Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Sofie Biering-Sørensen og Ane Sørensen
39 17 33 67/39 17 33 45

sbs@dst.dk og atd@dst.dk

Hent som PDF

Ældreområdet - indikatorer

Inden offentliggørelse af data fra kommunernes EOJ system(elektronisk omsorgsjournal) udarbejdes et tabel- og figurmateriale til alle kommuner, som herefter skal godkende deres data. Efter godkendelsen fejlsøger Danmarks Statistik data for manglende tal, abnorme værdier med mere.

Kilder

De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:

De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.

Forløb og genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) og de private sygehuses/klinikkers indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.

Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet er ansvarlig for undersøgelsen.

Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.

Indsamlingshyppighed

For visiteret hjemmehjælp, leveret hjemmehjælp, plejehjem og plejebolig, hjemmesygepleje i eget hjem, samt træningsydelser indsamles data automatisk hver måned. Denne frekvens er ikke den samme som udgivelseshyppigheden, som er årlig. For forebyggende hjemmebesøg, ventetider, forløb og genindlæggelser indsamles data årligt. For brugertilfredshed foretages undersøgelsen hvert andet år.

Indsamlingsmetode

Data for hjemmehjælp, plejehjem og –bolig, træning, forebyggende hjemmebesøg, hjemmesygepleje og rehabiliteringsforløb indsamles via kommunernes EOJ systemer. I de tilfælde, hvor kommunerne har problemer med at sende retvisende data via EOJ, anvendes excel-regneark, som modtages krypteret i Danmarks Statistik. Data for forløb og genindlæggelser modtages på excel-regneark fra Sundhedsdatastyrelsen. Ventetid til plejehjem og plejebolig er summerede data fra hver kommune og modtages på mail. Brugertilfredshed modtages som SAS-datasæt fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Datavalidering

De indberettede data samles i tabeller i en rapport for de enkelte leverancer, som sendes til hver kommune. Kommunen skal gennemgå tabellerne og er ansvarlig for at validere data. Eventuelle fejlskal rettes hos systemleverandøren eller af kommunen, hvorefter data kan genfremsendes til Danmarks Statistik. Kommunen skal godkende, at data anvendes til statistik og offentliggørelse. Nogle kommuner kan kun godkende data for nogle måneder og/eller nogle leverancer. Ikke-godkendte måneder og ikke-godkendte leverancer for den enkelte kommune bliver således ikke en del af de offentliggjorte tal.

Inden offentliggørelse af data fra kommunernes EOJ (elektronisk omsorgsjournal) sker en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. Alle kommuner bedes bekræfte deres data. Kun data, der er godkendt af kommunen, medtages. Der fejlsøges for invalide dataformater, ukurante person- og virksomhedsnumre, og døde borgere.

Databehandling

Beregning af årstotal: Hvis en kommune kun har godkendt nogle måneder i løbet af året, beregnes en årstotal enten ved at indhente information fra de tilsvarende måneder, som er godkendt i forrige års udgivelse eller ved at beregne et gennemsnit på baggrund af data for de godkendte måneder. Hvis en kommune har godkendt data for 10 måneder, beregnes gennemsnittet således ud fra de 10 måneder.

Beregning af landstotal: Hvis en kommune slet ikke har godkendt data for det pågældende år, anvendes data fra tidligere år, når der laves en landstotal.

Beregning af alder: Alder på borgeren ændres til borgerens alder ultimo det pågældende år.

Hjemmehjælp Visiteret hjemmehjælp i eget hjem De oplysninger, Danmarks Statistik modtager, er et ugentligt gennemsnit på visiteret hjemmehjælp i antal minutter per måned. Hvis en person både modtager privat og kommunal hjælp, tælles borgeren med under privat hjemmehjælp. Hvis en modtager fx er visiteret til 1 times personlig pleje hver anden uge, er det gennemsnitlige antal minutter pr. uge sat til 30 minutter. I 2019 er praktisk hjælp, der indberettes med 0 minutter ændret til 1 minut hos systemleverandørerne. Dette betyder, at 0-tidsydelser som fx madservice indgår.
Leveret hjemmehjælp i eget hjem Hver måned modtages fra hver kommune en leverance med de registreringer af visitationer og leverede besøg, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Pt. er der 3 systemudbydere af EOJ. Det har betydning for anvendelsen af data, da leverancerne anvendes forskelligt alt efter hvilken systemleverandør, kommunen anvender. Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes 3 dataleverancer fra EOJ: - L1.1 – Start- og stoptider - L1.2/L1.4 – Visiteret hjemmehjælp - L1.3 – Leveret hjemmehjælp

Leverance L1.1 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget.

Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp.

Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren.

Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp: Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen eller Danmarks Statistik har godkendt leverancen, indgår i populationen af hjemmehjælpsmodtagere.

Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2, der er visiteret til privat hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end den visiterede hjælp. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af enten kommunen eller Danmarks Statistik. Data fra Københavns Kommune modtages fra to forskellige kilder (Sundhedsforvaltningen og Socialforvaltningen). Hvis data har manglet for begge eller for den ene af forvaltningerne i Københavns Kommune, så er omregningsfaktoren baseret på, hvordan omregningsfaktoren var mellem leveret og visiteret hjælp det foregående år. I 2013 og 2016 manglede der data for leveret hjælp fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om leveret hjemmehjælp fra privat leverandør. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp. Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender CSC som leverandør. For kommuner, der har CSC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3. Også i leverance L1.1 er de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode anvendt her, som for L1.3 til at imputere privat leveret hjælp.

