Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Tine Cordes
39 17 34 07

tco@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdskraftundersøgelsen

Fra 1. kvartal 2017 har arbejdskraftundersøgelsen skiftet dataindsamler og svarprocenten er øget. Denne ændring har foranlediget et databrud for 1. kvartal 2017 som uddybes her Databrud17.

I første kvartal 2016 blev web introduceret som dataindsamlingsmetode. Dette kombineret med lav svarprocent har skabt et generelt brud i data, som uddybes her Databrud16.

I 2007 var der en større omlægning som har medført et mindre brud i data, som medfører, at man skal være varsom med tolkningen af detaljerede analyser henover 2007.

International sammenlignelighed

Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til de fælles europæiske Arbejdskraftundersøgelser, Labour Force Surveys. Emner, svarkategorier, definitioner, osv. fastlægges på EU-niveau, hvilket betyder at undersøgelserne kan bruges til både overordnede og helt detaljerede sammenligninger af arbejdsmarkedsforhold.

Mange lande uden for EU gennemfører lignende Arbejdskraftundersøgelser. Det betyder, at den danske Arbejdskraftundersøgelse er det bedst egnede materiale til internationale sammenligninger af forhold om arbejdsmarkedet.

Harmoniserede liste over variabler der anvendes ved indberetning af data: - Kodifikation.

Sammenlignelighed over tid

En undersøgelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet blev første gang foretaget i 1984, hvorefter den kun blev gennemført én gang om året. Fra 1994 er Arbejdskraftundersøgelsen blevet kontinuerligt gennemført alle dage hele året og resultaterne opgøres kvartalsvist. Siden da er den omlagt fire gange. I 2000 blev Arbejdskraftundersøgelsens spørgeskema ændret, i 2003 blev en mindre statistisk korrektion implementeret, for at opregningen skulle tage bedre højde for køn og alder, fra 2007 blev undersøgelsen udvidet, og i november 2011 blev en ny opregningsmetode indført.

Udvidelsen i 2007, som var en kvartalsvis fordobling af stikprøven fra ca. 20.000 personer til 40.532, blev indført for at mindske den generelle usikkerhed ved undersøgelsens resultater. Desuden ændrede man panelstrukturen fra tre til fire paneler. Dataindsamlingen blev ydermere udliciteret. Omlægningen i 2007 har medført et mindre brud i data, som medfører, at man skal være varsom med tolkningen af detaljerede analyser henover 2007. På overordnet niveau kan man imidlertid godt lave dataserier over 2007.

Den nye opregningsmetode, hvor alder og uddannelsesniveau blev krydset, for at ramme uddannelsesniveauet mere præcist, blev indført i 2011. Data tilbage til 2007 er blevet revideret og alle serier i Statistikbanken er opdateret fra 2007 og frem. Aldersafgrænsningen er derudover, i alle tabeller, blevet ændret til 15-64 år, hvor den før var 15-66 år.

Se mere om opregningsmetoder her.

Fra 3. kvartal 2010 sæsonkorrigeres hovedtallene for arbejdskraftundersøgelsen. Med hovedtal forstås tallene for beskæftigede, AKU-ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der angiver befolkningens overordnede arbejdsmarkedstilknytning. Serien går helt tilbage til 1. kvartal 1996, og hele perioden anvendes i sæsonkorrektionen. Det anvendte program til sæsonkorrektion er X-12-Arima, og der er foretaget logaritme transformation på alle tre serier. Endelig skal det bemærkes, at der anvendes direkte sæsonkorrektion på de tre hovedtal, og der sæsonkorrigeres ikke på lavere niveau. På tallet for hele arbejdsstyrken anvendes indirekte sæsonkorrektion, hvilket betyder, at det er underserierne for arbejdsstyrken (dvs. Beskæftigelsen og AKU-ledigheden) der er sæsonkorrigeret og altså ikke en direkte sæsonkorrektion af serien selv for arbejdsstyrken.

