Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri.

2022-udgaven viser blandt andet, at:

• Driftsresultatet for alle heltidslandbrug steg til 3,1 mio. kr. i gennemsnit, hvilket var 1,8 mio. kr. mere end 2021. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,6 mio. kr. Resultatet for 2022 svarede til en afkastningsgrad på 5,8 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 2,8 pct.
• For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter steg driftsresultatet markant ift. 2021. For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter steg resultatet med 1,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr. Ændringerne skyldes især en stigning i mælkeprisen på 37 pct. fra 2021 til 2022. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 10,6 pct. for de konventionelle og 6,5 pct. for de økologiske bedrifter.
• Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion steg 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr. Det skyldes priserne på svin og svinekød, der steg 10 pct. fra 2021 til 2022. Derudover steg besætningsværdien med 1,1 mio. kr. hen over året, hvilket også påvirkede bruttoudbytte og driftsresultat positivt. Resultatet svarede til en afkastningsgrad på 4,1 pct., hvilket er en stigning på 1,8 procentpoint fra 2021 til 2022.
• For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, faldt det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. i 2022. Det hænger sammen med faldende priser på økologiske slagtesvin. Afkastningsgraden var 1,9 pct., hvilket er 4,6 procentpoint mindre end året før.
• For konventionelle fjerkræbedrifter steg driftsresultatet med 1,5 mio. kr. til 2,2 mio. kr., mens resultatet for de økologiske fjerkræbedrifter faldt med 0,6 mio. kr. til 1,2 mio. kr. Udviklingen afspejles i afkastningsgraden, der i 2022 var hhv. 7,0 pct. og 2,2 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 3,0 pct. og 5,1 pct. i 2021.
• Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik i 2022 et driftsresultat på 2,6 mio. kr., hvilket var 1,3 mio. kr. højere end året før. For de økologiske planteavlsbedrifter steg driftsresultatet med 0,8 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Det afspejles i afkastningsgraden der var hhv. 4,7 pct. for konventionelle bedrifter og 4,3 pct. for de økologiske bedrifter mod 3,2 pct. og 2,7 pct. i 2021. Udviklingen skyldes til dels de stigende priser på markprodukter, ligesom kornudbytterne for både konventionelle og økologiske bedrifter steg i 2022.
• For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 1,0 mio. kr. i 2022. Det dækker over, at der var et fald i driftsresultatet for gartnerier med prydplanter og planteskole, mens resultatet for gartnerier med væksthusgrøntsager, frilandsgrøntsager samt frugt og bær steg. Driftsresultatet var med 1,8 mio. kr. højest for gartnerier med frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 4,9 pct.), mens det var 1,2 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 7,6 pct.), 1,0 mio. kr. for væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 10,5 pct.) og hhv. 714.000 kr. og 308.000 kr. for frugt og bær samt prydplanter (afkastningsgrad hhv. 3,3 pct. og 4,2 pct.).
• Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 3,7 mio. kr. i 2022, hvilket var 2,0 mio. kr. mere end i 2021. Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 2,6 mio. kr. mod 841.000 kr. året før. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 2,8 mio. kr., hvilket var 1,4 mio. kr. mere end i 2021.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri.

2021-udgaven viser blandt andet, at:

