Gå til sidens indhold

Ny viden om danskernes brug af kunstig intelligens, digitale kompetencer og holdning til nye teknologier

De første resultater fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektets store befolkningsundersøgelse offentliggøres i november 2023. Kom og hør om den nye analyse, der bl.a. besvarer følgende spørgsmål:

  • Hvilke digitale teknologier er det som bekymrer os?
  • Hvilke begejstrer os?
  • Hvad gør livet, arbejdet og dagligdagen nemmere eller sværere for os?

Analysen præsenteres af senior-analytiker i Tænketanken Mandag Morgen, Daniel Honoré Jensen.

Mandag Morgen står for oplysningsindsatsen i ADD-projektet, som er et forsknings- og oplysningsprojekt finansieret af Velux og Villum Fonden.

Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet.

ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser.

Danmarks Statistik er en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet.

Tid

24. november 2023 kl. 13.00-14.00

Sted

Danmarks Statistik
Sejerøgade 11
København Ø
Lokale: Foredragssalen

Arrangør

Danmarks Statistik og ADD

Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt

Lars Rosendahl
Tlf.: 39 17 39 32
lhh@dst.dk

Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold

Agnes Tassy
Tlf.: 24 81 48 78
ata@dst.dk

Tilmeld dig her