Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Tine Cordes
39 17 34 07

tco@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen er den 15-74-årige befolkning i Danmark. Undersøgelsen opgør, hvor mange, der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken.

Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere hvor mange lønmodtagere, der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige, der arbejder i weekenden eller hvor mange, der har deltidsarbejde.

Indholdsbeskrivelse

I Arbejdskraftundersøgelsen er hovedvariablen personernes arbejdsmarkedsstatus.

Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede.

Svarpersonernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO). Alle personer interviewes om deres forhold til arbejdsmarkedet en bestemt uge (referenceuge). Alle spørgsmål om arbejde, arbejdstid, arbejdsløshed m.m. vedrører den bestemte uge.

Arbejdskraftundersøgelsens spørgeskema.

Grupperinger og klassifikationer

Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede. Svarpersonernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO).

Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede.

Arbejdsløse (AKU-ledige) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et Jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om tilladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selvstændig, regnes også som aktiv søgning.

Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken.

Studerendes arbejdsmarkedsstatus følger også disse definitioner. Dvs. at studerende, der fx er jobsøgende og kan tiltræde et nyt arbejde inden for 14 dage, i AKU vil blive defineret som AKU-ledige.

Klassificering af erhvervsgrupper: Personer i Arbejdskraftundersøgelsen klassificeres i erhvervsgrupper, dvs. i forhold til de brancher, de arbejder i (fx inden for handel, eller industri).

Fra 1. kvartal 2009 er Dansk Branchekode 2007 (DB07) blevet anvendt til at klassificere personer i erhvervsgrupper. DB07 bygger på definitionerne og inddelingerne fra EU's fælles branchenomenklatur NACE rev. 2 fra januar 2008. Fra 2003 til 2008 blev Dansk Branchekode 2003 (DB03) anvendt og fra 1994-2002 blev Dansk Branchekode 1993 (DB93) anvendt. Før det anvendte man erhvervsgrupperingskoden af 1. april 1977. Beskæftigede fordelt på brancher offentliggøres på 10-grupperingen (1-cifret branchekode) og tal for på yderligere opdelte branchegrupper offentliggøres ikke, enten af diskretioneringshensyn eller fordi de er for usikre til at kunne offentliggøres.

Læs mere her: Nomenklaturer.

Fra 2014 blev den nye uddannelsesnomenklatur ISCED-2011 implementeret.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik

Begreber og definitioner

Person/Individ: Arbejdskraftundersøgelsen indsamles på individniveau for 15-74-årige.

Beskæftigelsesfrekvens: Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen.

Ledighedsfrekvensen: Frekvensen for arbejdsløse er antal arbejdsløse i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe.

Erhvervsfrekvens: Erhvervsfrekvensen er antal personer i arbejdsstyrken, både beskæftigede og ledige, i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen.

Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven består af personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige beskæftigede, der ønsker mere arbejde, og arbejdsløse (AKU-ledige). Arbejdskraftreserven stiger, hvis flere bliver arbejdsløse, eller hvis de beskæftigede ønsker at arbejde mere. Der bliver flere arbejdsløse, hvis de beskæftigede mister deres job, eller hvis personer uden for arbejdsstyrken begynder at søge arbejde. Arbejdskraftreserven er det antal timer, de beskæftigede ønsker at arbejde ud over deres nuværende ugentlige arbejdstid, og det antal timer, de arbejdsløse ønsker at arbejde pr. uge. Dette tal ganges med årets 52 uger og omregnes til årsværk af 1.924 timer. Hvis normal ugentlig arbejdstid ikke er angivet, anvendes den aftalte ugentlige arbejdstid. For ansatte med flekstid anvendes den aftalte ugentlige arbejdstid altid, idet det antages, at overarbejde afspadseres. For de arbejdsløse tages der hensyn til personens ønske om heltids- eller deltidsarbejde ved at vægte respondenten som en gennemsnitlig heltids- eller deltidsbeskæftiget i det aktuelle kvartal. Årsværkene i arbejdskraftreserven tildeles en branche efter følgende kriterier: Hvis årsværket relaterer sig til beskæftigede, tildeles det den beskæftigedes branche i hovedjobbet; hvis det relaterer sig til arbejdsløse, tildeles det den branche, den arbejdsløse arbejdede indenfor, da han/hun senest var beskæftiget.