Pga. den økonomiske krise valgte man fra og med 1. kvartal 2012 at modellere serien for AKU-ledige 1. kvartal 2009 som et niveauskift, hvilket har medført mindre udsving i den sæsonkorrigerede serie for de efterfølgende kvartaler. Beslutningen er begrundet i vores nuværende generelle kendskab til den fremadrettede udvikling fra 1. kvartal 2009 samt konkrete statistiske tests. Modellering som niveauskift er en teknisk foranstaltning, der sikrer en bedre estimation af sæsonmønstret, og niveauet af den sæsonkorrigerede serie er således uændret.

Inden 2016 blev personer, der havde forskerbeskyttelse ikke interviewet, men denne beskyttelse er blevet fjernet fra 1. kvartal 2016. Dette betyder reelt en udvidelse af stikprøven, for hvilket der kompenseres ved at reducere antal personer, der udtrækkes ud til 1. panel fra 10.133 personer til 8.580. Den samlede kvartalsvise stikprøve vil derfor på sigt gå fra 40.532 til 34.320 personer. En række test på dette viser dog, at det ikke ser ud til have haft indflydelse på bruddet i arbejdsmarkedstilknytningen.

På grund af fejl i antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere er arbejdskraftundersøgelsens ledighedstal fra 3. kvt. 2015 blevet revideret, men fejlen påvirker kun opgørelsen af AKU-ledigheden i mindre grad, se: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 410.

Fra første kvartal 2016 har AKU skiftet dataindsamler, som gennem hele kvartalet har haft for lav svarprocent. En anden ændring fra 1. kvartal 2016 er, at kerneskemaet også kan besvares på web fremfor blot per telefon som tidligere. Dette har medført visse ændringer i skemaet for bedre at tilpasse det en web-løsning. Desuden er stikprøven blevet ændret, idet forskerbeskyttelsen er blevet fjernet, således at personer nu kan blive udtrukket til AKU. Disse ændringer har foranlediget et markant databrud, der har betydet en stigning i beskæftigelsen og et fald for personer udenfor arbejdsstyrken. AKU-ledigheden er kun blevet påvirket i mindre udstrækning. For en uddybet beskrivelse af bruddet se Databrud16. Ændringerne påvirker en lang række variabler i AKU, og man bør derfor være meget varsom med at foretage sammenligninger mellem tal for 1. kvartal 2016 med tal for tidligere kvartaler.

Fra 1. kvartal 2017 har arbejdskraftundersøgelsen skiftet dataindsamler og svarprocenten er øget. Denne ændring har foranlediget et databrud for 1. kvartal 2017 som uddybes her Databrud17.

Læs mere om tidsserier, der er foretaget dybere analyser på, og korte præsentationer af hhv. beskæftigelsesserien, ledighedsserien og arbejdstidsserien, udviklinger og evt. brud i Tidsserier.

