Den stigende internationalisering, herunder stadigt tættere integration i EU, medfører, at det langvarige og udbytterige internationale samarbejde på statistikområdet gradvist intensiveres.
Internationalt samarbejde 2006 indeholder en beskrivelse af de overordnede rammer for Danmarks Statistiks deltagelse i det internationale statistiksamarbejde samt en nærmere beskrivelse af de enkelte konkrete aktiviteter.
Årsberetningen indledes med en generel opsummering af internationalt statistisk samarbejde. Herefter gennemgår den EU- og FN-samarbejdet, de økonomiske samarbejdsorganisationer (bl.a. IMF og OECD), det nordiske samarbejde, international rådgivning samt internationale uddannelsesaktiviteter.
Det internationale samarbejde var i 2004 og 2005 bl.a. kendetegnet ved vedtagelsen af et meget omfattende antal nye EU-retsakter over en bred vifte af aktivitetsområder.
Internationalt samarbejde 2006 er redigeret af Internationalt Sekretariat i Danmarks Statistik.
Få tilsendt årsberetningen gratis, eller hent den som pdf her på siden.