Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Sofie Biering-Sørensen og Ane Sørensen
39 17 33 67/39 17 33 45

sbs@dst.dk og atd@dst.dk

Hent som PDF

Ældreområdet - indikatorer

Kommunerne får tilsendt kontroltabeller, de bliver bedt om at godkende. Kun godkendte oplysninger kommer med i statistikken. Ved manglende godkendelser indgår tidligere års oplysninger i landstotaler og gennemsnit. For udgivelsen i 2019 er mellem 85 og 96 kommuner inkluderet, afhængig af indikator. Manglende godkendelse kan skyldes, kommunens registreringspraksis, som betinger hvilke data, der indberettes og system- eller leverandørskifte, hvor det kan ske, at de indberettede data er fejlbehæftet. Der på flere områder forskellig registreringspraksis mellem kommuner som kan give skævheder.

Samlet præcision

Statistikkens præcision er primært påvirket af, at nogle kommuner ikke indberetter eller ikke kan godkende deres data og derfor ikke indgår i statistikken. I 2019 er en væsentlig årsag til, at kommunerne afviser data, at ca. 30 kommuner har haft systemskifte og ikke kan godkende deres data. Her har kommunen mulighed for at indberette data på excel, hvilket særligt for statistikkerne vedr. visiteret og leveret hjemmehjælp samt hjemmesygepleje kan influerer på datas præcision.

Når kommunen ikke godkender data foret år, imputerer Danmarks Statistik godkendte data for forrige år til opregning af års- og landstotal. For Forebyggende hjemmebesøg skal kommunen have godkendt minimum 8 måneders data før Danmarks Statistik opregner års- og landtotal til statistikbanken. Det skyldes. en betydelig sæsonvariation.

Hjemmehjælp: Kilden er kommunernes administrative EOJ-systemer, og pålideligheden af de indsendte oplysninger må generelt anses for at være høj. For visiteret og leveret hjemmehjælp har kommunerne forskellige grænser for, hvornår der visiteret til SEL § 83, SEL § 95 og SUL § 138, hvoraf de to sidstnævnte ikke indgår i statistikken vedr. visiteret og leveret hjemmehjælp. Det betyder, at kommuner, der visiterer borgere, som er målgruppe for SUL § 138, SEL § 95 og SEL § 83, til SEL § 83 typisk har en gennemsnitligt højere visiteret og leveret tid. Alle oplysninger godkendes af kommunerne og kvalitetssikres af Danmarks Statistik inden offentliggørelse. Det er ikke nødvendigvis alle måneder, der bliver indberettet af kommunerne, og det kan give usikkerhed. De førstegangsvisiterede borgere i Visiteret hjemmehjælp vil som regel mangle eller være fejlbehæftet, når kommunerne indberetter data på excel eller hvis kommunen har skiftet fagsystem, hvilket påvirker pålideligheden af variablen førstegangsvisiterede. Rehabilitering: Flere og flere kommuner indfører rehabilitering efter Lov om Social Service § 83a, og det er forskelligt, om kommunerne indberetter denne træning som hjemmehjælp eller som genoptræning eller vedligeholdelsestræning eller om de i nogle år indberetter under hjemmehjælp og under træning i andre år. Træning: For træningsoplysninger gælder dog, at nogen kommuner har vanskeligt ved at skelne mellem træning efter hhv. Serviceloven (§ 86, stk 1 og 2) og Sundhedsloven (§ 140). Ydelser efter sundhedsloven kan derfor forekomme i statistikken. Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er også forskellig kommunerne imellem. Hjemmesygepleje i eget hjem: Det kan ske, at kommunen indberetter data fra psykiatriske og sociale botilbud, som vil indgå i data, der omhandler eget hjem. Boligvalg: Da der efterhånden er statistik for flere år, kan man sammenligne over årene og det giver en større pålidelighed, da udviklingen kan anvendes i fejlsøgning. Alle oplysninger godkendes af kommunerne inden offentliggørelse. Forløb og genindlæggelser: LPR valideres af Sundhedsstyrelsen, og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj.

Stikprøveusikkerhed

I 2019 indgår mellem 85-96 kommuner i statistikkerne på baggrund af en godkendelse fra kommunen om, at deres data er retvisende og må indgå i statistikproduktionen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse

Der blev i efteråret 2017 lavet en brugertilfredshedsundersøgelse for hjemmehjælpsmodtagere på 67 år og derover, der bor i plejebolig, på plejehjem eller i egen bolig. Undersøgelsen foretages som en stikprøve og er således repræsentativ i forhold til andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 67 år og derover.

I 2017 har Epinion gennemført undersøgelsen og har kontaktet 4.120 personer i eget hjem fra hjemmehjælpsregistret, hvoraf 2150 har gennemført et interview, hvilket giver en gennemførelsesprocent på 52,2 % for personer i eget hjem.

Forløb og genindlæggelser: Der er ingen stikprøveusikkerhed, da det er en totaltælling.

