I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande 17 ’Verdensmål’ også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Verdensmålene er mål for alle verdens lande og for befolkningen på hele kloden. De har til mål at udvikle verden i en bæredygtig retning med mindre sult og ulighed, mere uddannelse og udvikling og en bæredygtig udvikling af brugen af klodens ressourcer. Verdensmålene har et særligt fokus på, at udvikling og forbedring særligt skal komme de dårligst stillede til gode formuleret under målsætningen ’leave no-one behind’.
Læs mere om opfyldelsen af Verdensmålene:
Verdensmålene - en opskrift på bæredygtig udvikling
De 17 Verdensmål er en særlig udfordring for statistikinstitutioner som Danmarks Statistik. Læs i denne artikel hvordan vi arbejder med de globale Verdensmåls indikatorer og se udviklingen siden 2015 på udvalgte områder.
Læs artiklen om Verdensmålene her (pdf)
Verdensmål og Grønland
På linket nedenfor findes den officielle grønlandske platform for orientering om Verdensmålene. Her findes nyheder om grønlandske initiativer med relevans for SDG 2030 dagsordenen fra både myndigheder, virksomheder og frivillige organisationer. Endvidere findes beskrivelser af de enkelte Verdensmål med tilgængelig SDG 2030 statistik på fremdrift.
Gå til den grønlandske Verdensmålsplatform
Grønlands Statistik har udarbejdet en bruttoliste med indikatorer, der kan måle fremskridt mod Verdensmålene. Der tilføjes løbende flere forslag til indikatorer. Listen inkluderer FN-indikatorer, proxy-indikatorer og lokale indikatorer.
Læs mere om Grønlands fremskridt mod Verdensmålene
Podcast om hvordan det går i Danmark med at indfri verdensmålene
I anledningen af udgivelsen af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden’ er der blevet afholdt en debat om, hvordan det egentlig går i Danmark med at få indfriet verdensmålene. I rapporten opstilles en række målepunkter og indsamlet data, der kaster lys over, hvordan netop Danmark klarer sig i forhold til verdensmålene. Så hvad afslører rapporten - og kan data være med til at styre verden i mål?
Medvirkende:
Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet
Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik
Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania
Debatten blev modereret af journalist, Mikkel Frey Damgaard.
Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab
Formålet med Verdensmålspartnerskabet er at sikre bedst mulig statistisk belysning af den danske implementering af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling. Derudover er formålet at danne en platform for meningsudveksling af bedste praksis mellem brugere og producenter af statistik om vejen frem til at sikre pålidelig og relevant statistisk opfølgning.
Nedenfor kan du hente en liste over organisationer, der er medlemmer af Danmarks Statistiks Partnerskab for Verdensmålsdata. Da Partnerskabet er åbent for nye tilmeldinger, er listen ikke nødvendigvis udtømmende, da der kan komme flere organisationer til.
Medlemmer af Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab
Kontakt
For spørgsmål og øvrige henvendelser til verdensmålsplatformen, skriv til: Verdensmaal@dst.dk