Sociale medie data i samfundsanalyserne
Kom og hør mere om, hvordan sociale medie data disse år i stadig højere grad anvendes i forståelsen af vores samfund.
Sociale medie data anvendes stadig oftere når vi skal forstå vores samfund. I alt fra målinger af hadtale til ulighed udtrækker forskere data fra de sociale medieplatforme. Det til trods for at social medie data oftest hverken er repræsentative eller ”rene”.
Men hvad er det disse nye datakilder kan og ikke kan? Hvad ligger bag deres voksende troværdighed som datakilde? Og i hvilket omfang ser vi ind i en fremtid, hvor sociale medie data vil optræde i de statslige registrer på lige fod med DSTs andre statistikker?
Det og meget mere skal vi hører om når Tobias besøger DST og fortæller om hans forskning og arbejde i Analyse og Tal med at kortlægge samfundsfænomener i de skandinaviske lande ved hjælp af social medie data.
Tobias Bornakke er Ph.D. i digitale metoder fra Københavns Universitet. Han er medstifter af det kooperative analysebureau, Analyse & Tal, der foruden survey og registeranalyser anvender store mængder af offentlige social medie data i deres kortlægninger. Aktuelt er Tobias formand for Nordisk tænketank for Tech og Demokrati under nordisk ministerråd.
Tid
27. september 2023 kl. 13.00-14.00
Sted
Danmarks Statistik
Lokale: Foredragssalen
Arrangør
Personstatistik
Danmarks Statistik
Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt
Lars Rosendahl
lhh@dst.dk
Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold
Hanne Rasmussen
Tlf.: 39 17 34 57
hra@dst.dk