Grønt national­regnskab

Hvad er et grønt national­regnskab

Det grønne nationalregnskab er en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for økonomi og miljø, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Det supplerer det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling.

Det kan bl.a. bruges til at vurdere, om væksten i produktionen og miljøbelastningen følges ad, eller vi bliver bedre til at producere på måder, der belaster naturen mindre og sparer på vores naturressourcer. Det grønne nationalregnskab indeholder ikke nødvendigvis – og skal ikke forveksles med - et ’grønt BNP’. Det grønne nationalregnskab kan dog danne udgangspunkt for beregninger af et ’grønt BNP’, se Et grønt BNP.

Se statistik inden for det grønne nationalregnskab

Internationalt anerkendte retningslinjer og EU-samarbejde

Det grønne nationalregnskab opbygges efter internationalt anerkendte retningslinjer og standarder udarbejdet af FN og andre internationale organisationer. Alle lande opfordres til at anvende disse retningslinjer. I EU skal medlemslandene opgøre og indberette dele af det grønne nationalregnskab efter disse retningslinjer, så udviklingen i landene og for EU under ét kan følges.

Læs mere om de internationale udvikling og mulighederne for at sammenligne over grænser. En international udvikling

Allerede nu offentliggør Danmarks Statistik delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og - indtægter.

I 2015 og 2016 offentliggjorde vi nye regnskaber for affald, vand, spildevand og miljøbeskyttelsesomkostninger. I 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer.

En udvidelse af det traditionelle national­regnskab

Ved at bruge de samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som det traditionelle nationalregnskab kan det grønne nationalregnskab belyse sammenhængene mellem økonomi og miljø på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det er fx muligt at sammenholde branchernes produktionsværdier eller værditilvækst med det fysiske energiforbrug og vandforbrug, der indgår i produktionen, og også branchernes affaldsgenerering og udslip til luft kan belyses.

På samme måde supplerer regnskaberne for olie og naturgas, arealer, fisk og skov nationalregnskabets traditionelle opgørelser af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner og udstyr med oplysninger om beholdningerne og brugen af den naturkapital, der er en nødvendig forudsætning for, at økonomien kan fungere.

Endelig fremhæver det grønne nationalregnskab de dele af det traditionelle nationalregnskab, der er tæt knyttet til miljø- og naturressourcer. Aktiviteter som miljøbeskyttelse og produktion af grønne varer og tjenester samt anvendelsen af grønne afgifter og miljømotiverede subsidier og anden miljøstøtte er en del af nationalregnskabet, men i praksis næsten usynlig, da oplysningerne om disse aktiviteter er slået sammen med ”ikke-grønne” aktiviteter. Det grønne nationalregnskab identificerer og fremhæver disse dele af nationalregnskabet i særlige delregnskaber. Derved bidrager det grønne nationalregnskab til at belyse områder som grøn økonomi og grøn vækst, samt belyse samfundets indsats for at beskytte og bevare miljøet og naturressourcerne.