Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Finansielle konti

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Afdeling
Jesper Søgaard Dreesen
3917 3054

jsd@dst.dk

Hent som PDF

Finansielle konti

Finansielle konti for Danmark blev for første gang offentliggjort i 2001 med data for perioden 1995-1999. Kvartalsvise finansielle konti offentliggøres af Danmarks Nationalbank. De to opgørelser svarer i hovedtræk til hinanden, dog med enkelte forskelle i valg af kilder og metoder. Der samarbejdes løbende med Danmarks Nationalbank om at mindske disse forskelle. Det tilsigtede mål med samarbejdet er, at de enkelte (del)sektorer kun vil blive udarbejdet i en af institutionerne.

Indhold

Finansielle konti belyser hvorledes økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, samt viser hvorledes den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Finansielle konti er en årlig opgørelse og består af den finansielle transaktionskonto, kontoen for andre mængdemæssige ændringer, omvurderingskontoen samt hhv. primo- og ultimobalancerne.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om visse karakteristika ved data. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et fuldt sæt af finansielle konti for alle (del-)sektorer foretages der en række afstemninger grundet den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Brugerne af statistikken er primært Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, Eurostat, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere generelt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Finansielle konti dækker hele økonomien. I de fleste tilfælde er dækningen fremkommet via en række primærkilder, der kan være behæftet med en vis usikkerhed, som igen kan påvirke usikkerheden i de finansielle konti. I andre tilfælde er dækningen opnået via opregning af regnskabstal, hvilket giver anledning til en vis usikkerhed i opgørelsen af finansielle konti. Idet finansielle konti er et afstemt system, vil eventuel inkonsistens i kilder eller opregninger fremgå af systemet. En del af usikkerheden vil derfor være fjernet ved offentliggørelsen af statistikken.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

De første foreløbige tal udgives ca. 6 måneder efter afslutningen af seneste referenceår ved udgivelsen ultimo juni. Endelige tal udgives årligt ca. tre år efter referenceårets udløb ved primo november udgivelsen. Ved udgivelsen ultimo juni er de tre nyeste år foreløbige. Ved Udgivelsen primo november er de to nyeste år foreløbige. På nuværende tidspunkt er 1995-2015 endelige. Der vil kunne forekomme betydelige revisioner til det seneste år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Finansielle konti anvender den sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS2010, hvilket giver en høj grad af sammenlignelighed over tid med såvel danske som udenlandske nationalregnskaber. Konkret kan de årlige finansielle balancer sammenlignes med Nationalbankens kvartalsvise finansielle konti. De to statistikker stemmer dog ikke overens, hvilket primært kan tilskrives forskellige kilder eller metodemæssige valg.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

De nyeste tal offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan findes på emnesiden for Årligt Nationalregnskab. Tal for alle tilgængelige år kan findes i Statistikbanken i følgende tabel Finansielle transaktioner og statuskonto.

Læs mere om tilgængelighed