• Driftsresultatet for alle heltidslandbrug faldt til knap 1,3 mio. kr., hvilket var 93.000 kr. mindre end 2020. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 0,8 mio. kr.
• For mælkeproducenter var 2021 et godt år, hvor driftsresultatet for både konventionelle og økologiske bedrifter steg med 0,6 mio. kr. til hhv. 1,7 mio. kr. og 1,8 mio.kr., hvilket er det højeste, der er målt i seriens løbetid (siden 2008). Ændringerne skyldes primært en stigning i mælkeprisen på 6 pct., hvilket har medført rekordhøje mælkepriser i 2021. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 4,6 pct. for både de konventionelle og økologiske bedrifter.
• For heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion fortsatte faldet i driftsresultatet siden 2019, idet det gennemsnitlige driftsresultat faldt med knap 1,7 mio. kr. til 911.000 kr. i 2021. Det skyldes til dels priserne på svin og svinekød, der faldt 16 pct. fra 2020 til 2021. Derudover faldt besætningsværdien med 350.000 kr. på en gennemsnitlig bedrift. Resultatet svarede til en afkastningsgrad på 2,3 pct., hvilket er et fald på 3,5 procentpoint fra 2020 til 2021.
• For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, steg det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter til 2,0 mio. kr. fra 1,4 mio. kr. i 2020. Det hænger sammen med stigende priser på økologiske slagtesvin. Afkastningsgraden var 6,5 pct., hvilket er 0,8 procentpoint mere end året før.
• For driftsformen fjerkræ blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,0 mio. kr. varierende fra 0,8 mio. kr. for konventionelle heltidsbedrifter (afkastningsgrad 3,0 pct.) til 1,8 mio. for økologiske heltidsbedrifter (afkastningsgrad 5,1 pct.).
• Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik et driftsresultat på 1,4 mio. kr. i 2021, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Det svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. For økologiske heltidsbedrifter med planteavl steg driftsresultatet til 0,5 mio. kr., hvilket svarede til en afkastningsgrad på 2,7 pct.
• For heltidsgartnerier var driftsresultatet for 2021 på 1,1 mio. kr., hvilket var 0,2 mio. kr. mere end året før. Der var en stigning i driftsresultatet for fire af de fem driftsformer – kun for væksthusgrøntsager var der tilbagegang. Driftsresultatet var med 1,7 mio. kr. højest for frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 5,2 pct.), mens det var 1,6 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 11,3 pct.), 1,1 mio. kr. for potteplanter (afkastningsgrad 8,0 pct.) og hhv. 650.000 kr. og 648.000 kr. for frugt og bær samt væksthusgrøntsager (afkastningsgrad hhv. 2,4 pct. og 6,7 pct.).
• Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,7 mio. kr. i 2021. Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 0,8 mio. kr. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 1,6 mio. kr., hvilket var 437.000 kr. mere end i 2020.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

2020-udgaven viser blandt andet, at:

• Driftsresultatet for alle heltidslandbrug under et steg til knap 1,4 mio. kr., hvilket var lidt bedre end 2019 og dermed det højeste i denne statistikserie (tilbage til og med 2008). Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 0,9 mio. kr.
• For heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion faldt det gennemsnitlige driftsresultat med godt 1 mio. kr. til 2,6 mio. kr. Priserne på smågrise og slagtesvin toppede i foråret, hvorefter resten af 2020 bød på faldende priser. Det betød, at værdisætningen af besætningen ved udgangen af 2020 var væsentlig, hvilket påvirkede bruttoudbytte og driftsresultat. Resultatet svarede til en afkastningsgrad på 5,8 pct., hvilket var det næsthøjeste efter 2019 i denne statistikserie.
• For mælkeproducenter var ændringerne i resultat mindre, idet driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr., mens det faldt med 0,1 mio. kr. til 1,2 mio. kr. for økologiske heltidsbedrifter. Ændringerne skyldes primært mælkeprisens udvikling. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til hhv. 3,5 og 3,4 pct.
• For driftsform fjerkræ blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. varierende fra 1,2 mio. kr. for konventionelle heltidsbedrifter (afkastningsgrad 4,3 pct.) til 1,6 mio. for økologiske heltidsbedrifter (afkastningsgrad 4,8 pct.).
• Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl havde med 0,9 mio. kr. næsten uændret driftsresultat i forhold til året før (afkastningsgrad 2,5 pct.), mens det for økologiske bedrifter blev halveret fra 0,8 mio. kr. til 0,4 mio. kr. (afkastningsgrad 2,1 pct.).
• For heltidsgartnerier var driftsresultatet for 2020 på 0,9 mio. kr., hvilket som for landbruget var det bedste resultat i statistikserien med start i 2008. Der var stigning i driftsresultatet for fire driftsformer – kun for frilandsgrøntsager var der tilbagegang
• Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,7 mio. kr. i 2020. Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 0,9 mio. kr. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 1,2 mio. kr.
• I 2020 er bundgrænsen for deltagende jordbrug hævet fra et Standard Output på 15.000 Euro til 25.000 Euro, hvilket ca. svarer til en omsætning på 187.500 kr. fra landbrugsaktiviteter. Databruddet påvirker gennemsnit for deltidsbedrifter og gennemsnit for alle jordbrug, mens heltidsbedrifter ikke er berørt.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

2019-udgaven viser blandt andet, at:

• Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2019 på 456.100 kr., hvilket var det bedste i indeværende statistikserie (Tilbage til og med 2008). Året var især præget af fremgang for bedrifter med svin, hvor driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter blev 3,6 mio. kr., hvilket er det med afstand bedste resultat i historien.
• For mælkeproducenter var 2019 bedst for økologerne med et driftsresultat på 1,3 mio. kr., mens konventionelle mælkeproducenter fik et driftsresultat på 0,9 mio. kr. i gennemsnit.
• Også for driftsformerne fjerkræ, konventionel planteproduktion og økologisk planteproduktion var driftsresultaterne i 2019 højere end set før.
• Bedrifter med pelsdyrproduktion klarede sig dårligst i 2019. Gennemsnitsprisen pr. solgt minkskind i regnskaberne faldt til 200 kr., hvilket er meget langt fra toppen i 2013 med 602 kr. og under fremstillingsprisen. Det gennemsnitlige driftsresultat blev minus 0,7 mio. kr.
• For gartnerisektoren var driftsresultatet for 2019 med 0,8 mio. kr. næsten som året før. Som de seneste år var det gartnerier med grøntsagsproduktion, der klarede sig bedst, hvor driftsresultatet for frilandsgrøntsager blev 1,3 mio. kr. i gennemsnit og for væksthusgrøntsager 1,1 mio. kr.
• Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug steg til 1,7 mio. kr. i 2019. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 1,2 mio. kr. og for heltidsgartnerier 0,9 mio. kr. i gennemsnit.
• Der var 26.180 jordbrug i Danmark i 2019. Året var det første med under 10.000 heltidsbedrifter i Danmark, på ti år er antallet reduceret knap 30 pct..

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

2018-udgaven viser blandt andet, at:

• Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2018 på 61.000 kr., hvilket var markant dårligere end 2017, men kun lidt ringere end niveauet i 2015-2016. Året 2018 var præget af tørke og lavere priser på de for landbruget vigtige produkter mælk, svin og minkskind.
• 1.625 jordbrug var fuldt omlagt til økologi i 2018. Det er 16 pct. flere end året før.
• Strukturudviklingen har medført, at antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 20 pct. over de seneste ti år.
• Prisen på slagtesvin faldt med 15 pct. og de konventionelle svineproducenter havde med -0,2 mio. kr. i gennemsnitligt driftsresultat i 2018 en tilbagegang på hele 2,1 mio. kr. Det skyldes bl.a. usikkerhed om udbrud af afrikansk svinepest i europæiske lande samt højere foderpriser på grund af tørken.
• Pelsdyrproduktion var den sektor, der klarede sig dårligst i 2018. Gennemsnitsprisen pr. minkskind faldt til 212 kr., hvilket er langt fra toppen i 2013 på 602 kr.
• Blandt samtlige driftsformer i jordbruget havde grøntsags-gartnerierne de største driftsresultater med hhv. 1,3 og 0.9 mio. kr. på friland og i væksthus.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

2017-udgaven rummer blandt andet disse resultater:

• Det gennemsnitlige driftsresultat for jordbrug blev firedoblet fra 2016 til 2017. For første gang siden 2013 havde jordbrug i gennemsnit et positivt resultat og dermed råd til at aflønne ejernes arbejde.
• Både konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter opnåede rekordhøje resultater i 2017 med henholdsvis 1,1 mio. kr. og knap 1,5 mio. kr. pr. bedrift. Udviklingen skyldes hovedsageligt højere mælkepriser samt højere mælkeudbytte pr. ko.
• Antallet af jordbrugsbedrifter er faldet med 23 pct. over de seneste ti år.
• Af heltidsbedrifternes bruttoudbytte i 2017 havde de konventionelle landbrug en andel på 87 pct., mens økologiske heltidslandbrug og gartnerier stod for henholdsvis 5 pct. og 7 pct. af det samlede bruttoudbytte.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

Blandt konklusionerne i publikationen er disse:

• Fra 2015 til 2016 steg driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug med 7.000 kr. fra 67.000 kr. til 74.000 kr., men det var langt fra tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Resultatet efter ejeraflønning blev derfor negativt for tredje år i træk.

• Driftsresultatet for økologiske malkekvægsbedrifter nåede et rekordniveau på 1,2 mio. kr., mens driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter for andet år i træk var negativt. Økologiske malkekvægsbedrifter udgjorde 11 pct. af det samlede antal mælkeproducenter i Danmark.

• Både konventionelle og økologiske svineproducenter øgede driftsresultatet markant. Økologernes driftsresultat var med 3,0 mio. kr. i gennemsnit mere end tre gange så højt som de konventionelles. Økologisk svineproduktion udgjorde ca. 1 pct. af den samlede produktion.

• Gartnerierne havde i 2016 det hidtil højeste driftsresultat. Der var fremgang for alle driftsformer. Gartnerier med potteplanter mere end fordoblede deres resultat til 0,8 mio. kr., mens gartnerier med grøntsager havde de højeste driftsresultater.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

Blandt konklusionerne i publikationen er disse: 

• Driftsresultatet for et gennemsnitligt jordbrug i Danmark faldt for tredje år i træk og var langt fra tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning. Der var især tilbagegang for konventionelle mælkeproducenter og producenter af smågrise.
• Resultatet for økologiske landbrug med malkekvæg eller svin steg til rekordniveauer, mens der var kraftig tilbagegang i resultatet for de konventionelle bedrifter. Konventionel produktion udgør 90 pct. for mælk og 99 pct. for svin.
• Der var også fremgang for producenter af grøntsager og pelsdyrbedrifter. Bedrifter med pelsdyr vendte tilbagegangen i 2014 til fremgang og har igen klart det bedste driftsresultat i det konventionelle landbrug.

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri.

Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

Blandt konklusionerne i publikationen er disse:

• Lavere bruttoudbytte og højere finansieringsomkostninger medvirkede til, at driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug faldt for andet år i træk. 
• Der var samlet set 30.845 bedrifter, hvilket er knap 2.650 færre end for fem år siden. 1.454 bedrifter var omlagte økologiske landbrug, 1.036 var gartnerier og resten var konventionelt drevne landbrug. 
• I løbet af de seneste fem år har der været en fortsat udvikling mod større enheder. Arealanvendelsen pr. bedrift er steget med 3,2 ha til 83 ha, og antallet af dyreenheder pr. bedrift er steget med 5,9 til 73,5.
• Bedrifter med mælkeproduktion opnåede det bedste driftsresultat i mange år, mens heltidsbedrifterne med svin havde tilbagegang til et negativt driftsresultat.

Blandt konklusionerne i publikationen er disse:

• I 2013 opnåede jordbruget i Danmark det næsthøjeste driftsresultat siden finanskrisens start. Driftsresultatet blev 255.000 kr., hvilket netop var tilstrækkeligt til at dække den beregnede ejeraflønning.
• Der var samlet set 31.505 bedrifter, hvilket er 2.100 færre end fem år tidligere. 1.518 bedrifter var omlagte økologiske landbrug, 1.113 var gartnerier, og resten var konventionelt drevne landbrug.
• Der var stor fremgang i driftsresultatet for heltidsbedrifter med mælkeproduktion, mens der var tilbagegang for heltidsbedrifter med svin.
• For landbrug specialiseret i enten kvæg, svin eller planteavl gælder, at driftsresultatet i 2013 var højere ved konventionel end ved økologisk drift.
  

Publikationen gennemgår også jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri.

Tema om pelsdyr
Årets udgave af publikationen sætter fokus på pelsdyrerhvervets økonomi og struktur. Læs mere om fremgangen for pelsdyrbedrifterne i Nyt fra Danmarks Statistik.

Tema om økologisk landbrug
Årets udgave af publikationen sætter fokus på udviklingen i økologisk landbrug fra 1996-2011 i et temaafsnit. Regnskabsstatistikken for økologisk landbrug er lavet særskilt siden 1996.

Temaafsnittet omhandler bl.a. strukturudviklingen, udviklingen i produktionsværdi samt tilskud i forhold til konventionelt landbrug. I 2011 udgjorde det økologiske areal ca. 6 pct. af det samlede landbrugsareal.

Tema om gæld og udskudt skat
Publikationen sætter særligt fokus på gældsomkostninger i heltidslandbruget og på udskudt skat i to temaafsnit.

Udskudt skat skal betales, hvis jordbrugsvirksomheden realiseres til dagens priser. Ved salg af en landbrugsejendom skal der betales skat af fortjenesten på selve ejendommen, ejendomsavanceskat. Det sker med udgangspunkt i ejendommens anskaffelsessum.

Læs mere om udskudt skat i Nyt fra Danmarks Statistik.