De danske målepunkter
De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.
Læs den afsluttende rapport: Gør Verdensmål til Vores Mål.
Danmarks Statistik og 2030-panelet har offentliggjort 197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 Verdensmål danske. Målepunkterne bygger på mere end 6.000 input fra danske virksomheder, organisationer, forskere og engagerede borgere. Læs rapporten og se danskernes bud på en bæredygtig udvikling i Danmark.
Rapporten findes også i 17 miniversioner, der hver især præsenterer danske målepunkter for hvert Verdensmål.
For spørgsmål og øvrige henvendelser til Vores Mål-projektet samt den afsluttende rapport, skriv til: Verdensmaal@dst.dk
Om målepunkterne
Danmarks Statistik arbejder på at belyse samtlige af Vores Mål-rapportens målepunkter og vise statistisk udvikling for dem frem til 2030. På nuværende tidspunkt belyses dog kun de målepunkter, som kan beregnes ud fra de data, som Danmarks Statistik har liggende. De resterende målepunkter forventes belyst senest i løbet af 2022. Læs mere om processen med udvælgelsen af målepunkterne.
Mål 1: Afskaf fattigdom
Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden.
1.1.1
Hjemløse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Senest opdateret: 16-07-2021
1.2.1
Personer under fattigdomsgrænse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som relativ fattigdom, men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen.
Senest opdateret: 29-11-2021
1.2.2
Materielle afsavn
Forklaring
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har en bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har en bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Senest opdateret: 21-10-2020
1.2.3
Personer i lavindkomstgruppen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Senest opdateret: 29-11-2021
1.3.1
Offentlig forsørgelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Senest opdateret: 24-07-2020
1.3.2
Længerevarende offentlig forsørgelse
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse.
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på længerevarende offentlig forsørgelse.
Senest opdateret: 05-08-2020
1.4.1
Fordeling af nettoformue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser.
Tallene viser udviklingen i formuestørrelser for personer på 18 år og derover målt ved gennemsnit og decilgrænser. Beløbene er i løbende priser.
Senest opdateret: 03-11-2021
1.5.1
Medlem af a-kasse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (16-64 år), der er medlem af en a-kasse.
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen (16-64 år), der er medlem af en a-kasse.
Senest opdateret: 23-07-2020
Mål 2: Stop sult
Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
2.3.1
Afkastningsgrad for landbruget
Forklaring
Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter.
Tallene viser udviklingen i afkastningsgrad for landbruget for alle heltids- og deltidsbedrifter.
Senest opdateret: 08-10-2021
Mål 3: Sundhed og trivsel
Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
3.2.1
Fødselsvægt
Forklaring
Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte.
Senest opdateret: 10-07-2020
3.3.2
Influenzarelaterede dødsfald
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af dødsfald i Danmark, der er influenza-relaterede dødsfald. Kilde: Statens Serum Institut.
Tallene viser udvikling i andel af dødsfald i Danmark, der er influenza-relaterede dødsfald. Kilde: Statens Serum Institut.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.4.2
Fravær på grund af egen sygdom
Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Senest opdateret: 23-10-2020
3.5.2
Behandling for stofmisbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Senest opdateret: 04-10-2021
3.5.3
Højrisikogrænse for alkoholindtag
Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 21 genstande ugentlig for mænd og 14 for kvinder. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 21 genstande ugentlig for mænd og 14 for kvinder. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.6.1
Strafferetlige afgørelser
Forklaring
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Senest opdateret: 25-03-2021
3.6.2
Færdselsuheld
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Senest opdateret: 18-06-2021
3.7.2
Juridisk kønsskifte
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Kilde: Det Centrale Personregister.
Tallene viser udvikling i antal af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Kilde: Det Centrale Personregister.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.7.3
Førstegangsfødende kvinder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Senest opdateret: 25-02-2021
3.7.4
Provokerede aborter
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Tallene viser udvikling i antal provokerede aborter opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.8.2
Indløste recepter på antibiotika
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.8.3
Privatpraktiserende læger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner.
Senest opdateret: 10-07-2020
3.8.4
Middellevetid for 0-årige
Forklaring
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark.
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark.
Senest opdateret: 17-02-2021
3.9.2
For tidlige dødsfald grundet luftforurening
Forklaring
Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde: Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 21-09-2021
3.a.2
Rygere, som deltager i et rygestopforløb
Forklaring
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Senest opdateret: 21-09-2021
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
4.1.1
Gennemført uddannelse
Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Senest opdateret: 02-07-2021
4.2.1
Pædagogisk personale
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Senest opdateret: 05-08-2020
4.3.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Forklaring
Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d.
Erhvervskompetencegivende uddannelse inkluderer erhvervsuddannelse, KVU, MVU/BACH og LVU/ph.d.
Senest opdateret: 02-07-2021
4.3.2
Frafald på uddannelse
Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald.
Senest opdateret: 02-07-2021
4.4.2
Voksen- og efteruddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Senest opdateret: 16-06-2021
4.5.1
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Senest opdateret: 02-07-2021
4.7.1
Gennemsnitskarakter i 9. klasse
Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Senest opdateret: 23-09-2021
4.b.1
Udviklingsbistand anvendt på uddannelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene
Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
5.2.1
Ophold på kvindekrisecentre
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i løbet af kalenderår. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen.
Senest opdateret: 23-11-2021
5.2.2
Henvendelser til kvindekrisecentre
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
5.2.4
Ofre for seksual- og voldsforbrydelser
Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr.100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype.
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr.100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype.
Senest opdateret: 10-03-2021
5.3.1
Pigers giftemål og familien accept
Andel, der er helt enig eller delvis enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen over 18 år, der er helt eller delvist enig i, at piger kun skal gifte sig med en mand, som familien accepterer. Indvandrere indgår først i undersøgelsen efter minimum tre års ophold i Danmark. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
5.4.1
Barselsdagpenge
Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Senest opdateret: 28-04-2021
5.4.2
Fravær ved barns sygdom
Forklaring
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Senest opdateret: 18-12-2020
5.a.1
Pensionsformue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Senest opdateret: 10-12-2020
5.a.2
Selvstændige
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år.
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede i aldersgruppen 16-64 år.
Senest opdateret: 10-07-2020
5.b.1
IKT-specialister og digitale færdigheder
Kønsfordeling blandt IKT-specialister samt andel af befolkningen mellem 16 or 74 år med basale digitale færdigheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold.
Senest opdateret: 23-10-2020
Mål 6: Rent vand og sanitet
Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.
6.1.1
Udgift til vand og spildevand
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Senest opdateret: 17-10-2020
6.1.4
Drikkevand, der er type 3-behandlet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. I 2017 blev pH-regulering af vand udskilt fra type 3-behandling. I 2017 udgjorde pH-reguleret vand 8 procent af den samlede mængde vand, der blev type 3-behandlet eller pH-reguleret. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. I 2017 blev pH-regulering af vand udskilt fra type 3-behandling. I 2017 udgjorde pH-reguleret vand 8 procent af den samlede mængde vand, der blev type 3-behandlet eller pH-reguleret. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
6.4.1
Vandforbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Senest opdateret: 25-11-2021
Mål 7: Bæredygtig energi
Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
7.1.1
Boliger med oliefyr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Senest opdateret: 24-07-2020
7.1.2
Afbrydelser i elforsyningen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet.
Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet.
Senest opdateret: 21-09-2021
7.2.1
Vedvarende energi
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Senest opdateret: 22-10-2020
7.3.1
Endeligt energiforbrug
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser udviklingen i det endelige energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget. Der benyttes klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
7.a.1
Klima- og energiforskning
Forklaring
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Senest opdateret: 22-10-2020
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
8.1.1
Arbejdsproduktivitet
Forklaring
Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time.
Senest opdateret: 30-06-2021
8.1.2
Real disponibel bruttonationalindkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Tallene viser udviklingen i real disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet som 2010-priser.
Senest opdateret: 06-11-2020
8.1.3
Real disponibel nettonationalindkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2010-priser.