Arbejdstid: I Arbejdskraftundersøgelsen bliver respondenterne spurgt om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge; normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid.

Flekstid: Man har flekstid, når man ikke skal møde (eller gå hjem) på faste tidspunkter, men i en vis udstrækning selv kan bestemme sine arbejdstider. Der er typisk ikke tale om, at man selv kan bestemme, hvor meget man arbejder, men at man selv kan bestemme, hvornår man arbejder. Hvis man fx har en kontrakt på, at man skal arbejde 37 timer om ugen, kan man måske arbejde 35 timer i en uge og 39 timer i den næste uge, men over tid arbejder man stadig de 37 timer om ugen, som er aftalen. Man har stadig flekstid, selvom der eventuelt er et vist tidsrum hver dag, hvor man skal være til stede på arbejdspladsen. Der kan fx være en regel om, at man skal være der mellem 10-15, men at man derudover selv kan bestemme, hvornår man møder eller går hjem. Disse forhold gælder også for personer uden øvre arbejdstid, der stadig har mulighed for flekstid. Flekstid er som udgangspunkt en del af ens arbejdstidsaftale. Dvs. flekstid også langt overvejende er for personer, der har en aftalt arbejdstid. Personer uden en aftalt arbejdstid, kan have meget varierende arbejdstid, men det er ikke flekstid, hvis ikke man har en aftale om det.

Referenceuge: Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge osv., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet kan blive foretaget op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal.

Opregning: Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se Reference til metodedokumenter).

Enheder

I Arbejdskraftundersøgelsen er enheden enkeltpersoner. Hovedvariable er personernes arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsesstatus.

Arbejdsmarkedsstatus omhandler hvorvidt personer er beskæftigede, ledige eller uden for arbejdsstyrken, mens beskæftigelsesstatus omhandler hvorvidt man er lønmodtager, selvstændig, medhjælpende ægtefæller og lignende.

Population

Populationen er den bosiddende befolkning i Danmark i alderen 15–74 år.

Geografisk dækning

Arbejdskraftundersøgelsen dækker alle personer i alderen 15-74 år med bosættelse i Danmark. De kan have et arbejde i enten Danmark eller udlandet, så længe de er bosat i Danmark.

Tidsperiode

Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984, fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. Fra januar 2007 er undersøgelsen blevet udvidet betragteligt og dataindsamlingen er blevet udliciteret. I november 2011 blev en ny metode til opregning implementeret og data tilbage til 2007 er blevet revideret. Dataserierne i Statistikbanken fra 2007 og frem er opdateret med den nye opregning (se feltet sammenlignelighed over tid).

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er antal personer (1000 personer). Af hensyn til diskretion afrundes alle offentliggjorte tal til hele tusinde. Der offentliggøres både i antal personer og i procent.

Referencetid

01-01-2019 - 31-03-2019

Hyppighed

Arbejdskraftundersøgelsens tal udkommer kvartalsvis i Nyt fra Danmarks Statistik og der udgives en kvartals-Nyt i serierne Kvartal, Tema, Europæisk og År.

  • Kvartals-Nyt offentliggøres ca. 1,5 måned efter et kvartal er afsluttet.
  • Tema-Nyt offentliggøres ca. 2 måneder efter kvartalets afslutning
  • Eu-Nyt offentliggøres ca. 3,5 måned efter kvartalet er afsluttet.
  • Års-Nyt offentliggøres samtidig med Kvartals-Nyt for 4. kvartal.

Udgivelseskalender.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972 med de ændringer, der følger af lov nr. 386 af 13. juni 1990 og lov nr. 1025 af 19. december 1992).

Datatilsynet skal godkende behandlingen af data og fører løbende tilsyn. AKU følger persondatalovens retningslinjer for databehandling. Alle ansatte med tilknytning til AKU, skal forud for påbegyndelse af arbejdet underskrive en fortrolighedserklæring.

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet med henblik på tilpasning af listen over undersøgelseskarakteristika.

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjer, der er fastsat af ILO. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat.

ILO's/Eurostats definitioner.

Indberetningsbyrde

Der beregnes ikke respondentbyrde.

Øvrige oplysninger

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har tre Emnesider:

Se yderligere dokumentation vedrørende den kvartalsvise Arbejdskraftundersøgelse.

Læs mere om den månedlige Arbejdskraftundersøgelse.