling mellem omvurderinger og transaktioner og dermed en upræcis fordringserhvervelse, netto i de finansielle konti. Det er valgt ikke at lade afstemningerne i de finansielle konti influere på balancerne. For at sikre overgangen fra primo til ultimo modregnes afstemningen af transaktionerne på kontoen for andre mængdemæssige ændringer. Denne praksis er valgt, fordi balancerne i de finansielle konti statistisk set er bedst afdækket.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner ad data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.