Tallene viser udviklingen i real disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger. Værdierne er angivet i 2010-priser.
Senest opdateret: 06-11-2020
8.2.1
Nystartede virksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder, som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Tallene viser udviklingen i andelen af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelsen. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig eksisterende virksomheder, som blev oprettet to år forinden og fortsat eksisterer to år efter.
Senest opdateret: 06-11-2020
8.2.2
Tilgang og afgang af virksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året.
Tallene viser udviklingen i andelen af det totale antal virksomheder ultimo året, der er nyopstartet i løbet af året, kaldet tilgangsraten, samt den relative andel af ophørte virksomheder i løbet af året i forhold til det totale antal virksomheder primo året.
Senest opdateret: 10-11-2020
8.3.1
Vækstiværksættere
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
8.3.2
Vækstvirksomheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
8.5.1
Job som er støttet beskæftigelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvis der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne.
Senest opdateret: 17-11-2020
8.5.2
Beskæftigelsesfrekvens
Forklaring
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Senest opdateret: 01-12-2021
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
9.2.1
Erhvervsbeskæftigede
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark.
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark.
Senest opdateret: 24-11-2020
9.2.2
Beskæftigede inden for grønne varer og tjenester
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Senest opdateret: 02-12-2020
9.3.1
Virksomheder, ansøgt om finansiering
Andel af små og mellemstore virksomheder, der har ansøgt om finansiering efter finansieringsform og opnåelse
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af SMV’er, der har søgt og opnået forskellige typer af finansiering. Lånefinansiering omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er midler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerandel i virksomheden. Andre former for finansiering omfatter udover overtræk og kassekredit bl.a. leasing og handelskreditter fra leverandører. SMV’er er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte.
Senest opdateret: 31-10-2019
9.4.1
Udledning af CO2e
Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse.
Tallene viser udviklingen i udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst i ton pr. mio kr. fordelt på erhvervslivets brancher. Udledningen af CO2e ekskl. afbrænding af biomasse.
Senest opdateret: 07-08-2020
9.4.2
Udledning af CO2e fra transport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning.
Senest opdateret: 17-09-2021
9.5.1
Erhvervslivets udgifter til forskning
Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher.
Tallene viser udviklingen i udgifter til erhvervslivets egen forskning og udvikling i millioner kroner opdelt på brancher.
Senest opdateret: 10-11-2020
9.5.2
Innovative virksomheder
Forklaring
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Senest opdateret: 17-12-2020
9.5.3
Specialisering inden for miljørelaterede teknologier
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD.
Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD.
Senest opdateret: 21-09-2021
9.c.1
Bredbånd i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen.
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen.
Senest opdateret: 21-09-2021
9.c.2
E-mærkede netbutikker
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket.
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. Kilde: e-mærket.
Senest opdateret: 21-09-2021
Mål 10: Mindre ulighed
Vi skal reducere ulighed i og mellem lande.
10.1.1
Palmakoefficienten
Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen.
Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen.
Senest opdateret: 22-10-2020
10.2.1
Kandidater til valg - køn
Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Senest opdateret: 08-09-2020
10.2.2
Kandidater til valg - herkomst
Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst
Forklaring
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Senest opdateret: 08-09-2020
10.2.3
Kandidater til valg - uddannelse
Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse
Forklaring
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Senest opdateret: 05-08-2020
10.2.4
Medlemmer af en forening
Forklaring
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Senest opdateret: 21-09-2021
10.3.1
Indkomst som barn og voksen
Forklaring
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Senest opdateret: 24-10-2020
10.3.2
Timefortjeneste
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Senest opdateret: 24-11-2021
10.7.1
Indvandring - arbejde
Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark.
Senest opdateret: 28-05-2021
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
11.1.1
Boligbyrde
Forklaring
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Senest opdateret: 26-04-2021
11.1.2
Økonomisk boligbyrde
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Senest opdateret: 23-10-2020
11.2.1
Prisudvikling for udvalgt transport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015.
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015.
Senest opdateret: 10-11-2021
11.3.3
Grønne arealer
Forklaring
Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner.
