Feriehusudlejning, årlig
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Statistikken belyser udvikling i udlejning af feriehuse. Udlejere indberetter antal lejemål, husuger og overnattende gæster fordelt på kommuner, uger og lejers nationalitet. Statistikken bliver bl.a. brugt af Visit Danmark, private udlejere, brancheorganisationer, turistbureauer og offentlige myndigheder til overvågning af markedet, udformning af turismepolitik samt planlægning og vurdering af forventede indtægter og omkostninger. Se "Nyt" fra statistikken nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Frist for indberetning er 21. januar 2023.
Her indberettes detaljerede oplysninger om antal lejemål, husuger og overnattende gæster fordelt på kommuner, uger og lejers nationalitet.
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
Se alle spørgsmål: Feriehusudlejning, årlig (PDF - kladde).
Vejledning til spørgeskema for Feriehusudlejning, årlig (Word).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er 10 minutter.
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support.
Indberet digitalt via computer eller tablet med MitID/NemID medarbejdersignatur. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID/NemID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING ovenfor, og indberet med MitID/NemID medarbejdersignatur.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID/NemID medarbejdersignatur.
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Hvert år er ca. 40 virksomheder pligtige til årlig indberetning.
Hvordan udvælges virksomheder?
Alle udlejningsbureauer med 25 eller flere feriehuse eller lejligheder til udlejning og med direkte afregningspligt til ejeren udvælges til den årlige statistik.
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
I kan anmode om længere frist via vores supportformular.
Seneste "Nyt" fra statistikken
Feriehus-bookinger for 2023 falder til 2020-niveau
12. januar 2023
Ved udgangen af november 2022 var der i alt 208.000 bookede husuger for 2023. På samme tidspunkt året før var der 247.000 bookede husuger for 2022.