Sammenhæng med anden statistik

Den Registerbaserede ledighedsstatistik: Det mest brugte ledighedstal i Danmark kommer fra RAM-statistikken. Den baserer sig på oplysninger fra landets Jobcentre og udkommer hver måned. Formålet med undersøgelsen er at opgøre antallet af personer, der er berørt af arbejdsløshed, og derfor modtager en offentlig ydelse. RAM opgør antallet af arbejdsløse i fuldtidspersoner. Dvs. deltidsarbejdsløse, personer der fx får supplerende dagpenge ved siden af et mindre job, omregnes til fuldtidsarbejdsløse. En halvtidsarbejdsløs vil fx tælle som en 0,5 fuldtidsledig. I Arbejdskraftundersøgelsen defineres personer som beskæftiget, hvis de har arbejdet mindst én time i den referenceuge, der interviewes om. En person, der fx arbejder 15 timer om ugen og samtidig modtager supplerende dagpenge fra sin A-kasse opgøres som beskæftiget i Arbejdskraftundersøgelsen. I RAM´s arbejdsløshedsstatistik vil personen derimod indgå i arbejdsløshedsgruppen, fordi de supplerende dagpenge er udtryk for, at personen er registeret som arbejdsløs i et Jobcenter. Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives udførligt her. Registreringen som arbejdsløs i et Jobcenter for at kunne blive defineret som arbejdsløs eller ej, er en væsentlig forskel mellem Arbejdskraftundersøgelsen og RAM. Arbejdskraftundersøgelsen har ikke krav om udbetaling af offentlig ydelse. Bl.a. fordi en del andre lande ikke har samme arbejdsløshedssystem som Danmark. Her er det langt fra alle, der registrerer sig i Jobcentre. Af hensyn til den internationale sammenlignelighed, er det afgørende derfor, om man reelt har arbejdet eller ej, ikke om man er registreret i fx jobcentre. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen modtager kun omkring halvdelen af de arbejdsløse i Danmark dagpenge eller kontanthjælp. Den anden halvdel kan fx bestå af studerende uden arbejde, førtidspensionister eller andre ubeskæftigede, som aktivt søger arbejde og tilkendegiver, at de kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Samtidig vil nogle af de personer, som indgår i RAM-arbejdsløshedsstatistikken ikke blive anset som arbejdsløse i Arbejdskraftundersøgelsen. Det gælder personer, som ikke aktivt søger arbejde eller ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. Gør personerne ikke det, defineres de som uden for arbejdsstyrken i Arbejdskraftundersøgelsen uanset om de er tilmeldt et Jobcenter eller ej. På grund af de forskellige definitioner af arbejdsløse, kan RAM´s tal og Arbejdskraftundersøgelsens arbejdsløshedstal (AKU-ledige) afvige en smule.

Få mere information om den registerbaserede ledighedsstatistik Udgivelser fra den registerbaserede ledighedsstatistik.

Læs mere on de forskellige ledighedsbegreber for arbejdskraftundersøgelsen under Begreber.

Læs mere om de to forskellige ledighedsbegreber: - Ledighedsbegreber. - Detaljeret beskrivelse (notat).

Se yderligere oplysninger om Ledighed.

Anden dansk beskæftigelsesstatistik: Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS): Arbejdskraftundersøgelsen og RAS undersøger begge befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvor Arbejdskraftundersøgelsen indhenter sine data gennem interview, baserer RAS sig på registre - eIndkomstregistret, erhvervsregistret, statistikken for offentligt forsørgede, uddannelsesstatistikken, arbejdsklassifikationsmodulet mv.

Se yderligere oplysninger om Beskæftigelse.

Fordi det tager tid at indhente oplysninger fra en del af registrene, publiceres RAS 16 måneder efter slutningen af referenceåret. Det vil sige, at var man fx registreret som fuldtidsledig i november 2005, så offentliggøres den oplysning i foråret 2007. RAS udkommer kun én gang om året, men den er til gengæld meget detaljeret. Der er normalt en god overensstemmelse mellem Arbejdskraftundersøgelsen og RAS på hovedopgørelserne, fx hvor mange beskæftigede eller arbejdsløse, der er i Danmark. Men for visse variable - fx heltid/deltid - er forskellene dog betydelige. Det skyldes, at opgørelsesmetoderne er helt forskellige. Nogle oplysninger indsamler RAS bedre end Arbejdskraftundersøgelsen, fordi RAS undersøger alle personer, hvor Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på en stikprøve. I en stikprøve kan små grupper, fx indvandregrupper, pga. det lille antal være påhæftet for store usikkerheder til at man kan give pålidelige tal. Her er RAS en god erstatning for Arbejdskraftundersøgelsen. Ønsker man derimod at få oplysninger om hvor mange deltidsansatte, der fx ønsker at arbejde mere, hvor mange personer, der arbejder hjemme, eller hvor mange, der finder deres job med hjælp fra Jobcentrene, er Arbejdskraftundersøgelsen den rette statistik at benytte, da RAS ikke måler individers subjektive ønsker og vurderinger. For mere information om den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik RAS. Læs om Beskæftigelsesbegreber. Få mere information om Arbejdstidsregnskabet ATR og beskæftigelse for lønmodtagere BFL.

Intern konsistens

Intet at bemærke, idet AKU’s grunddata altid er indsamlet som survey, og derfor er der konsistens i spørgeskemaet vedr. de enkelte variable.