Senest opdateret: 28-01-2020
11.4.1
Fredede bygninger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Senest opdateret: 17-02-2021
11.6.1
Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Senest opdateret: 21-09-2021
11.6.3
Eldrevne personbiler og busser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser.
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser.
Senest opdateret: 10-11-2020
11.6.4
Eldrevne person- og varebiler efter sektor
Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat.
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat.
Senest opdateret: 10-11-2020
11.a.1
Uddannelsespladser
Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Senest opdateret: 10-11-2020
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
12.2.1
Økologisk og pløjefrit drift
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift.
Senest opdateret: 17-11-2020
12.2.2
Fødevaresektorens udledning af CO2e
Forklaring
Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer.
Tallene viser udviklingen i fødevaresektorens samlede udledning af drivhusgasser, inklusive CO2 fra afbrænding af biomasse, pr. 1 mio. kr. markedsværdi. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovermental Panel on Climate Change (IPCC). Målepunktet dækker udledningen fra dansk produktion og viser både udledning fra den direkte og indirekte produktion af fødevarer.
Senest opdateret: 17-10-2020
12.4.1
Eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i andelen af eksporteret, farligt affald, der ikke er håndteret korrekt. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 15-10-2021
12.5.1
Produceret affald
Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Senest opdateret: 05-08-2020
12.5.2
Behandling af affald
Forklaring
Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering.
Senest opdateret: 10-03-2021
12.6.1
Grønne job
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Senest opdateret: 15-11-2021
12.7.1
Udgifter til økologiske varer
Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Senest opdateret: 12-11-2020
12.8.1
Restaffald i husholdningerne
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Senest opdateret: 24-07-2020
Mål 13: Klimaindsats
Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
13.1.3
Score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr
DMI¿s symmetric extreme dependcy score vedrørende kvalitet af varslinger ved ekstremt vejr
Forklaring
Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS. Scoren er beregnet ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Tallene viser udviklingen i DMI’s score i henhold til SEDS. Scoren er beregnet ud fra, hvor gode DMI har været til at forudsige en række forskellige ekstreme vejrfænomener i løbet af året. Eksempler på ekstreme vejrfænomener er orkan, storm, kuling, kraftig regn, tæt tåge og forhøjet vandstand. Varslingskvaliteten bedømmes ud fra en score, der går fra 0 til 100. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Senest opdateret: 15-10-2021
13.2.1
Drivhusgasser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Senest opdateret: 17-09-2021
Mål 14: Livet i havet
Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
14.1.2
Solgte dæk i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Senest opdateret: 15-10-2021
14.2.3
Badevandskvaliteten i Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen.
Senest opdateret: 15-10-2021
14.4.1
MSC-certificeret fangster i danske farvande
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andelen af fiskefangst, der er MSC-certificeret. Marine Stewardship Council (MSC) blev grundlagt af Verdensnaturfonden og Unilever i 1996 og blev en uafhængig NGO i 1999. MSC certificerer bæredygtigt fiskeri i havet. Aquaculture Stewardship Council (ASC) blev grundlagt i 2010 af Verdensnaturfonden og The Sustainable Trade Initiative (IDH) og er en uafhængig NGO, der certificerer bæredygtig aquakultur og opdræt af fisk, tang og krebsdyr. For nuværende er der ikke en opgørelse over ASC-certificerede fangster i danske farvande. Kilde: Marine Stewardship Council (MSC).
Tallene viser udviklingen i andelen af fiskefangst, der er MSC-certificeret. Marine Stewardship Council (MSC) blev grundlagt af Verdensnaturfonden og Unilever i 1996 og blev en uafhængig NGO i 1999. MSC certificerer bæredygtigt fiskeri i havet. Aquaculture Stewardship Council (ASC) blev grundlagt i 2010 af Verdensnaturfonden og The Sustainable Trade Initiative (IDH) og er en uafhængig NGO, der certificerer bæredygtig aquakultur og opdræt af fisk, tang og krebsdyr. For nuværende er der ikke en opgørelse over ASC-certificerede fangster i danske farvande. Kilde: Marine Stewardship Council (MSC).