Anden usikkerhed

Dækningsfejl skønnes meget begrænset, da tællingerne er totaltællinger. Dog er der i 2019 mellem 2 og 13 kommuner som ikke godkender de enkelte leverancer hvert år. Den højeste dækning ses for visiteret hjemmehjælp, hvor kun mellem 0 og 5 kommuner ikke kan godkende deres data. I 2019 er der en højere dækningsgrad for hjemmesygepleje end tidligere, hvor 0-5 kommuner ikke kan godkende deres data. Se dækningsgrad for Forebyggende hjemmebesøg, Visiteret og Leveret hjemmehjælp på siden for Højkvalitetsvariable

Generelt for hjemmehjælp, forebyggende hjemmebesøg og træning: Målefejl kan skyldes ukurante person- eller CVR nummer, der er indtastet forkert. Eller kommunen har byttet om på praktisk hjælp og personlig pleje.

Boligvalg: Kommunen bytter fejlagtigt rundt på borgere, der er på fritvalgslisten eller på den generelle venteliste.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

  • Generelt for hjemmehjælp, rehabilitering, hjemmesygepleje, forebyggende hjemmebesøg og træning: De fleste data er indhentet fra kommunernes EOJ systemer. Pt. er der 3 leverandører på markedet af EOJ systemer. Der kan forekomme forskelle mellem de 3 systemer, hvilket bl.a. kan ses, hvis kommunen skifter leverandør, idet der kan forekomme små databrud. I landstotalen hvor manglende kommuner medtages fra året før, kan der være usikkerhed, da vi ikke får stigninger/fald med for disse kommuner. Hvor kommuner mangler og der opregnes ud fra de øvrige kommuner og befolkningsregisteret kan der være usikkerhed.
  • Hjemmehjælp: Der er tale om månedlige dataleverancer. Ikke alle kommuner er dækket ind med fyldestgørende data. Der er således varierende dækning af månederne kommunerne imellem, hvilket udgør en kilde til usikkerhed. Nogle få kommuner mangler helt, hvilket giver en usikkerhed i forhold til den samlede landstotal. Der kan være variationer over året, som ikke bliver fanget. Hvis der fx er sket et fald fra januar til december, og kommunen kun indberetter januar, vil faldet således ikke komme med i statistikken. Nogle kommuner har angivet at der kan forekomme sygepleje i de indberettede data, men det ikke er muligt at udskille disse. Nogle kommuner indberetter rehabilitering under hjemmehjælp, mens andre kommuner indberetter dette under træningsydelser.
  • Boligvalg: De seneste år har 97-98 kommuner indberettet, og det er muligt at sammenligne flere år.
  • Forebyggende hjemmebesøg: Ikke alle kommuner har leveret data, hvilket giver en usikkerhed i forhold til den samlede landstotal.
  • Genoptræning og vedligeholdelsestræning: Fra 2010 begyndte Danmarks Statistik at modtage krypterede data i regneark fra de kommuner, som ikke tidligere havde indberettet. Dette har bevirket, at der nu er så mange kommuner, Danmarks Statistik har data for, at en landstotal kan beregnes. Der kan dog være en usikkerhed i den samlede landstotal, da det stadig ikke er alle kommuner, der har indberettet. Det er usikkert, i hvilket omfang træning efter Sundhedsloven indgår i statistikken.
  • Forløb og genindlæggelser: Landspatientregistret (LPR) er dannet på basis af indberetninger fra de enkelte sygehusafdelinger. Data bliver indberettet til LPR, når indlæggelsen afsluttes. Dette vurderes at ske i tæt på 100 pct. af tilfældene.
  • Brugertilfredshed: Der foretages en stikprøve hvert andet år, som er repræsentativ i forhold til andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 67 år og derover. I 2013 har Capacent kontaktet 11.907 personer blandt borgere på 67 år og derover til undersøgelsen med henblik på interview. 80,5 pct. af denne gruppe har helt eller delvist gennemført enten et telefoninterview eller et interview ved besøg.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Hjemmehjælp, boligvalg, rehabilitering, hjemmesygepleje. forebyggende hjemmebesøg og træning: Der offentliggøres i princippet kun endelige tal. Det kan efterfølgende ske, at der opdages fejl eller ændringer til det indberettede. Såfremt dette sker, vil der ved den årlige opdatering revideres tilbage i tid, hvis kommunen har ændret data og givet besked om dette. Ved metodeændringer, fx ændret opregningsmetode, revideres også årligt. Det diskuteres pt., hvor langt tilbage, der skal kunne revideres. Indtil videre bliver data revideret tilbage til 2008, hvor statistikken startede, såfremt der opdages fejl eller ændringer til det indberettede. Revision foretages én gang årlig - i forbindelse med offentliggørelse af nye årstal.

Forløb og genindlæggelser og Brugertilfredshed: Der offentliggøres kun endelige tal.