Rehabilitering: Fra 2019 er der lavet en ny registertabel for Rehabiliteringsforløb, som indeholder antal rehabiliteringsforløb per måned, hvor det for perioden 2017-2018 var rehabiliteringsforløb for hele året. Kommunen skal have godkendt minimum 8 måneder, før der bliver beregnet en årstotal for denne kommune. Hvis en kommune har godkendt 8-11 måneder i løbet af året, beregnes et gennemsnit på baggrund af de godkendte måneder.

Hjemmesygepleje i eget hjem: Nogle kommuner indberetter både hjemmesygeplejeydelser i eget hjem, på plejehjem/almen bolig, psykiatriske botilbud mv., mens andre kommuner udelukkende indberetter hjemmesygeplejeydelser i eget hjem. For at kunne sammenligne kommunerne, trækkes beboere på plejehjem/almen bolig ud af data, så de dækker Hjemmesygepleje i eget hjem. Der kan dog stadig optræde beboere på psykiatriske botilbud i leverancen, men dette vurderes til at have et meget lille omfang.

Boligvalg: Der dannes ikke landstotal for boligvalg.

Forebyggende hjemmebesøg: Når der opregnes til landstotal anvendes data fra tidligere år for manglende kommuner. Hvor der ikke er data fra tidligere år anvendes oplysninger fra befolkningsstatistikregisteret. For de indberettende kommuner og kommuner, hvor data findes fra året før, findes andel af befolkningen, der har modtaget et forebyggende hjemmebesøg. Denne andel ganges på befolkningen i de kommuner, som der ikke har indberettet, for at finde antal modtagere. Disse summeres med de kendte kommuner til en landstotal. Kommunen skal godkende minimum 8 måneder før der beregnes årstotal til statistikbanken. Hvis en kommune kun har godkendt 8-11 måneder i løbet af året, bruger Danmarks Statistik de manglende måneder fra data indberettet året før, for at beregne en årstotal.

Træning: Når der opregnes til landstotal anvendes data fra tidligere år for manglende kommuner. Alder på borgeren ændres til borgerens alder ultimo det pågældende år. Hvor der ikke er data fra tidligere år anvendes befolkningsregisteret. For de indberettende kommuner og kommuner, hvor data findes fra året før, findes andel af befolkningen, der modtager træning. Denne andel ganges på befolkningen i de kommuner, som der ikke har indberettet, for at finde antal modtagere. Disse summeres med de kendte kommuner til en landstotal.

Forløb og genindlæggelser: I foråret 2018 blev det i Den Nationale Bestyrelse for Data på Sundheds- og Ældreområdet besluttet, at implementere en ny definition af genindlæggelse. Den nye definition er brugt i tabel AED20A på data tilbage til 2012, således at tallene er sammenlignelige over tid. Den nye definition bruger uspecifikke genindlæggelser, idet der ikke er fastsat specifikke relationer mellem primærindlæggelsen og genindlæggelsen ud over den tidsmæssige, fx sygdomsmæssige relationer i form af samme/tilsvarende diagnose. Alle akutte genindlæggelser indenfor 30 dage efter udskrivelse inkluderes i opgørelsen. Genindlæggelserne relateres til den kommune hvor patienters folkeregisteradresse er registreret ved slutningen af det primære sygehusforløb (sidste kontakt i forløbet). Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR) er baseret på kontaktregistrering. Det forhold betyder, at hvis en patient flyttes fra en afdeling til en anden på samme sygehus, foretages der en administrativ udskrivelse fra den første afdeling og umiddelbart herefter en indlæggelse på næste afdeling. I LPR bliver dette forløb registreret som to separate kontakter. Tilsvarende ved overflyttelse mellem forskellige sygehuse. En patient kan således administrativt blive ind- og udskrevet mange gange i tidsrummet, fra patienten træder ind af døren til sygehuset og til patienten er hjemme igen, uden at patienten på noget tidspunkt er ude af sygehusets varetægt. Af hensyn til at afklare, hvornår patienten ikke længere er i sygehusets varetægt er det nødvendigt, at fastlægge det egentlige udskrivelsestidspunkt nærmere. Til det formål er det nødvendigt at afklare om de forskellige kontakter er tidsmæssigt sammenhængende. Tidsmæssigt sammenhængende kontakter betragtes som et sammenhængende ophold. En indlæggelse defineres som et tidsmæssigt tæt sammenhængende ophold på et eller flere sygehuse (bestående af én eller flere kontakter) og med en samlet varighed ≥ 12 timer. Der benyttes en række koblingsregler, som definerer hvornår kontakterne kan ses som et sammenhængende ophold og hvornår sygehusets varetægt ophører. Aktuelt kobles to kontakter, hvis de optræder med ≤4 timer mellem start- og sluttidspunkt på kontakterne.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.