Senest opdateret: 15-10-2021
Mål 15: Livet på land
Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
15.5.1
Almindelige danske ynglefugle
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Senest opdateret: 15-10-2021
15.5.2
Rødliste indeks
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Senest opdateret: 15-10-2021
15.7.1
CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden.
Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden.
Senest opdateret: 15-10-2021
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
16.1.1
Ofre for voldsforbrydelser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler.
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler.
Senest opdateret: 09-03-2021
16.1.2
Tidligere fængselsdømte
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for by voldskriminalitet. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler.
Senest opdateret: 25-07-2020
16.2.1
Antal underretninger
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal underretninger pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre.
Tallene viser udviklingen i antal underretninger pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre.
Senest opdateret: 16-10-2020
16.2.2
Indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: Socialstyrelsen.
Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: Socialstyrelsen.
Senest opdateret: 15-10-2021
16.3.3
Ubetingede strafcelleanbringelser
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: Kriminalforsorgen.
Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: Kriminalforsorgen.
Senest opdateret: 15-10-2021
16.4.1
Underretninger til Hvidvasksekretariatet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet.
Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet.
Senest opdateret: 15-10-2021
16.5.1
Danmarks score på Corruption Perceptions Index
Forklaring
Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International.
Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International.
Senest opdateret: 15-10-2021
16.7.1
Stemmeprocent
Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg.
Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg.
Senest opdateret: 08-09-2020
16.10.1
Domme - rasicmeparagraffen
Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen
Forklaring
Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Senest opdateret: 22-10-2020
Mål 17: Partnerskaber for handling
Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.
17.3.2
Migranters pengeoverførsler ud af Danmark
Forklaring
Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken.
Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken.
Senest opdateret: 15-10-2021
17.4.1
Husholdningers gæld og formue
Forklaring
Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Senest opdateret: 17-11-2020
17.6.1
Udvekslingsophold
Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet
Forklaring
Tallene viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange.
Senest opdateret: 17-05-2021
17.11.1
Importerede varer fra udviklingslande
Andel af importerede varer fra udviklingslande og de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport
Forklaring
Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport.
Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport.
Senest opdateret: 17-11-2020
Hvordan er de danske målepunkter udvalgt?
De danske målepunkter er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept, og ressourcer.
For at indgå i Vores Mål-rapporten skal et målepunkt opfylde alle seks kriterier. Især kriteriet om datatilgængeligheden har haft en væsentlig rolle, da ambitionen var at kunne belyse samtlige målepunkter ved rapportens offentliggørelse og kun opfyldelsen af dette kriterie kunne sikre det. Valget af hvert målepunkt begrundes i rapporten, og der foreligger en statistisk baseline for samtlige målepunkter.
I udarbejdelsen af rapporten blev datakilder vedrørende de udvalgte målepunkter delt i to overordnede grupper: data, som Danmarks Statistik ligger inde med, og data, som andre ligger inde med. I henhold til projektets rammer har Danmarks Statistik i første omgang forpligtet sig til at lave statistisk opfølgning på de målepunkter, hvor Danmarks Statistik ligger inde med data. Denne opfølgning kan ses på hjemmesiden. Statistisk opfølgning på de resterende målepunkter på Danmarks Statistiks hjemmeside blev ikke omfattet af projektaftalen, og de kan derfor kun ses i selve rapporten. Danmarks Statistik har imidlertid efterfølgende fået midler til at belyse de resterende målepunkter, og de forventes indarbejdet på Danmarks Statistiks hjemmeside i løbet af 2022.
Det skal bemærkes, at Vores Mål-projektet, ud over forslaget til 197 nationale målepunkter, også resulterede i 457 forslag til øvrige målepunkter. Disse udgør en gruppe af målepunkter, som ikke opfyldte et eller flere af de ovenfor nævnte kriterier. De øvrige målepunkter fremgår både af rapporten, og en samlet liste kan tilgås nedenfor - dog uden statistisk opfølgning/baseline. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke information om, hvordan og hvornår de øvrige målepunkter kan belyses.