Overnatninger på hoteller
Her kan du indberette oplysninger til statistikken.
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger ca. 10-15 minutter |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Formålet med statistikken er at vise hotelkapaciteten og dens anvendelse, ligesom formålet mere bredt er at danne grundlag for udformning af udviklingsinitiativer og turismepolitik. Overnatningsstatistikken kan bruges som en økonomisk indikator for, hvordan det går i samfundet. Statistikken anvendes af hoteller og feriecentre, brancheorganisationer, VisitDenmark, turismeorganisationer, forskere, ministerier samt EU.
Mere om indberetningen:
Svarfristen er den 10. i hver måned.
Der kan indberettes fra den 1. i hver måned.
De første resultater skal offentliggøres allerede ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning, og statistikkens kvalitet afhænger af rettidig indberetning.
Her indberettes kapacitet, personankomster, værelses og gæstenætter i alt, fordelt på formål og nationalitet.
Indberet digitalt via pc, tablet eller smartphone – med MitID/NemID medarbejdersignatur. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID/NemID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING ovenfor, og indberet med MitID/NemID medarbejdersignatur.
- Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde.
- Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID/NemID medarbejdersignatur.
Det er også muligt at indberette via en system-til-system løsning, hvis I benytter et af følgende bookingsystemer: Fidelio, HotelBoss eller Picasso Techotel.
Hvert år er ca. 700 hoteller pligtige til månedlig indberetning.
Det er en total tælling, hvor vi indsamler data for hoteller, feriecentre og lignende med mindst 40 faste sengepladser.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er 10-15 minutter.
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. En gennemsnitlig virksomhed bruger ca. 10-15 minutter på en indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support.
Brug for hjælp? |
![]() |
Længere frist? |
![]() |
Seneste "Nyt" fra statistikken
10 mio. flere overnatninger i 2022 end i 2021
9. februar 2023
I 2022 var der i alt 39,6 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne.
Tabeller i Statistikbanken om 'Hoteller, feriecentre og vandrerhjem'
Emneside: Overnatninger på hoteller
Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller