ࡱ> ~ܥhc eU;j*Evvv FCvZB TpX8vKV ,jjvj v0Pd$jjjjForord Denne publikation er hovedrapporten om IDA-databasen og projektet, som har ligget til grund for udviklingen af databasen. Publikationen giver en redegrelse for, hvilke oplysninger der findes i IDA-databasen og for dens grundlggende opbygning. Mlgruppen er isr brugere af databasen, for hvem rapporten kan give et overblik over indhold og muligheder. Men samtidig har formlet ogs vret at give den almindeligt interesserede et indtryk af IDA-databasen. De frste 3 kapitler herunder isr kapitel 1 henvender sig sledes til mere generelt interesserede, mens kapitel 4 om klassifikation af virksomhedernes identitet over tid i hjere grad henvender sig til specielt interesserede. I tilknytning til denne hovedrapport er der udarbejdet en rkke srlige rapporter, hvori der gives en nrmere redegrelse for forskellige delomrder, fx vedrrende personoplysninger og vedrrende fastlggelsen af virksomheders identitet over tid. Endvidere foreligger der et omfattende dokumentationsmateriale. Det drejer sig bl.a. om databeskrivelser, dvs. oversigter over koder og deres betydning for hver enkelt variabel samt tekniske beskrivelser af edb-systemet i form af procedurebeskrivelser (programmeringsoplg) mv. Disse dokumentationsmaterialer findes p pc-disketter. Initiativet til opbygningen af IDA-databasen blev taget af afdelingschef Poul Jensen, Danmarks Statistik, p baggrund af det projekt, der i 1983-84 blev gennemfrt i samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik (jf. Per Vejrup Hansen: "Arbejdskraftbevgelser og beskftigelse", Socialforskningsinstituttets publikation 149, Kbenhavn 1985). Opbygningen af IDA-databasen er blevet finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsrd (SSF) og af Danmarks Statistik. SSF har bidraget med lnmidler til projektgruppen og en basisbevilling til edb-udgifter. Det er samtidig et udtryk for, at der primrt har vret tale om et forskningsmssigt sigte med IDA-databasen, dvs. at skabe et datagrundlag for arbejdsmarkedsforskning mv. Databasen er dog ikke reserveret til forskningsmssige anvendelser alene, men kan udnyttes af alle interesserede. IDA-databasen er blevet udviklet i rene 1988-90, dvs. over en 3-rs periode. IDA-projektet er blevet udfrt af en projektgruppe bestende af flgende: Ruth Emerek, cand.stat., lektor ved Aalborg Universitetscenter. Per Vejrup Hansen, cand.polit., lektor ved Handelshjskolen i Kbenhavn. Sren Leth-Srensen, mag.scient.soc., fuldmgtig, med orlov fra Danmarks Statistik. Aalborg Universitetscenter, henholdsvis Handelshjskolen i Kbenhavn, har velvilligt givet "delvis tjenestefritagelse" fra undervisningsforpligtelser for de to frstnvnte i projektperioden. Projektgruppen har sidelbende med opbygningen af databasen deltaget i en rkke seminarer mv. med oplg om IDA-databasen, herunder i nordisk sammenhng og i OECD-regi. I en tidlig fase af projektet aflagde gruppen en rkke besg hos forskellige forskningsmiljer inden for arbejdmarkedsomrdet for at f et indtryk af disses nsker og behov. IDA-projektet er blevet fulgt af en referencegruppe med reprsentanter udpeget af SSF og Danmarks Statistik. Det har drejet sig om flgende personer: Professor Reinhard Lund, sekretariatschef Jrgen Sndergaard, professor Hans E. Zeuthen (udtrdte august 1988 med udnvnelsen til rigsstatistiker), lektor Peter Maskell (fra efterret 1988) alle udpeget af SSF; og konsulent Otto Andersen (sekretr for referencegruppen), afdelingschef Poul Jensen (til marts 1989, formand), kontorchef Vgg Lwe Nielsen (til marts 1989), kontorchef Sren Hostrup-Pedersen (fra april 1989) og afdelingschef Lars Thygesen (formand fra april 1989) alle fra Danmarks Statistik. Referencegruppens status har vret rdgivende, idet det er projektgruppen, der har ansvaret for de trufne valg i forbindelse med databasens principielle udformning og indhold. IDA-projektet er blevet udfrt i Danmarks Statistik, da grundlaget for databasen er Danmarks Statistiks person- og erhvervsregistersystemer. Forudstningen for IDA-databasen er den opbygning af nye statistik-registre, som i lbet af en rrkke er blevet foretaget i Danmarks Statistik. Udviklingen har bl.a. muliggjort en sammenkdning eller "integration" af oplysninger om personer og virksomheder over tid, hvilket er kernen i IDA-databasen. Projektet er blevet udfrt i Danmarks Statistiks kontor for Forsknings- og metodesprgsml, som ledes af konsulent Otto Andersen. Otto Andersen har udarbejdet bilag 3: "Hvordan fr man adgang til IDA?". Overassistent Bente Henriksen og assistent Jesper S. Brnnum har udfrt sekretrarbejde for projektet. Det omfattende programmeringsarbejde er blevet udfrt af programmr Sren Nisted og programmr Birger Hansen. Systemplanlgningen og udarbejdelsen af programmeringsoplg er blevet udfrt af projektgruppen. Fuldmgtig Leif Slling, Danmarks Statistik, har bidraget med rdgivning i forbindelse med anvendelsen af Danmarks Statistiks nye dokumentationssystem TIMES. Under projektets forlb har der vret kontakt med mange medarbejdere i Danmarks Statistik, der har bidraget positivt med rd og vejledning. Ved udarbejdelsen af hndbogen har referencegruppen og lektor Morten Lassen, AUC, bidraget med konstruktive kommentarer. Lay-out af manuskriptet er foretaget af sekretr Vibeke Bo Jensen, AUC. Publikationen om IDA-databasen er forfattet af projektgruppen. Danmarks Statistik, december 1990 Hans E. Zeuthen / Ruth Emerek Per Vejrup Hansen Sren Leth-Srensen Indholdsfortegnelse TOC \o "2-3" \h \z \t "Overskrift 1;1"  1. En introduktion til IDA  PAGEREF _Toc3182304 \h 4 1.1. IDA-databasens grundstruktur  PAGEREF _Toc3182305 \h 4 1.2. Centrale analytiske muligheder og anvendelsesomrder  PAGEREF _Toc3182306 \h 6 1.3. Grundlggende forudstninger og begreber  PAGEREF _Toc3182310 \h 7 1.4. Virksomheders identitet over tid  PAGEREF _Toc3182313 \h 8 2. Oplysninger om personer, ansttelser og virksomheder  PAGEREF _Toc3182314 \h 10 2.1. Typer af oplysninger  PAGEREF _Toc3182315 \h 10 2.2. Oplysninger om personer  PAGEREF _Toc3182319 \h 11 2.3. Oplysninger om ansttelser/beskftigelse  PAGEREF _Toc3182320 \h 14 2.4. Oplysninger om virksomheder: Arbejdssteder og firmaer  PAGEREF _Toc3182321 \h 16 3. Database-organiseringen af IDA en oversigt over datasttene  PAGEREF _Toc3182324 \h 20 3.1. Databasestrukturen.  PAGEREF _Toc3182326 \h 21 3.2. De enkelte datast: Population, identifikationsngle, variabelindhold og anvendelsesomrder.  PAGEREF _Toc3182327 \h 23 4. Klassifikationen af arbejdssteders identitet over tid  PAGEREF _Toc3182340 \h 36 4.1. To delpopulationer af arbejdssteder  PAGEREF _Toc3182341 \h 36 4.2. Klassifikationen af arbejdssteder med ansatte pr. november.  PAGEREF _Toc3182342 \h 38 4.3. Klassificering af arbejdssteder uden ansatte pr. november  PAGEREF _Toc3182346 \h 43 4.4. Endeligt nedlagte og oprettede arbejdssteder i forhold til den samlede population af arbejdssteder.  PAGEREF _Toc3182347 \h 45  1. En introduktion til IDA IDA str for "Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning". IDA er en "integreret" database i den forstand, at der indgr bde personer og virksomheder. Et vsentligt kendetegn ved IDA er, at data om arbejdsmarkedet foreligger med udgangspunkt i et virksomhedsniveau. Det betyder, at den enkelte beskftigede person sammenkdes med den enkelte virksomhed. En gang om ret, ultimo november, fastlgges hvert enkelt ansttelsesforhold, dvs. p hvilken virksomhed den enkelte person er ansat. Den grundlggende virksomhedsenhed i IDA-databasen er det enkelte arbejdssted, der kan vre en del af et firma med flere arbejdssteder. Et andet kendetegn ved IDA er, at den er longitudinal, dvs. at databasen indeholder data over tid. Konkret er der tale om rlige data fra 1980 og frem til det seneste r, for hvilket der foreligger oplysninger i alle de tilgrundliggende statistikregistre. Personer og virksomheder kan sledes flges over tid, fra r til r. Endelig er det et kendetegn, at IDA er totaldkkende, dvs. at IDA omfatter den samlede befolkning i Danmark, herunder den totale arbejdsstyrke, og samtlige virksomheder i svel den offentlige som den private sektor. Det specifikke eller unikke ved IDA er at alle tre kendetegn optrder samtidig. IDA er sledes en totaldkkende, longitudinal database over personer og virksomheder. Den totale population af henholdsvis personer og virksomheder sammenkdes og flges over en rrkke fra 1980. Datagrundlaget for IDA udgres af statistikregistre i Danmarks Statistik. Disse statistikregistre bygger p centrale administrative registre ssom det Centrale Personregister, skattevsenets registre, registeret vedrrende arbejdslshed (CRAM), mv. IDA-databasens indhold af data er sledes bestemt af dataindholdet i statistikregistrene, som igen er bestemt af indholdet i de administrative registre. Derudover indeholder IDA en omfattende bearbejdning og kombination af disse registerdata. 1.1. IDA-databasens grundstruktur En illustration af IDA-databasens grundlggende struktur fremgr af figur 1. Af illustrationen fremgr, at der er tale om datakombination i to dimensioner, bde vertikalt (p et givet tidspunkt) og horisontalt (over tid). Det er et udtryk for, at der ikke blot indgr en enhed, sledes som det er tilfldet i typiske longitudinale datast men at der er tale om to enheder, personer og virksomheder, samt deres indbyrdes relation, ansttelser. Figur 1. IDA-databasens grundstruktur  Grundstrukturen genfindes i database-organiseringen af IDA, dvs. den mde de forskellige datast i IDA er organiseret p, jf. kapitel 3. Heri er der tre hovedkategorier af datast, nemlig for henholdsvis personer, ansttelser og virksomheder. I datasttet vedrrende personer findes de oplysninger, der karakteriserer personerne som personer, dvs. kn, alder, uddannelse mv. P tilsvarende mde indeholder datast vedrrende virksomheder de baggrundsoplysninger, der karakteriserer de enkelte virksomheder. Oplysninger om en persons ansttelsesforhold stilling, ln mv. er placeret i datasttet ansttelser. Det understreger, at et ansttelsesforhold er et resultat af et samspil mellem en person- og en virksomhedsside og ikke kun en egenskab ved personen som person. For "ansttelserne" findes en dobbelt identifikationsngle for bde personen (den ansatte) og virksomheden, nemlig henholdsvis personnummeret og et virksomhedsnummer. Indholdet i de tre datast fremgr af flgende oversigt over eksempler p oplysninger: Personer Ansttelser Virksomheder Ngle: Personnr. Ngle: Personnr./ Ngle: Virksomhedsnr. virksomhedsnr. - Kn, alder mv - Stilling, heltid/deltid - Oprettelsesr - Familie og samliv - Timeln - Branche, beliggenhed mv. - Uddannelse - Anciennitet - Ansatte og lnniveau - Beskftigelse og - ndring i ansttelse: - Identitet over tid: erhvervserfaring Tilgang/afgang - Bevaret, nedlagt, oprettet - Arbejdslshed - Indkomst Kapitel 2 indeholder en nrmere omtale af de forskellige typer af oplysninger. Udover de oplysninger, der allerede foreligger i databasen, kan der i forbindelse med konkrete forskningsprojekter ad hoc tilknyttes yderligere oplysninger fra andre registre. Endvidere kan der foretages yderligere aggregeringer eller summeringer over personer (ansttelser) pr. virksomhed eller pr. virksomhedskategori. Blandt andet kan der ved hjlp af personoplysningerne dannes supplerende oplysninger til karakteristik af den enkelte virksomhed som fx antallet af lrlinge p virksomheden. 1.2. Centrale analytiske muligheder og anvendelsesomrder De srlige analytiske muligheder ved IDA-databasen udspringer af, at der indgr to enheder, personer og virksomheder, samt deres indbyrdes relation, ansttelserne. Det betyder, at man i analyser af udbudssiden p arbejdsmarkedet, dvs. af personers placering og bevgelser, kan inddrage data for de virksomheder, hvor personerne er ansat. Fx kan betydningen af ndringer i det totale antal ansatte for beskftigelseschancer/afskedigelsesrisiko blandt forskellige persongrupper analyseres. Tilsvarende kan man ved analyser af eftersprgselssiden p arbejdsmarkedet, fx ved analyser af virksomheders forlb, specielt af oprettelser og nedlggelser, inddrage oplysninger om de involverede personer (hvilke kategorier af personer er ansat, hvem opretter nye virksomheder, osv.). For arbejdsmarkedsforskningen betyder det forhold, at der foreligger et totaldkkende grundlag for opgrelser af arbejdskraftens mobilitet med udgangspunkt i et virksomhedsniveau, at man kan inddrage bevgelser af personer mellem virksomheder og ikke blot bevgelser mellem hovedtilstandene beskftigelse, ledighed og udenfor arbejdsstyrken. Denne egenskab indebrer, at man kan lse nogle mlingsproblemer i forbindelse med de skaldte "bruttostrmsanalyser". Der kan peges p flgende generelle anvendelsesomrder for IDA-databasen: Personbevgelser p arbejdsmarkedet og ansttelsesforhold P grundlag af databasen kan der foretages analyser af en rkke former for mobilitet: Arbejdspladsmobilitet (afgang/tilgang p virksomhedsniveau), erhvervsmobilitet, arbejdsstyrkemobilitet (mellem beskftigelse/ledighed/udenfor arbejdsstyrken), mv. Ansttelsesvilkr kan undersges med hensyn til stilling, arbejdstid og lnniveau. Under en teoretisk synsvinkel kan man pege p muligheden af at afprve nyere arbejdsmarkedsteorier, fx segmenteringsteorier. Desuden kan man undersge betydningen af konjunkturudviklingen for bevgelserne p arbejdsmarkedet, bde med hensyn til mobilitetens omfang og dens "retning" (eksempelvis: Vender personer uddannet i bygge- og anlgsbranchen tilbage til denne branche under en opgangskonjunktur?). Der kan endvidere p grundlag af IDA etableres fremskrivnings- og konsekvensberegningsmodeller for udbudssiden p baggrund af skn over overgange mellem forskellige tilstande i forhold til arbejdsmarkedet afhngigt af fx kn, uddannelse, virksomhedsstrrelse mv. Beskftigelses- og lnudvikling p virksomhedsniveau Hidtil har vi kun haft mulighed for at belyse beskftigelses- og lnforhold p branche- eller makroniveau. Med et virksomhedsniveau kan vi fx beskrive, hvor store udsving der er i beskftigelsesomfanget fra r til r p den enkelte virksomhed. Eller vi kan undersge, hvordan sammenstningen af de ansatte p fx uddannelseskategorier ndres overtid i givne typer af enkeltvirksomheder. Sdanne data kan have betydning for arbejdskraftprognoser og for studier af substitution. Herunder kan der ogs peges p undersgelser af, hvilke forskelle der er mellem nye og gamle virksomheder med hensyn til beskftigelsesvkst og sammenstningen af de ansatte. Endelig kan vi fx undersge forskelle i lnniveau og lnudvikling mellem enkeltvirksomheder, hvilket kan give indblik i lndannelsesprocesser. P samme mde kan strukturelle trk og tendenser i forskellige regioner analyseres. Hvilke konsekvenser har det p lngere sigt, at der fx er en forholdsvis stor andel ikke-faglrte blandt de beskftigede i en region? Virksomheders livsforlb Med hensyn til analyser af virksomheders livsforlb er der tale om et helt nyt datagrundlag, specielt nr det tages i betragtning, at der ogs indgr oplysninger om de ansatte personer og ejere. Frst og fremmest kan det beskrives, hvor stor mobiliteten af virksomheder er, dvs. hvor stort det reelle omfang af nedlggelser og nyoprettelser af virksomheder er. Eller det kan undersges, om der findes bestemte strrelsesmssige barrierer for virksomheders vkst. Med hensyn til nye virksomheder kan det (for enkeltmandsejede virksomheder) kortlgges, hvem der opretter dem, dvs. hvilke personkategorier. Endvidere kan man belyse i hvor hj grad og p hvilken mde der er tale om "spin-offs" fra bestende virksomheder. Hvilke personkategorier ansttes p nye virksomheder, og hvor kommer de typisk fra (andre virksomheder, fra ledighed eller fra uddannelsessystemet)? 1.3. Grundlggende forudstninger og begreber De grundlggende begreber og enheder i IDA-databasen er bestemt af det statistiske grundlag for sammenkdningen af personer og virksomheder p et givet tidspunkt. Dette grundlag udgres af nye registerdata vedrrende arbejdssteder, som foreligger fra og med ret 1980. Det drejer sig om et register hos skattevsenet over "oplysningssedler" for samtlige ansttelser. En oplysningsseddel er en virksomheds (arbejdsgivers) rlige oplysning til skattevsenet om den enkelte ansatte persons ln, indeholdte kildeskat, ATP-belb og ansttelsesperiode mv. Heraf fremgr et arbejdsgivernummer og den ansattes personnummer. I tilflde af, at en arbejdsgiver har flere lokale arbejdssteder, indberettes der til Danmarks Statistik oplysning om, p hvilket arbejdssted den enkelte person er ansat. Det foregr via en "arbejdsstedskode". Virksomhedsenheden Ovennvnte registermssige udgangspunkt betyder, at den grundlggende virksomhedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted, som eventuelt er en del af et firma med flere arbejdssteder. Et arbejdssted er jf. ovenfor en lokal enhed med ansatte i lbet af et r, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Firmaenheden er identisk med kildeskatteenheden, ogs kaldet "SE-enheden". Kildeskatteenheden er ikke ndvendigvis sammenfaldende med moms-enheden, og den kan desuden afvige fra den virksomhedsenhed, der anvendes i industristatistikken (SAF-enheden). En konsekvens af disse forskelle er, at data fra momsstatistikken og industristatistikken ikke umiddelbart kan inddrages i IDA-databasen. P dette punkt er der dog udsigt til, at der p et tidspunkt vil blive etableret en flles virksomhedsenhed. I databasen indgr ogs firmaenheden. Derimod er det ikke muligt at registrere en eventuel koncern, dvs. den strre enhed, som omfatter flere firmaer. Tidsdimensionen Sammenkdningen af personer og arbejdssteder i det enkelte r via oplysningsseddelregistret mv. refererer til et bestemt tidspunkt, nemlig pr. ultimo november mned. Dette tidspunkt er valgt sledes, at det ligger nogenlunde tt p slutningen af ret, samtidig med, at registreringen ikke bliver forstyrret af ssonmssige forhold (lukning af virksomheder omkring Julen). Det betyder, at opgrelser af ansttelser i den enkelte virksomhed refererer til situationen pr. ultimo november. Baggrundsoplysninger vedrrende de enkelte personer refererer derimod hovedsageligt til ultimo ret. En undtagelse herfra er oplysninger om personers uddannelsesmssige status, der refererer til oktober mned i det pgldende r. En nrmere omtale af de vrige oplysningstyper findes i kapitel 2. 1.4. Virksomheders identitet over tid En grundlggende forudstning for IDA-databasen er, at den enkelte virksomhed kan flges over tid. En sdan bestemmelse af virksomheders identitet over tid er ikke fastlagt p forhnd, sledes som det er tilfldet med personer, hvor det en-entydige personnummer (CPR-nummeret) definerer samme person p forskellige tidspunkter. IDA-databasen bygger p en specifik begrebsdannelse vedrrende identiteten af virksomheder over tid, og en srlig operationalisering heraf i forbindelse med den konkrete lsning. For det frste foreligger der et grundlggende begrebsmssigt problem, nr man vil fastlgge, hvad der er "samme" virksomhed p forskellige tidspunkter. Det skyldes, at en virksomhed er en abstrakt og kompleks enhed, som er kendetegnet ved flere forskellige karakteristika. Det drejer sig om sdanne egenskaber som ejerskab, geografisk beliggenhed, branche og arbejdsstyrke (som indgr i IDA), samt om fx produktkategori, produktionsteknologi, arten af produktmarkedet osv. Det principielle sprgsml er da, hvilke og hvor store ndringer i en eller flere af disse karakteristika der br bevirke, at en virksomheds identitet ndres (dvs. at den nedlgges eller m betragtes som en ny enhed). For det andet er der tale om et "teknisk" problem, som bestr i, at identifikationsnummeret for den enkelte virksomhed (arbejdssted) kan skifte fra et tidspunkt til et andet. I tilflde af et ejerskifte vil der sledes fremkomme et skift i arbejdsgivernummeret, og arbejdsstedskoden kan blive ndret af administrative grunde. Hvis virksomheden i vrigt er den samme, ville det da vre fejlagtigt at betragte den som henholdsvis nedlagt og nyoprettet, idet det korrekte ville vre at betragte virksomheden som bevaret (den samme) p trods af et eventuelt ejerskifte. Den operationelle lsning heraf i IDA-databasen kan foretages i kraft af, at der indgr data om de ansatte personer, sledes at "samme arbejdsstyrke" kan anvendes som kriterium for at arbejdsstedet er det samme. Den begrebsmssige definition af en virksomhed over tid hvornr er der tale om "samme" virksomhed p forskellige tidspunkter er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske forml med IDA-databasen. Formlet er for det frste at kunne foretage analyser p grundlag af arbejdskraftens bevgelser ind i og ud af virksomheder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere virksomheders livsforlb. Begge disse forml gr det ndvendigt, at der er tale om "samme" virksomhed p trods af ejerskifte, og at "samme" virksomhed skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnvnte krav om at muliggre flytning til en anden beliggenhed indebrer, at den geografiske eller fysiske placering tillgges en underordnet betydning for identiteten af en virksomhed. Dette udgangspunkt medfrer, at det afgrende kriterium for, at virksomheden er den samme i to p hinanden flgende r, bestr i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret virksomhedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelst" vedrrende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Iflge regelsttet foreligger samme arbejdssted, hvis en af flgende regler er opfyldt: 1. Samme ejer og samme branche. 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke. 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche. Det er et flles trk, at der i alle regler indgr krav om enten samme ejer eller samme arbejdsstyrke. Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke str dog ikke alene, idet det ogs skal sandsynliggres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende glder det, at samme virksomhed foreligger, nr en ejer eller de ansatte personer fortstter den samme type af erhvervsaktivitet. Det primre er, at det er personemne i en virksomhed, der konstituerer identiteten over tid og ikke fx den fysiske lokalitet, jf. ovenfor. Det betyder eksempelvis, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler, og alligevel vre bevaret. Hvis virksomheden blev opfattet som vrende identisk med den tidligere virksomhed p den pgldende lokalitet, ville konsekvensen vre, at personaleomstningen kunne blive p 100 procent, og at man mistede forbindelsen til virksomhedens "egen" fortid. En nrmere redegrelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle lsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Heri indgr ogs en empirisk belysning af de forskellige kriterier i regelsttet, herunder med hensyn til forekomsten af et eventuelt tautologi-problem. Selve klassifikationen af ndringstyper fremgr af kapitel 4. I klassifikationen indgr forskellige typer af bevarede, nedlagte eller oprettede arbejdssteder, idet der bl.a. foretages en registrering af opdelinger eller sammenlgninger af arbejdssteder. Det sker via oplysninger om personkredsen af ansatte p forskellige tidspunkter. 2. Oplysninger om personer, ansttelser og virksomheder Formlet med dette kapitel er dels at prsentere de forskellige typer af oplysninger i IDA, dels at give en generel oversigt over de oplysninger, der indgr om de tre enheder: personer, ansttelser og virksomheder. Gennemgangen af oplysningerne vedrrer de mere generelle forhold, og der omtales isr de aspekter, der er specielle for IDA-databasen. I bilag I findes en samlet oversigt over variablene i IDA; her er variablene ordnet svarende til den mde, som data er struktureret p i IDA, og som fremgr af det flgende kapitel (dvs. pr. datast). Dokumentationen af indholdet i de enkelte variable er p grund af omfanget ikke medtaget i denne publikation. Disse databeskrivelser findes p diskette og kan i givet fald ogs fs udskrevet p papir. 2.1. Typer af oplysninger Hovedparten af oplysningerne i IDA refererer til et bestemt tidspunkt i ret dvs. at der i IDA primrt er tale om rlige statusoplysninger. Det indebrer, at hndelser og bevgelser som hovedregel registreres som ndringer i status fra det ene r til det nste. Hvor det har vret muligt og er sknnet hensigtsmssigt, er der dog ogs inddraget datoen for den seneste hndelse eller bevgelse i ret. Det drejer sig om de demografiske hndelser: fdsler, ddsfald, vielser, skilsmisser og flytninger. P nogle omrder indgr dog oplysninger om ndringer eller bevgelser i lbet af ret. Dette glder bl.a. i forbindelse med personernes arbejdsmarkedstilknytning (arbejdslshed). Bevgelserne/ndringerne i tilknytningen er bestemt p flere mder med hensyn til omfang og intensitet fx i form af hvor mange ansttelser, der har vret i lbet af ret, antallet af ledighedsperioder, og hvilken ledighedsgrad der har vret i de pgldende uger. Endelig findes en rkke oplysninger, der knytter sig til hele ret under t (om fx indkomsten i ret, den gennemsnitlige ledighed). P trods af, at IDA er en database, hvor bevgelserne p arbejdsmarkedet frst og fremmest registreres rligt, indgr alts ogs oplysninger om variation og fluktuation i lbet af ret. Generelt kan oplysningerne for de tre typer af enheder personer, ansttelser og virksomheder i IDA opdeles i flgende kategorier: Faste eller relativt faste baggrundsoplysninger: faste historiske baggrundsoplysninger (fx oprettelsesr for arbejdsstederne og fdested for personer baggrundsoplysninger, der kan ndres (fx. statsborgerskab, adresse) Statusoplysninger og oplysninger om ndringer i status: rlige statusoplysninger (fx stilling, forsikringskategori i A-kasse). Hovedparten er hentet fra Danmarks Statistiks registre og resten er dannet p grundlag heraf. For virksomhedernes vedkommende ogs gennem aggregering over de ansatte personer oplysninger om ndringer fra en n statusopgrelse til den nste (fx afslutning af erhvervsuddannelse). rsoplysninger samt oplysninger om og indikatorer for hndelser: rsoplysninger i form af rs-totaler eller gennemsnit over ret (fx personers rsledighed, den gennemsnitlige timeln i ansttelsen pr. november i det pgldende r) oplysninger om bevgelser i lbet af ret (fx antal ledighedsperioder, antal ansttelser). oplysninger om datoen for visse hndelser i lbet af ret (fx dato for seneste skift af adresse). Ved anvendelse af IDA skal man vre opmrksom p, hvilken type af opgrelse, der ligger til grund for oplysningen, dvs. om det fx er status- eller rsoplysninger. Endvidere br man vre opmrksom p, at statustidspunktet ikke er det samme for alle oplysninger. Statusoplysningerne for personerne refererer overvejende til ultimo ret (31. december). Undtagelser herfra er bl.a. uddannelsesoplysningerne, der vedrrer personernes uddannelsesmssige status primo oktober, og personernes ansttelsesoplysninger, der knytter sig til situationen ultimo november. Samtlige statusoplysninger referer dog sledes til det samme kvartal. Ved analyser af sammenhngen mellem ndringer i demografiske forhold, uddannelsesmssig status og ansttelsesforhold er det vigtigt at tage hjde for disse forskellige tidsreferencer. Her kan der drages nytte af, at datoen for de demografiske hndelser foreligger. 2.2. Oplysninger om personer Personoplysninger er opdelt i flgende hovedgrupper: baggrundsoplysninger, familie og samliv, beskftigelse, arbejdslshed og indkomst. Ngle - personnummer Som ngle for personerne anvendes personnummeret. Baggrundsoplysninger - herunder: kn, alder, statsborgerskab, boplsadresse samt ind- og udvandring For personer, der er ind- og/eller udvandret i lbet af ret findes oplysninger om datoen for seneste ind- og/eller udvandring i ret, samt oplysning om hvilket land personen er indvandret fra eller udvandret til. For alle personer er anfrt boplsadressen ultimo ret. Derudover er angivet datoen for, hvornr personen (evt.) er flyttet til denne adresse. Familie og samliv - opvkst-familie (mors og fars personnummer) - egen familie (civilstand, samliv, gteflles personnummer) - B-familie (type, antal brn) - IDA-familie (type, antal brn) - husstand (type) For hovedparten af personerne fdt efter 1955 findes mors og fars personnummer. For gifte personer findes ligeledes gtefllens personnummer, og tilsvarende gr sig gldende for samboer/samlever. Sammen med personens civilstand ved rsskiftet findes datoen for sidste ndring af civilstand. I IDA indgr som supplement til den juridiske civilstand en oplysning om det faktiske samlivsforhold. Hensigten hermed er at give et mere nuanceret billede af personernes evt. forsrgermssige forpligtigelser over for andre. Herunder er der dannet en speciel "IDA-familie", der isr med hensyn til samlivsbegrebet afviger fra den skaldte "B-familie", der i perioden 1980-90 overvejende har vret anvendt i Danmarks Statistik. Af hensyn til sammenligneligheden med tidligere undersgelser er oplysninger om B-familien dog ogs inddraget. For den enkelte person findes familietilhrsforhold i form af et familienummer (for bde IDA-familien og B-familien). I bde IDA-familien og i B-familien er familienummeret fastlagt ud fra primrt kvindens personnummer. I IDA er familieoplysningerne knyttet til de enkelte personer. Det betyder, at svel oplysninger om personens status i familien som oplysninger om familiens sammenstning med hensyn til antal voksne og antallet af brn i forskellige aldersgrupper findes for samtlige personer i familien. Udover de rlige statusoplysninger findes en oplysning, om hvorvidt der er fdt et barn i familien i lbet af ret og datoen herfor, idet det yngste barns fdselsdato indgr. Personer med samme boplsadresse udgr en husstand. Disse er i IDA-basen klassificeret efter type samt antallet af familier og personer i husstanden. Uddannelse - igangvrende uddannelse (adresse for uddannelsesinstitution) - afsluttet almen uddannelse - afsluttet erhvervsuddannelse - deltagelse i AMU-kurser Til belysning af uddannelsesforhold findes frst og fremmest oplysninger om igangvrende uddannelse, og om afsluttet skole- og erhvervsuddannelse p et meget detaljeret niveau med hensyn til retning og niveau. Oplysninger om afsluttet/ophrt uddannelse findes for personer, der er fdt efter 1920. Med henblik p at kunne differentiere gruppen af personer uden erhvervsuddannelse, er uddannelsesoplysningerne endvidere suppleret med oplysninger om deltagelse i AMU-kurser. Heri indgr branche/type for det seneste kursus i ret og antallet af kurser gennemfrt i ret. Disse oplysninger findes fra og med 1984. Beskftigelse - status i november - andre ansttelser i november (antal, lnsum) - ansttelser i ret - rsoplysninger vedr. beskftigelse (DFK-kode, hel-/deltid) - historiske oplysninger (erhvervserfaring) Oplysningerne om status i forhold til arbejdsmarkedet (i beskftigelse, arbejdsls, uden for arbejdsstyrken) referer til situationen i den sidste uge i november. Oplysninger om beskftigelsen i november mned fremgr af oplysninger vedr. ansttelser/beskftigelse (jf. afsnit 2.3.). For personer med en anden ansttelse i lbet af ret, hvor ansttelsesperioden sledes ikke overlapper referenceugen i slutningen af november, indgr endvidere oplysninger om den vsentligste ansttelse. Det drejer sig om oplysninger om identifikationsnummer for arbejdsstedet, ln, ATP og ansttelsesperiode. Antallet af vrige ansttelser af denne type er ligeledes opgjort sammen med den samlede lnsum. Endelig indgr et skn over erhvervsancienniteten som lnmodtager og om start og ophr p arbejdsmarkedet. Arbejdslshed - statusoplysninger vedr. ledighed (A-kasse, forsikringskategori) - ledighedsgrader (i ret, kvartalsvis, i ledighedsperioder) - ledighedsperioder - ledighedsskift - antal ledighedsuger (uger med delvis/fuld ledighed, opdelt p rsag) - historiske oplysninger (sum af ledighedsgrader fra 1980) IDA indeholder en rkke detaljerede oplysninger om ledighed. Der indgr for det frste oplysninger, der umiddelbart har foreligget i Danmarks Statistik. Det glder bl.a. oplysning om A-kasse og arbejdslshedsforsikringskategori ultimo ret samt den gennemsnitlige ledighedsgrad i ret. For det andet er der til brug i IDA-databasen dannet en rkke srlige variable, der kan give et mere differentieret billede af arbejdslshedens omfang og fordeling. Bl.a. er antallet af uger med fuld eller delvis ledighed opgjort efter ledighedsrsag. Desuden er antallet af ledighedsperioder opgjort, og skift mellem perioder uden ledighed og perioder med hhv. delvis og fuld ledighed er beregnet. Hvor det er relevant, er oplysninger opgjort under hensyntagen til problemer omkring den skaldte "AF-ferie". Indkomst - samlet indkomst (brutto- og skattepligtig indkomst) - primrindkomst (ln, overskud af virksomhed) - overfrselsindkomster (sygedagpenge, arbejdslshedsunderstttelse, bistandshjlp) - formueoplysninger (overskud af fast ejendom) Oplysning om overskud vedr. ejerbolig indgr som en indikator for, om personen er indehaver af en ejerbolig. 2.3. Oplysninger om ansttelser/beskftigelse Formlet med oplysningerne om ansttelser/beskftigelse er at give en karakteristik af personernes ansttelse p et arbejdssted og at registrere eventuelle ndringer i ansttelsesrelationen (tilgang til eller afgang fra et arbejdssted, dvs. arbejdspladsmobilitet). Omfanget af disse oplysninger afhnger af, hvilken kategori af ansatte/beskftigede, der er tale om. Det strste antal oplysninger findes for hovedbeskftigede lnmodtagere og arbejdsgivere mens oplysningerne for bibeskftigede lnmodtagere, selvstndige og medhjlpende gtefller er frre. Ngle - personnummer og arbejdsstedets lbenummer Ansttelsens karakter - herunder: stillingsgruppe, arbejdsomfang, tilknytning til arbejdssted, jobtype, ansttelsesr, pendling Som de vigtigste oplysninger til karakteristik af ansttelsesforholdet i hoved- og bibeskftigelsen er anfrt statusoplysninger om stillingsgruppe og arbejdsomfang. Som supplement til stillingsoplysningerne indgr endvidere heri oplysninger om A-kasse, uddannelseskategori, deltagelse i AMU-kurser og DFK-koden (fagkode). Endvidere er der for hovedbeskftigede lnmodtagere udviklet en variabel, der angiver graden af tilknytning til virksomheden i lbet af ret. Variablen angiver om personen er kontinuert eller periodevis tilknyttet virksomheden, herunder med hvor mange arbejdstimer i gennemsnit hele ret eller i en del af ret. Endelig er typen af ansttelse eller job for de hoved- og bibeskftigede lnmodtageres med hensyn til ugentligt arbejdstid forsgt beskrevet. For hovedbeskftigede lnmodtagere indgr ansttelsesret p virksomheden. Dette glder dog kun for personer, der er ansat efter 1980. For personer, der er ansat tidligere er ansttelsesret anfrt som 1980. Ud fra ansttelsesret kan arbejdsstedsancienniteten beregnes. Afstanden i kilometer mellem arbejdsstedskommune og boplskommune er angivet for bde hoved- og bibeskftigede. Ln og ATP - herunder: ln og ATP i ansttelse, timeln Ud fra oplysningssedlerne er ln og ATP angivet for svel hoved- som bibeskftigede. Desuden er den gennemsnitlige timeln i ansttelsen estimeret. Estimatet er lavet p grundlag af lnnen i ret i ansttelsen og et skn over det samlede timetal baseret p ATP-indbetalingen og ansttelsesperiodens lngde, suppleret med oplysninger om evt. ledighed og sygdom samt et skn over timetallet i anden beskftigelse. Kvaliteten af sknnet over timelnnen er angivet i form af den relative usikkerhed p timelnnen bestemt som forskellen mellem den hjeste og laveste timeln, der kan estimeres p grundlag af det indbetalte ATP-belb, i relation til den estimerede timeln. ndringer i ansttelsen - arbejdspladsmobilitet ndringer i ansttelsesforholdet beskrives dels retrospektivt, dvs. om personen er undret ansat eller tilget til arbejdsstedet i forhold til november ret fr dels prospektivt, dvs. om personen er undret ansat eller afget fra arbejdsstedet i lbet af den flgende rsperiode. Disse skift kan ske enten mellem arbejdssteder inden for et firma eller mellem forskellige firmaer. For ansatte i den kommunale sektor vil et skift af arbejdssted inden for en given kommune ogs udgre et skift af "firma" (arbejdsgiverenhed). Dette skyldes, at hvert fysisk adskilt arbejdssted i en kommune betragtes som et firma. Tilsvarende vil ansatte i staten, der skifter ansttelse fra n styrelse til en anden, ogs skifte "firma" eller arbejdsgiver. En ndring i "ansttelses"-relationen for en arbejdsgiver skal forsts som en ndring i tilknytningen til arbejdsstedet via tilgang eller afgang i forbindelse med et ejerskifte for et givet arbejdssted. For hovedbeskftigede lnmodtagere og arbejdsgivere er endvidere anfrt arten af mobilitet. For bibeskftigede er desuden anfrt, om der er sket et skift mellem hovedbeskftigelse og bibeskftigelse p samme arbejdssted. For selvstndige findes tilsvarende oplysninger med hensyn til ndring i status henholdsvis retrospektivt (undret selvstndig, tilgang til gruppen af selvstndige) og prospektivt (undret, afgang). Herunder indgr ogs oplysninger om tidligere eller efterflgende placering p/uden for arbejdsmarkedet). Tilsvarende oplysninger findes for medhjlpende gtefller. 2.4. Oplysninger om virksomheder: Arbejdssteder og firmaer Nogle af variablene for arbejdssteder er dannet via aggregering over de ansatte personer pr. arbejdssted. Det glder mlene for stillingsstruktur, personaleomstning, lngennemsnit samt ledighed i rets lb blandt de ansatte. Aggregering over personer:  Det skal her understreges, at dannelse af tilsvarende variable gennem aggregering kan foretages ud fra individuelle nsker. Det betyder, at man i udtrk af data til bestemte analyser kan danne andre variable via yderligere aggregeringer over grupper af personer. Det kan fx dreje sig om aldersgrupper, uddannelseskategorier, detaljerede stillingsgrupper osv., herunder ogs i form af kombinationer af forskellige personkarakteristika. Eksempelvis kan man danne variable vedrrende antallet af lrlinge pr. arbejdssted, herunder lrlinge, der starter eller afslutter lrlingeuddannelsen. Sdanne aggregeringer behver ikke at blive foretaget for det enkelte arbejdssted, men kan ogs foretages for kategorier af arbejdssteder, fx strrelses- eller branchegrupper. De aggregerede variable, som allerede er inddraget i datasttet vedr. arbejdsstederne, er af summarisk karakter og har frst og fremmest til forml af give en supplerende, generel karakteristik af arbejdsstederne. Arbejdssteder Ngle - arbejdsstedets lbenummer Baggrundsoplysninger - herunder: ejerform, branche, adresse, startr I IDA-databasen indgr desuden en oplysning, der angiver om arbejdsstedet er et enkeltarbejdsstedsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. For arbejdssteder oprettet efter 1980 (dvs. efter startret for IDA) findes oprettelsesret. I tilflde af at arbejdsstedet fx er oprettet via udskilning fra et andet arbejdssted findes en henvisning til "donor-arbejdsstedet" i det foregende r. Disse oplysninger er del-resultater af fastlggelsen af arbejdsstedernes identitet over tid, jf. nedenfor. Antal ansatte og ndring heri - herunder: ansatte i alt, bibeskftigede For hvert arbejdssted angives desuden antallet af "ansttelsesforhold" i alt i lbet af ret. Den procentvise ndring i antal hovedbeskftigede lnmodtagere er angivet, bde set i relation til november ret fr og til november ret efter. Med udgangspunkt heri findes ogs en variabel, der beskriver ndringen i beskftigelsesniveauet p arbejdsstedet (hhv. faldende, undret, eller stigende beskftigelsesomfang). Personalesammenstning og -omstning - andel ikke-faglrte/faglrte arbejdere, lavere/hjere funktionrer - andel kvinder i stillingsgrupper - ledighed blandt ansatte - af- og tilgangsrater De ovennvnte oplysninger om andelen af beskftigede udgr summariske ml for personalesammenstningen ultimo november. De er dannet via en aggregering over de ansatte. Andelen af kvinder inden for disse fire grupper er ligeledes beregnet. Endvidere findes oplysninger om det gennemsnitlige ledighedsomfang for den del af gruppen af arbejdere, der ogs var ansat p arbejdsstedet pr. ultimo november ret fr. Det drejer sig om den gennemsnitlige ledighedsgrad og det gennemsnitlige antal ledighedsperioder i ret (dvs. en indikator for omfanget af midlertidige af hjemsendelser). Endelig findes oplysninger om tilgangsraten (fra november ret fr) og afgangsraten (til november ret efter) blandt ansatte med hovedbeskftigelse. Der er tale om ml for omfanget af "udskiftning" blandt de ansatte i lbet af en rsperiode og ikke om et ml for den lbende personaleomstning ("fra dag til dag"). Lnsum og lnniveau - herunder: gennemsnitlig timeln Den samlede lnsum for hele ret for alle ansatte indgr i IDA. Desuden foreligger en beregning af den gennemsnitlige timeln for de ansatte under t og for hver af grupperne ikke-faglrte, faglrte, lavere og hjere funktionrer. ndring i arbejdsstedets identitet over tid mv. - herunder: retrospektivt / prospektivt klassifikation af identitet ndringen i arbejdsstedets identitet fra et r til det nste beskrives bde: retrospektivt, dvs. set i forhold til ret fr (bevaret, oprettet), og prospektivt, dvs. set fremad til ret efter (bevaret, nedlagt). Endvidere findes en detailklassifikation bestende af forskellige typer af bevarede, oprettede og nedlagte arbejdssteder, jf. kapitel 4. Der indgr en srlig klassifikation vedrrende identitetsndringen for arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. november. Samtidig foreligger der en registrering af, hvilken "regel" der ligger til grund for, at et arbejdssted eventuelt er klassificeret som "bevaret". Herunder indgr oplysninger om ejerskifte, adressendring og branchendring for arbejdsstedet. Endelig findes srlige variable vedrrende oprettelser af arbejdssteder "via udskilning" fra et arbejdssted, henholdsvis nedlggelser "via opsugning" i et andet arbejdssted. For oprettelser via udskilning drejer det sig bl.a. om identifikationsnummeret for det arbejdssted, som arbejdsstedet er udskilt fra, og om en angivelse af, hvorvidt oprettelsen sker inden for det samme firma eller i form af et nyt firma. Firmaer Et firma bestr af t eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun bestr af t arbejdssted svarer firmaenheden til arbejdsstedsenheden. Ellers er firma-oplysningerne udelukkende dannet via aggregering over de arbejdssteder, der indgr i det pgldende firma i det givne r. Ngle - arbejdsgivernummer Beskftigede og arbejdssteder - herunder: ansatte i alt, bibeskftigede, antal arbejdssteder, strste arbejdssted Til karakteristik af firmaet indgr antallet af arbejdssteder (herunder antal bevarede arbejdssteder set i forhold til ret fr). Endvidere findes det samlede antal ansatte i firmaet opdelt p antal hovedbeskftigede og antal bibeskftigede. Antallet af ansatte, for hvem det er uoplyst hvilket arbejdssted, de er ansat p, er ligeledes opgjort. Til karakteristik af firmaet indgr endvidere kendetegn for det strste arbejdssted i firmaet, med angivelse af arbejdsstedslbenummer, ndring i identitet set tilbage i tid, ndring i arbejdsgivernummer i forhold til ret fr, samt arbejdsstedets branche. 3. Database-organiseringen af IDA oversigt over datasttene. IDA er ikke blot en database af navn, men ogs af gavn. Databaseorganiseringen kommer konkret til udtryk i, at dataene er delt op i et antal forskellige datast. For det frste er der tre hovedgrupper af datast, svarende til de tre enheder i IDA: Personer, ansttelser og virksomheder (jf. figur 1 i kapitel 1). For det andet findes der forskellige datast for hver af disse enheder. Specielt for enheden ansttelser/beskftigede findes der et strre antal datast, idet der her bl.a. er tale om forskellige kategorier af ansatte/beskftigede, som fx lnmodtagere versus arbejdsgivere. P dette punkt bevirker opdelingen i forskellige datast, at man sikrer, at der ikke foretages sammenblandinger af forskellige kategorier. Det bevirker ogs en forenkling af analysearbejdet, idet man til mange forml kan tnkes kun at interessere sig for lnmodtagere (ansatte). I s fald er det hensigtsmssigt, at der foreligger et datast, som udelukkende omfatter denne bestemte population. I forbindelse med givne analyser skal man selvflgelig kunne forbinde data (variable) fra flere datast. Det muliggres ved hjlp af "identifikations-ngler" i datasttene, dvs. ensartede identifikationsnumre for de enkelte enheder (personer, arbejdssteder mv.). I de fleste analyser vil der typisk vre tale om at inddrage data fra flere datast, fx for forskellige enheder (personer og arbejdssteder) eller for forskellige r. Databaseorganiseringen kan i denne forbindelse bidrage til at specificere den population, som skal vre udgangspunkt for analysen dvs. fx en bestemt gruppe af ansatte eller en bestemt kategori af arbejdssteder. Et centralt forml med opdelingen i en rkke datast bestr i at fastlgge bestemte populationer af enheder. I virkeligheden er databaseorganiseringens forml sledes at gre dataindholdet mere overskueligt, idet organiseringen understreger, at der findes forskellige typer af enheder og kategorier. I denne forstand er databaseorganiseringen et udtryk for en begrebsmssig model af "virkeligheden". Inden vi i det flgende kaster os ud i, hvordan IDA ser ud som database, skal vi kort berre sprgsmlet om IDA-brugerens nytte af at kende databaseorganiseringen. Vores budskab er, at det ikke er et "must", at brugeren skal kende databasedesignet men at det kan vre srdeles nyttigt. Sidstnvnte glder isr i de tilflde, hvor brugeren ikke har en helt klar opfattelse af opgavens karakter og omfang, dvs. nr der ikke er tale om specifikke, afgrnsede analyser. Et kendskab til databaseorganiseringen og strukturen af datasttene giver et grundlag for at forst mulighedsomrdet for analyser. Det er selvflgelig Danmarks Statistiks opgave som leverandr af IDA-data at give de tekniske lsninger og svar p givne analysebehov, men det er p den anden side kun brugeren, der har den fulde fornemmelse af den analytiske problemstilling, og derfor er det en stor fordel, hvis brugeren selv har et indtryk af analysemulighederne. I afsnit 3.2 om de enkelte datast vil der da ogs blive peget p nogle generelle analysemuligheder med udgangspunkt i de enkelte datast. 3.1. Databasestrukturen. Databaseorganiseringen fremgr af figur 2. Der findes i alt 12 datast pr. r, dvs. for henholdsvis 1980, 1981, 1982 etc. frem til og med det seneste r, som indgr i IDA, dvs. det seneste kalenderr, for hvilket de til grundliggende statistikregistre foreligger. For hver kategori af datast foreligger der alts et antal fysiske datast svarende til hvert af de r, som p et givet tidspunkt indgr i IDA. Der er dog t datast, som kun findes i n udgave, nemlig "3C. NEDLAGTE ARBEJDSSTEDER", idet dette datast indeholder en successiv kumulering af endeligt nedlagte arbejdssteder i alle rene efter 1980. I venstre side af figuren vises datasttene vedrrende personer, dvs. med data om hver enkelt person i befolkningen. Det drejer sig om 2 datast, 1A og 1B, hvoraf 1B vedrrer ndringer i personernes baggrundsdata mellem to r. I hjre side fremgr datasttene vedrrende virksomheder, henholdsvis arbejdssteder og firmaer, som omfatter i alt 3 datast, 3A, 3B og 3C. I midten af figuren findes endelig det resterende antal datast, i alt 7 (2A 2G), vedrrende ansatte/beskftigede pr. november i ret. Enhederne (personerne) i de tre verste af disse datast vedrrende ansatte mv. (2A-2C) kan forbindes med de enkelte enheder p virksomhedssiden, idet disse personer er tilknyttet et arbejdssted eller et firma qua ansatte (lnmodtagere) eller qua arbejdsgivere. For disse personer findes ud over personnummeret PNR ogs identifikationsnummeret LBNR for det arbejdssted, hvor den enkelte person er ansat eller er arbejdsgiver. (LBNR str for det arbejdssteds-lbenummer, der genereres i IDA-systemet, og som er konstant over tid for givne arbejdssteder). Generelt er identifikationsnumrene angivet ovenp kassen vedrrende det enkelte datast. For de selvstndiges vedkommende (datast 2F) er det af begrebsmssige og tekniske grunde ikke muligt at sammenkde personen med et arbejdssted. Det samme glder de medhjlpende gtefller (datast 2G) i de tilflde, hvor gtefllen er selvstndig. Er gtefllen derimod arbejdsgiver, er det muligt indirekte at forbinde den medhjlpende gteflle med et arbejdssted (eller firma) via arbejdsgiver-gtefllen. Blandt datast vedrrende ansatte mv. findes der endelig to srlige datast for de personer blandt hovedbeskftigede lnmodtagere og arbejdsgivere p et arbejdssted pr. november i det givne r, som er tilget arbejdsstedet i lbet af den forudgende rsperiode (datasttet 2D), eller som afgr fra arbejdsstedet i lbet af den flgende rsperiode (datasttet 2E). Disse srlige datast kan betragtes som "analytiske" datast. Heri ligger, at de i princippet kun indeholder oplysninger, som ogs findes i datasttene over alle ansatte mv. (dvs. i 3A 3C). De to datast over henholdsvis "tilgangspersoner" og "afgangspersoner" indeholder sledes analytisk orienterede eller bearbejdede oplysninger om bl.a. personernes placering i henholdsvis ret fr og ret efter.  P tilsvarende mde er datasttet 1B vedrrende "personndringer" og datasttet 3C vedrrende nedlagte arbejdssteder analytisk orienterede datast. I figur 2 over databasestrukturen findes disse fire analytisk orienterede datast aftegnet som de fire sm kasser p stribe under de store kasser for de grundlggende enheder. 3.2. De enkelte datast: Population, identifikationsngle, variabelindhold og anvendelsesomrder. I dette afsnit gives en nrmere redegrelse for hver enkelt af de 12 datast i databasen, jf. figur 2. I redegrelsen vil der indg fire hovedpunkter i karakteristikken af det enkelte datast, nemlig: populationen, dvs. definitionen og afgrnsningen af de pgldende enheder, samt eventuelt en omtale af relevante del-populationer. identifikationsnglen/-nglerne, dvs. det n-entydige nummer, der definerer den enkelte enhed (person, ansttelse, arbejdssted). variabelindholdet, hvori indgr en generel, kortfattet karakteristik af variabelindholdet. anvendelsesomrder, hvorunder det for nogle af datasttene kort skitseres, hvilke analyseomrder der isr kan vre relevante p basis af eller med udgangspunkt i det pgldende datast. Datast 1A. Personer Datastnavn: PER(r), fx PER80. Population: Datasttet omfatter den samlede "aktive" befolkning i Danmark pr. ultimo ret (den 31. december), dvs. personer med bopl i Danmark. Heri indgr ogs personer, som er midlertidigt fravrende fx p grund af ferie, forretningsrejse eller lignende. Identifikationsngle: Personnummer (PNR). Variable: Datasttet, som er meget omfattende, indeholder historiske baggrundsvariable, statusvariable og rsvariable for personerne. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 1A. Anvendelsesomrder: I forbindelse med analyser af ansttelses- og beskftigelsesforhold udgr disse variable et grundlag for udvlgelse af bestemte personkategorier, herunder fx i relation til familieforhold. Datast 1B. Personndringer Datastnavn: PERX(r)(r), fx PERX8081. Population: Datasttet indeholder bde den samlede befolkning i Danmark ved rsskiftet det ene r og ved rsskiftet det flgende r (dvs. foreningsmngden af de to befolkninger, svarende til befolkningen ved rsskiftet det flgende r med tillg af udvandrede og dde i rets lb). Identifikationsngle: Personnummer (PNR). Variable: Datasttet omfatter variable, der beskriver ndringer i forskellige status- og baggrundsvariable for personerne fra det ene r til det nste. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 1B. Anvendelsesomrder: Analyser af sammenhnge mellem ndringer i baggrundsvariable mv. og ansttelses- og beskftigelsesforhold (fx beskftigelsessituation efter afslutning af uddannelse, eller som flge af barnefdsel). Endvidere analyser af arbejdsstyrkemobilitet, herunder isr vedrrende tilgang til arbejdsstyrken. Datast 2A. Hovedbeskftigede lnmodtagere Datastnavn: ANSH(r), for seneste r dog ANSTIH(r), fx ANSTIH87. Population: Datasttet omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved rsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lnmodtagere. I denne population indgr ogs skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvoraf den vigtigste pr. ultimo november bestod i at vre lnmodtagere. Det skal derfor understreges, at de hovedbeskftigede lnmodtagere er personer, hvis vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet er at vre lnmodtagere. En relevant delpopulation kan sledes best af personer, hvis "hovedaktivitet" bestr i at vre lnmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken). Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdslse og indgr ikke i dette datast, selvom de fx har haft hovedbeskftigelse som lnmodtager resten af ret. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og Arbejdssteds-lbenummer (LBNR). Endvidere indgr nummeret for firmaet/arbejdsgiverenheden (ARBGNR) af hensyn til de tilflde, hvor det er uoplyst, p hvilket arbejdssted en ansat er beskftiget. Variable: Formlet med variablene er at karakterisere det pgldende ansttelsesforhold pr. ultimo november, samt at registrere og karakterisere eventuelle ndringer i ansttelsesforholdet (tilgang til/afgang fra arbejdsstedet). Udover deciderede ansttelsesvariable (om ansttelsens karakter, ln mv.) indeholder datasttet af praktiske grunde nogle f personoplysninger som fx kn, alder (pr. ultimo november) og uddannelseskategori. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2A. Anvendelsesomrder: Analyser vedrrende ansttelsesvilkr samt skift af arbejdssted, skift af stilling p samme arbejdssted, mv. Endvidere udgr dette datast hovedgrundlaget for aggregeringer (optllinger mv.) over de ansatte personer pr. arbejdssted, eller evt. for alle arbejdssteder under t inden for et erhverv eller en branche. Via sdanne aggregeringer kan man foretage analyser af omfanget af arbejdspladsmobilitet, samt fx af midlertidige hjemsendelser inden for forskellige erhverv/brancher. Datast 2B. Bibeskftigede lnmodtagere Datastnavn: ANSB(r), for seneste r dog ANSTIB(r). Population: Datasttet omfatter personer, der som nstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lnmodtagere. Der er alts tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lnmodtager, arbejdsgiver, selvstndig eller medhjlpende gteflle (dvs. at personen tillige findes i et af de vrige datast vedrrende ansttelser/beskftigede, 2A, 2C, 2F eller 2G). Populationen omfatter dog ogs efterlnsmodtagere med (begrnset) erhvervsmssig beskftigelse. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og arbejdsstedslbenummer (LBNR), samt firmanummeret (ARBGNR). Variable: Variablene karakteriserer ansttelsesforholdet samt ndringer i ansttelsen som bibeskftiget p arbejdsstedet, herunder skift mellem hovedbeskftigelse og bibeskftigelse p samme arbejdssted. Af praktiske grunde indgr nogle f personvariable som kn og alder pr. ultimo november. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2B. Anvendelsesomrder: Analyser af omfang og karakter af lnmodtager-bibeskftigelse blandt personer i arbejdsstyrken, herunder blandt fx hovedbeskftigede lnmodtagere eller selvstndige. Via aggregering over bibeskftigede lnmodtagere pr. arbejdssted eller pr. branche kan omfanget og karakteren af bibeskftigelser set fra virksomhedssiden belyses. Ved opgrelser af den samlede beskftigelse pr. arbejdssted mv. kan summen af hoved- og bibeskftigede inddrages. Datast 2C. Arbejdsgivere Datastnavn: AG(r), for seneste r dog AGTI(r). Population: Datasttet omfatter de personer, der ejer (eller er medejer af) en virksomhed, hvor der er mindst n lnmodtager ansat (som hoved- eller bibeskftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og arbejdsstedslbenummer (LBNR). Endvidere indgr firmanummeret (ARBGNR), idet identifikationsnummeret LBNR for arbejdsstedet kan vre uoplyst, hvis arbejdsgiveren har flere arbejdssteder. Da kan arbejdsgiveren kun forbindes med firmaet. Variable: I dette datast indgr de samme variable som i datasttet 2A vedrrende hovedbeskftigede lnmodtagere. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2C. Anvendelsesomrder: Udgangspunkt for analyser af omfanget af mobilitet til/fra gruppen af arbejdsgivere (sammen med datasttene vedr. tilgangs- og afgangspersoner, 2D og 2E). Uddannelsesbaggrund mv. blandt arbejdsgivere. Kan inddrages som en del af det samlede beskftigelsesomfang p arbejdsstedet. Datast 2D. Tilgangspersoner Datastnavn: TILGP(r). Population: Dette datast omfatter den del af de hovedbeskftigede lnmodtagere og arbejdsgivere, der er "nyansatte" p et arbejdssted pr. november i det pgldende r, dvs. som ikke var ansat p arbejdsstedet ultimo november ret fr. Populationen er sledes en delpopulation af populationerne i datasttene 2A og 2C. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og arbejdsstedslbenummer (LBNR) for tilgangsarbejdsstedet. Variable: Variablene beskriver primrt personens placering pr. november ret fr, dvs. hvor personen kommer fra. For tidligere beskftigede beskrives fx, om personen har skiftet erhverv og/eller branche og et eventuelt skift af boplsadresse i lbet af ret registreres. I forbindelse med arbejdssteder, der er oprettede "via udskilning" fra et andet arbejdssted, angives om tilgangspersonen kommer fra "donorarbejdsstedet" eller ej. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2D. Anvendelsesomrder: For personer, der var beskftiget ultimo november ret fr, og som tilgr et arbejdssted som lnmodtagere/arbejdsgivere, kan der foretages analyser af bl.a. erhvervsmobilitet og stillingsskift. Generelt kan man undersge, hvor de nyansatte kommer fra. Datast 2E. Afgangspersoner Datastnavn: AFGP(r), idet det seneste r, for hvilket datasttet kan optrde, er det nstsidste r i IDA. Population: Datasttet omfatter (analogt til datasttet om tilgangspersoner) den del af de hovedbeskftigede lnmodtagere og arbejdsgivere, der i lbet af den flgende rsperiode afgr fra det arbejdssted, hvor de er ansat pr. ultimo november i det pgldende r dvs. at de ikke genfindes p arbejdsstedet ultimo november ret efter. Populationen er sledes en delpopulation af populationerne i datasttene 2A og 2C. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og arbejdsstedslbenummer (LBNR) for afgangsarbejdsstedet. Variable: Variablene beskriver primrt personens placering pr. november ret efter, dvs. hvortil personen bevger sig. For beskftigede ret efter beskrives fx, om personen foretager et skift af erhverv og/eller branche, og et eventuelt skift af boplsadresse i lbet af ret registreres. For arbejdssteder, der er nedlagt "via opsugning" i et andet arbejdssted, angives om personen overgr til det modtagende (opsugende) arbejdssted. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2E. Anvendelsesomrder: For fortsat beskftigede personer, der afgr fra et arbejdssted, kan der foretages analyser af bl.a. erhvervsmobilitet og stillingsskift. Generelt kan man undersge, hvortil afgangspersoner bevger sig. Datast 2F. Selvstndige Datastnavn: SLV(r), for seneste r dog SLVTI(r). Population: Datasttet omfatter personer med selvstndig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pgldende r, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan forekomme beskftigelse af lnnet personale i lbet af ret uden for registreringsugen i november. Identifikationsngle: Personnummer (PNR). Variable: Datasttet indeholder relativt f variable, der karakteriserer den selvstndige som person og arten af virksomheden. Desuden registreres ndringer i status som selvstndig. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2F. Anvendelsesomrder: Beskrivelse af den population af virksomheder, der indehaves af selvstndige. Denne virksomhedspopulation kan sledes supplere populationen af arbejdssteder (datasttet 3A), om end det af tekniske grunde ikke er muligt eksakt at identificere den overlapning, der forekommer mellem selvstndige virksomheder og arbejdssteder med ansatte i lbet af ret (uden for november). Beskrivelse af de selvstndiges uddannelsesbaggrund mv., samt mobiliteten til/fra gruppen af selvstndige. Datast 2G. Medhjlpende gtefller Datastnavn: MED(r), for seneste r dog MEDTI(r). Population: Datasttet omfatter personer, der har deres vsentligste indkomst i lbet af ret som medhjlpende gteflle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstndig. Identifikationsngler: Personnummer (PNR) og gteflles personnummer (AGTEPNR). Variabelkategorier: Datasttet indeholder relativt f variable, herunder baggrundsdata for personen, arten af virksomheden og ndringer i status som medhjlpende gteflle. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 2G. Anvendelsesomrder: Beskrivelse af gruppen af medhjlpende gtefller, samt mobiliteten til/fra gruppen. Via gteflles personnummer kan personer i gruppen forbindes med gruppen af selvstndige eller gruppen af arbejdsgivere, og dermed i sidstnvnte tilflde ogs med arbejdsstederne. Datast 3A. Arbejdssteder Datastnavn: ARB(r), for seneste r dog ARBTI(r). Population: Datasttet omfatter de erhvervsenheder, der i rets lb har haft lnnet personale beskftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemssigt er sammenhngende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som ogs omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx p grund af ssonprget beskftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af ret (dvs. at det nedlgges fr, eller oprettes efter, ultimo november). En relevant delpopulation er sledes arbejdssteder med ansatte pr. ultimo november. En anden relevant delpopulation kan vre arbejdssteder med hovedbeskftigede pr. ultimo november idet det kan forekomme, at der alene er tale om bibeskftigede p arbejdsstedet. Endelig kan man anvende forskellige delpopulationer af bevarede, nedlagte eller oprettede arbejdssteder (jf. kapitel 4). Identifikationsngler: Arbejdsstedslbenummer (LBNR) og firmanummer (ARBGNR). Endvidere indgr den originale arbejdsstedskode af hensyn til eventuelle ad hoc samkringer med supplerende statistikregistre. Variable: Datasttet omfatter baggrundsdata for arbejdsstedet samt ndringer i arbejdsstedets identitet over tid (bevaret, nedlagt, oprettet). Der indgr endvidere nogle summariske ml vedrrende arbejdsstyrken og ndringer i arbejdsstyrken, som kan udgre en karakteristik af arbejdsstedet (med hensyn til fx sammenstningen af personalet, lnniveauet og omfanget af til- og afgang blandt de ansatte). En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 3A. Anvendelsesomrder: Forlb af bevarede arbejdssteder over tid, fx vedrrende beskftigelses- og lnudvikling. Omfang og type af nedlggelser og oprettelser af arbejdssteder. Som udgangspunkt for analyser af personers mobilitet mv. kan der foretages grupperinger af arbejdssteder med hensyn til branche, strrelsesgruppe, vkst eller nedgang i beskftigelsesomfanget, nedlagte eller oprettede enheder osv. I forbindelse med visse analyser kan det vre relevant kun at tage udgangspunkt i bevarede arbejdssteder, herunder evt. kun i bevarede og identiske enheder (af typen B1); sidstnvnte kan fx glde ved analyser af omfanget af arbejdspladsmobilitet, jf. ogs kapitel 4. Datast 3B.Firmaer Datastnavn: FIRMA(r). Population: Ved et firma en arbejdsgiverenhed forsts i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan vre en del af en "koncern", bestende af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgr hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma bestr af t eller flere arbejdssteder. I tilflde af, at et firma kun omfatter t arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed (i datasttet 3A vedrrende arbejdssteder). Identifikationsngle: De enkelte enheder er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR) men der foreligger ikke en fastlggelse af identiteten over tid for firmaer. Identifikationsnglen ARBGNR er ikke konstant over tid for givne, bevarede enheder, idet nummeret fx kan ndres i forbindelse med ejerskifte. Variable: Variablene er dannet via aggregering over de arbejdssteder, der indgr i det pgldende firma i det givne r. Det drejer sig om antallet af arbejdssteder og det samlede antal ansatte i firmaet. Til karakteristik af firmaet indgr endvidere oplysninger om det strste arbejdssted i firmaet. En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 3B. Anvendelsesomrder: Analyser af firmaniveau, herunder filialstruktur, diversifikation mv. Datast 3C. Nedlagte arbejdssteder Datastnavn: ARBNED(r), hvor r er lig med det seneste r, som indgr i IDA. Population: Datasttet omfatter "endeligt" nedlagte arbejdssteder i perioden efter 1980 og indtil ultimo det seneste r i databasen. Der er sledes tale om en kumulering af samtlige "endeligt" nedlagte arbejdssteder i hele perioden siden 1980. Endeligt nedlagte arbejdssteder udgres af afgangen fra bruttopopulationen af arbejdssteder, dvs. eksklusive fx enheder, der overgr fra arbejdssteder med ansatte pr. november til arbejdssteder uden ansatte pr. november. Identifikationsngle: Arbejdsstedslbenummer (LBNR). Variable: Datasttet omfatter rstallet for det sidste r, hvor arbejdsstedet eksisterer, samt identiteten set fremad for det sidste r (dvs. "arten" af nedlggelse). En fuldstndig oversigt over variablene findes i bilag 1, afsnit 3C. Anvendelsesomrder: Overlevelsestavler for arbejdssteder, herunder nedlggelseshyppigheder afhngigt af arbejdsstedets alder mv. 4. Klassifikationen af arbejdssteders identitet over tid I dette kapitel gives en nrmere redegrelse for klassifikationen af arbejdssteders identitet over tid, dvs. af de forskellige kategorier af ndringstyper (bevarede, nedlagte og oprettede arbejdssteder mv.) Til bestemte analyseforml er det hensigtsmssigt at tage udgangspunkt i bestemte kategorier af ndringstyper. Det glder isr i forbindelse med analyser af oprettelser og nedlggelser af arbejdssteder. 4.1. To delpopulationer af arbejdssteder I forbindelse med klassifikationen opereres der med to forskellige delpopulationer af arbejdssteder. Arbejdsstederne som helhed omfatter enheder, der har ansatte i lbet af et givet kalenderr. Men en del af arbejdsstederne har kun beskftigede i en del af ret, fx kun i sommerssonen. Sdanne arbejdssteder indgr ikke i den centrale sammenkdning af personer og arbejdssteder, idet sammenkdningen "kun" vedrrer et bestemt tidspunkt i ret, nemlig pr. ultimo november mned. Det betyder, at antallet af ansatte personer og sammenstningen af disse ikke kan registreres for arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november. Hertil kommer, at gruppen af arbejdssteder uden ansatte pr. november er heterogent sammensat. Kategorien omfatter ikke blot arbejdssteder med ssonprget beskftigelse, men ogs enheder, der er ophrt i lbet af ret (dvs. fr ultimo november) eller som er nystartede i slutningen af ret (efter ultimo november). Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet fremgr ikke direkte af registret, idet der ikke indgr oplysninger om start eller ophr af arbejdssteder. Hovedinteressen m flgelig samle sig om de arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. Konsekvensen af denne forekomst af to forskellige delpopulationer er, at der er udarbejdet srskilte klassifikationer for hver af populationerne. Det betyder, at fx klassifikationen af bevgelser ind i og ud af delpopulationen af arbejdssteder med ansatte pr. november bde omfatter skift fra eller til den anden population af arbejdssteder uden ansatte pr. november (men dermed inden for "bruttopopulationen" af arbejdssteder), og bevgelser ind i eller ud af bruttopopulationen af samtlige arbejdssteder. Dette er illustreret i figur 3, som vi skal vende tilbage til i det flgende. En flge af sondringen mellem de to delpopulationer er sledes, at en afgang af et arbejdssted fra en af populationerne ikke ndvendigvis er ensbetydende med en afgang fra bruttopopulationen af arbejdssteder og dermed ikke en "endelig" nedlggelse" idet der kan ske overgang til den anden delpopulation. Alligevel rubriceres sdanne tilflde af "overgang" som en "nedlggelse" (eller afgang) i klassifikationen af den enkelte population om end det sker i form af srlige kategorier, der angiver, at det sker i form af en overgang til/fra den anden population af arbejdssteder. Man kan sige, at der p denne mde skelnes skarpt mellem tilstandene 0 ansat og 1 ansat. Begrundelsen herfor er imidlertid, at et skift til/fra nul ansatte kan vre ensbetydende med et ophr eller en nyoprettelse. P den anden side medfrer et skift fra 1 til 0 ansat alts ikke, at der foreligger en "endelig" nedlggelse, eller at der foreligger en nyoprettelse ved skift fra 0 til 1 ansat. Fastlggelsen af, hvornr der er tale om en "endelig nedlggelse", omtales i det sidste afsnit 4.4. Heri indgr som et centralt aspekt en omtale af relationen mellem populationen af arbejdssteder og gruppen af selvstndige (jf. ogs figur 3). I de flgende to afsnit skal klassifikationen af ndringer over tid behandles for henholdsvis arbejdssteder med ansatte pr. november og arbejdssteder uden ansatte pr. november. Klassifikationen er et slutresultat af begrebsdannelsen og operationaliseringen vedrrende identiteten over tid. Dette grundlag fremgr kortfattet af kapitel 1, afsnit 1.4, og detaljeret af rapporten om virksomheders identitet over tid (Arbejdsnotat nr. 29). Figur 3. Den samlede population af arbejdssteder samt selvstndige, incl. bevgelser til og fra arbejdssteder med ansatte pr. nov.  4.2. Klassifikationen af arbejdssteder med ansatte pr. november. ndringen af identiteten over tid kan dels dreje sig om ndringen set "fremad i tid", hvor et arbejdssted kan vre bevaret eller nedlagt og dels om ndringen set "tilbage i tid", hvor der enten kan vre tale om en bevaret eller en oprettet enhed. Tidsdimensionen er rsperioden mellem ultimo november i et r og ultimo november i ret efter eller i ret fr. Arbejdsstederne, der indgr i kategorien af bevarede enheder, er de samme, uanset om man ser fremad i tid eller tilbage i tid mellem to november-opgrelser. En oversigt over klassifikationen fremgr af oversigt 1, som bde indeholder kategorierne vedrrende fremad i tid og tilbage i tid. Der er tre hovedkategorier: Bevaret, nedlagt og oprettet. Desuden findes i figur 4 en illustration af nogle af kategorierne. Et indtryk af strrelsesforholdene kan fs af bilagstabellerne 1 og 2 bagest i kapitlet. Disse vedrrer 1983-84. Bevarede arbejdssteder Det centrale aspekt er her sondringen mellem "bevaret og identisk" (B1) og "bevaret, men ikke-identisk" (B2). Ikke-identisk vil sige, at der foreligger en "organisatorisk" ndring i den forstand, at der forekommer en udskilning af ansatte personer til et andet arbejdssted, der (som hovedregel) er oprettet eller en "opsugning" af ansatte fra et andet arbejdssted, der (som hovedregel) er nedlagt. Der er med andre ord tale om henholdsvis en opdeling eller en sammenlgning, hvori den bevarede (men ikke-identiske) enhed udgr den betydeligste del. For kategorien "bevaret, ikke-identisk" er der sledes tale om, at afgangen eller tilgangen af ansatte og dermed antallet af ansatte er pvirket af en opdeling eller en sammenlgning. Det skal man vre opmrksom p i forbindelse med analyser af arbejdskraftbevgelser og ndringer i beskftigelsesomfanget for disse arbejdssteder. Oversigt 1 Klassifikation af arbejdssteders identitet set fremad i tid (bevaret/oprettet). Arbejdssteder med ansatte pr. november i det pgldende r. 1. Fremad i tid, til november ret efter (bevaret/nedlagt): B1 Bevaret, identisk. B2 Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgre mindst 2 personer (ved adresseskift). -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- N1 Nedlagt. N2 Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgr til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift). N3 Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger (til et nyt arbejdssted i samme branche). N4 Nedlagt via overgang til selvstndig uden ansatte pr. november (i samme branche). N5 Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche). 2. Tilbage i tid, fra november ret fr (bevaret/oprettet): B1 Bevaret, identisk. B2 Bevaret, ikke-identisk (jf. ovenfor under pkt. 1) -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- O1 Nyoprettet. O2 Oprettet via udskilning fra et arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift). O3 Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger (fra et nedlagt arbejdssted i samme branche). O4 Oprettet via overgang fra selvstndig uden ansatte pr. november (i samme branche). O5 Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche). Figur 4. Forskellige typer af bevarede, nedlagte og oprettede arbejdssteder  Til gengld kan man umiddelbart foretage analyser af personaleomstning og beskftigelsesndringer med udgangspunkt i kategorien af bevarede, identiske arbejdssteder (B1). Hvis man herunder kun er interesseret i at se p gruppen af hovedbeskftigede lnmodtagere, kan man endvidere se bort fra arbejdssteder, der kun har bibeskftigede blandt de ansatte i det ene eller i begge af rene. Arbejdssteder med ansatte afgrnses som arbejdssteder med ansatte overhovedet pr. november, dvs. at der udelukkende kan vre tale om ansatte med bibeskftigelse p arbejdsstedet. For begge kategorier af bevarede arbejdssteder glder det, at regelsttet vedrrende "samme" arbejdssted skal vre opfyldt (jf. kapitel 1, afsnit 1.4). Nedlagte arbejdssteder Der indgr fem forskellige kategorier af nedlagte arbejdssteder. Med "nedlagte" menes arbejdssteder, der afgr fra populationen af arbejdssteder med ansatte pr. november (jf. afsnit 4.1). Kategorien "nedlagt" af typen N1 bestr af "rene" nedlggelser. Det kan vre arbejdssteder, som ikke findes ret efter p identifikationsnummeret (ejeren), eller som ikke opfylder arbejdsstyrkekriteriet med hensyn til antal gengangere blandt de ansatte. Sidstnvnte vil konkret sige, at mindre end 30 procent af de ansatte genfindes p et flles arbejdssted ret efter svarende til, at de ansatte er blevet spredt "for alle vinde". Hvis en vis mindste del af de ansatte (mindst 30 pct.) derimod overgr samlet til et andet, bestende arbejdssted, vil der vre tale om en nedlggelse "via opsugning", dvs. typen N2. Her er der dog tillige et krav om, at det mindst skal dreje sig om to (hovedbeskftigede) personer, som overgr til det andet arbejdssted. I modsat fald kan der vre tale om almindelig mobilitet blandt enkeltpersoner. Vi skal herefter springe til kategorien N5: Nedlagt via overgang til et arbejdssted uden ansatte pr. november, dvs. i november i det flgende r. Her er der tale om et arbejdssted, der opfylder regelsttet vedrrende "samme" arbejdssted (nemlig regel 1, jf. kap. 1) men der findes ingen ansatte pr. november i det flgende r. Enheden vil sledes fortsat optrde i bruttopopulationen af arbejdssteder, s i en vis forstand er arbejdsstedet bevaret, og man kan vlge at betragte det som sdan i givne analyser. Nr vi alligevel klassificerer tilfldet som en "nedlggelse", er det ikke kun p grund af, at der er tale om en afgang fra delpopulationen af arbejdssteder med ansatte pr. november. Det skyldes ogs, at der meget vel kan vre tale om en faktisk nedlggelse, dvs. et ophr af erhvervsaktiviteten, nemlig i lbet af det flgende r fr ultimo november (jf. ogs afsnit 4.1). Men der kan ogs vre tale om en "dvaletilstand" eller passiv tilstand i relation til forekomst af ansatte (pr. november), evt. i form af en overgang til udelukkende ssonmssig beskftigelse. Hvilken af disse muligheder, der er tilfldet, vil frst vise sig endnu et r frem, dvs. i det tredje r. Kategorien N4, "nedlagt via overgang til selvstndig", er en variant heraf. Der er tale om en supplerende klassifikation, der fremkommer via en omklassificering af kategorierne N5 og N1. Et nedlagt arbejdssted af typen N5 eller N1 kan sledes blive ndret til typen N4, overgang til selvstndig i det flgende r. En forudstning herfor er dog, at det drejer sig om fx enkeltmandsejede arbejdssteder, hvor indehaveren overgr fra "arbejdsgiver" til "selvstndig". Herunder kan der vre tale om to forskellige kategorier. Det kan dels dreje sig om en selvstndig med ansatte i lbet af det flgende r uden for november, dvs. et arbejdssted i delpopulationen af arbejdssteder uden ansatte pr. november (disse opstr via N5). Og dels kan det dreje sig om selvstndige, der overhovedet ikke har ansatte i det flgende r (disse opstr via N1). I sidstnvnte tilflde er der ikke tale om et "arbejdssted" ret efter; enheden udgr dermed af bruttopopulationen af arbejdssteder, og arbejdsstedet er "endeligt nedlagt". Antalsmssigt er der tale om betydelige strrelser i forbindelse med denne omklassificering, jf. bilagstabel 1 (og bilagstabel 2 for s vidt angr oprettelse via overgang fra selvstndig). Endelig findes kategorien N3, nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et oprettet arbejdssted i samme branche. Dette skal indikere, at et nedlagt arbejdssted (af typen N1 eller N5) kan have overdraget lokaler mv. til et oprettet arbejdssted. Det oprettede arbejdssted p vedkommende lokalitet vil samtidig blive klassificeret som oprettet via overtagelse af lokaler, dvs. typen O3. Et eksempel herp kan vre et generationsskifte af en landbrugsejendom. Det er et temmelig begrnset antal tilflde, som optrder i disse kategorier, jf. bilagstabellerne. Oprettede arbejdssteder Som for nedlggelsernes vedkommende findes der ogs fem forskellige kategorier af oprettelser, jf. den nederste del af oversigt 1 vedrrende identiteten set tilbage i tid. Indholdet i de fem kategorier er analogt til kategorierne af nedlggelser. Der skal sledes kun knyttes nogle enkelte bemrkninger til den "omvendte" situation med oprettelser. En klassifikation som "nyoprettet" (O1) vil betyde, at de ansatte er kommet fra mange forskellige "steder" (fra forskellige arbejdssteder eller fra arbejdslshed mv.). For s vidt angr "oprettelse via udskilning" fra et arbejdssted (O2) skal det nvnes, at det bl.a. kan dreje sig om skaldte "spin-offs" fra strre arbejdssteder. Herunder glder det, at personer, der overgr fra lnmodtager (p det tidligere arbejdssted) til arbejdsgiver (indehaver) p det udskilte, nye arbejdssted, medregnes i den gruppe af personer, der overgr til det nye arbejdssted. Herved medregnes de tilflde, hvor det drejer sig om en overgang af to personer, hvoraf den ene bliver indehaver af det udskilte arbejdssted. Med hensyn til en oprettelse via overgang fra selvstndig (O4) glder det analogt til nedlggelse, at der dels kan vre tale om en overgang fra en selvstndig med ansatte i lbet af det foregende r, og dels om en overgang fra en selvstndig helt uden ansatte. Sidstnvnte betyder, at der foreligger et nyt "arbejdssted", dvs. en tilgang til bruttopopulationen af arbejdssteder. 4.3. Klassificering af arbejdssteder uden ansatte pr. november Populationen udgr omkring 20 pct. af det samlede antal arbejdssteder, jf. bilagstabel 1 og 2. Klassifikationen af identitetsndringen fremgr af oversigt 2. Kategorierne fremkommer som noget, der afledes fra fastlggelsen af identiteten for arbejdssteder med ansatte. For det frste er der tale om en kategori af arbejdssteder, der forbliver som bevarede inden for populationen af arbejdssteder uden ansatte pr. november, benvnt "SM" (for "samme"). De udgr over en tredjedel af denne delpopulation, og kan opfattes som den gruppe af arbejdssteder, der har ssonprget beskftigelse (i det mindste i to p hinanden flgende r). For det andet findes tre kategorier af afgang fra arbejdssteder uden ansatte pr. november (A1-A3). For den frste kategori drejer det sig om en afgang fra hele populationen af arbejdssteder, dvs. en nedlggelse. I den anden kategori er der tale om en afgang (overgang) som flge af, at arbejdsstedet fr ansatte pr. november i det flgende r. Herunder kan der vre tale om, at arbejdsstedet oprettes i slutningen af ret, efter ultimo november. Denne kategori A2 er modstykket til kategorien O5 blandt arbejdssteder med ansatte pr. november. Endelig er der en noget speciel kategori A3, som er et "biprodukt" fra fastlggelsen af identiteten for arbejdssteder med ansatte. I forbindelse med ejerskifte af allerede bestende (og bevarede) enheder fr nogle arbejdssteder uden ansatte pr. november en "fiktiv" karakter, og de betragtes som nedlagte. P tilsvarende mde findes tre kategorier af tilgang til populationen af arbejdssteder uden ansatte pr. november, jf. nederst i oversigt 2. Oversigt 2 Klassifikation af arbejdssteder uden ansatte pr. november i ret: Identiteten set fremad i tid (samme/afgang), hhv. set tilbage i tid (samme kategori/tilgang), hhv. set tilbage i tid (samme kategori/tilgang). 1. Fremad i tid, til november ret efter (samme/afgang): SM Undret, uden ansatte pr. november ogs i det flgende r (bevaret). -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- A1 Afgang fra bruttopopulationen af arbejdssteder (ingen forbindelse til et arbejdssted ret efter) A2 Afgang via overgang til arbejdssted med ansatte pr. nov. (samme branche). A3 Afgang af en "fiktiv" enhed (jf. teksten). 2. Tilbage i tid, fra november ret fr (samme/tilgang): SM Undret, uden ansatte pr. november ogs i ret fr (bevaret). -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- T1 Tilgang til bruttopopulationen af arbejdssteder (ingen forbindelse til et arbejdssted ret fr). T2 Tilgang via overgang fra arbejdssted med ansatte pr. nov. (i samme branche). T3 Tilgang af en "fiktiv" enhed (jf. teksten). 4.4. Endeligt nedlagte og oprettede arbejdssteder i forhold til den samlede population af arbejdssteder. Formlet med dette afsnit er at prcisere bevgelserne af arbejdssteder ind i og ud af populationen af arbejdssteder med ansatte. For kategorierne N1, N2 og N3 er det klart, at der er tale om en afgang fra hele populationen af arbejdssteder og for kategorien N5, at der er tale om en overgang til delpopulationen af arbejdssteder uden ansatte pr. november (se figur 3). I sidstnvnte tilflde er der ikke tale om en "endelig" nedlggelse af et arbejdssted. Det kommer ogs til udtryk i, at arbejdsstedslbenummeret (LBNR) bliver bevaret for et arbejdssted af typen N5. Med hensyn til kategorien N4, dvs. en overgang til selvstndig, foreligger der imidlertid af registertekniske grunde en komplikation. Det skyldes, at selvstndige helt uden ansatte ikke indgr i "arbejdssteder" (og de har ikke noget arbejdsgivernummer i de anvendte registre). Af denne grund m de tilflde, hvor der sker overgang til selvstndige helt uden ansatte, klassificeres som endeligt nedlagte. Det fremgr af en srlig variabel. Samtidig ophrer det pgldende arbejdssteds-lbenummer med at eksistere. P tilsvarende mde m en overgang fra selvstndig helt uden ansatte til et arbejdssted med ansatte pr. november (dvs. en del af kategorien O4), opfattes som en tilgang af et nyt arbejdssted. Til forskel fra de vrige tilflde i kategorien O4 glder det her, at oprettelsesret da er lig med det pgldende eller aktuelle r (oprettelsesret udgr de 4 frste cifre af arbejdssteds-lbenummeret). Men strengt taget er der ikke tale om en nedlggelse i betydningen nedlggelse af en "erhvervsenhed". Det glder kun i betydningen et "arbejdssted". P den anden side foreligger der faktisk en angivelse af, at der fortsat findes (eller i forvejen var) tale om en erhvervsenhed i bred forstand. Det kan fx udnyttes i analyser af, hvilken rolle henholdsvis bestende og nye virksomheder spiller for ndringer i den samlede beskftigelse. Her kan overgange til og fra selvstndige helt uden ansatte betragtes som bevarede og eksisterende "erhvervsenheder". Der foreligger yderligere et forhold i forbindelse med gruppen af selvstndige. Af registreringsmssige rsager findes der heller ikke et arbejdsgivernummer for selvstndige med ansatte i lbet af ret. Det betyder, at det ikke er muligt at registrere eksakt, hvilken del af arbejdsstederne uden ansatte pr. november der svarer til bestemte personer inden for gruppen af selvstndige. Det betyder, at man ikke kan opgre den totale population af "erhvervsenheder", dvs. summen af arbejdssteder og selvstndige helt uden ansatte. Derimod glder det for arbejdssteder med ansatte pr. novembertidspunktet, at strrelsen af den totale population kendes, og at bevgelserne af arbejdssteder (til- og afgang) samtidig inkluderer skift fra eller til selvstndige helt uden ansatte. Bilagstabel 1 Identiteten af arbejdssteder pr. november 1983 i det flgende r pr. november 1984 (identiteten set fremad: bevaret/nedlagt). Antal Pct. af arb. Pct. af alle 1983 ( ? steder med arb. steder ansatte I. Arbejdssteder med ansatte pr. nov. 83: -------------- pct. -------------- B1. Bevaret, identisk 156.294 84,8 69,1 B2. Bevaret, ikke-identisk 3.502 1,9 1,5 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- N1 Nedlagt 9.897 5,4 4,4 N2 Nedlagt via opsugning 1.777 1,0 0,8 N3 Nedlagt via "overdragelse" 106 0,1 0,0 N4 Nedlagt/overgang til selvstndig 7.514 4,1 3,3 N5 Nedlagt/overgang til ej ansatte 5.307 2,9 2,3 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- I alt, arbejdssteder med ansatte 184.397 100,0 81,5 ___________________________________________________________________________________ II. Arbejdssteder uden ansatte pr. nov. 83: SM. Undret ej ansatte (bevaret) 15.129 6,7 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- A1. Afgang (nedlagt) 17.675 7,8 A2. Afgang til arb.sted med ansatte 8.966 4,0 A3. Afgang ("fiktiv" enhed) 113 0,0 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- I alt, arbejdssteder uden ansatte 41.883 8,5 ___________________________________________________________________________________ Arbejdssteder i alt (I + II) 226.280 100,0 Bilagstabel 2. Identiteten af arbejdssteder pr. november 1984 set i forhold til ret fr pr. november 1983 (identiteten set tilbage i tid: bevaret/oprettet). Antal Pct. af arb. Pct. af alle ? ( 1984 steder med arb. steder ansatte I. Arbejdssteder med ansatte pr. nov. 84: -------------- pct. -------------- B1. Bevaret, identisk 156.294 83,0 67,9 B2. Bevaret, ikke-identisk 3.502 1,9 1,5 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- O1. Nyoprettet 14.200 7,5 6,2 O2. Oprettet via udskilning 3.410 1,8 1,5 O3. Oprettet via "overtagelse" 106 0,1 0,0 O4. Oprettet/overgang fra selvstndig 7.895 4,2 3,4 O5. Oprettet/overgang fra ej ansatte 2.930 1,6 1,3 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- I alt, arbejdssteder med ansatte 188.337 100,0 81,8 ___________________________________________________________________________________ II. Arbejdssteder uden ansatte pr. nov. 84: SM. Undret ej ansatte (bevaret) 15.129 6,6 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- T1. Tilgang (oprettet) 10.635 4,6 T2. Tilgang fra arb. sted med ansatte 15.073 6,6 T3. Tilgang ("fiktiv" enhed) 903 0,4 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- I alt, arbejdssteder uden ansatte 41.740 18,2 ___________________________________________________________________________________ Arbejdssteder i alt (I + II) 230.077 100,0   Denne definition er begrundet i datagrundlaget for IDA, jf. afsnit 1.3.  Databasen omfatter ved etableringen oplysninger fra rene 1980-1987. Ved fremkomsten af data for efterflgende r (1988 osv.) kan der successivt foretages en opdatering af databasen.  For s vidt angr en diskussion af anvendelsen af disse oplysningssedler, som er centrale for hele IDA's opbygning, findes en selvstndig rapport,: "Anvendelse af oplysningssedlerne i IDA", Arbejdsnotat nr. 30.  Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme ISIC-nummer p 5-ciffer niveau. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 krves, at antal gengangere skal udgre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af rene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, krves at gengangerne udgr mindst 30 pct. af de ansatte i begge r (dvs. et mere restriktivt krav).  Det mulige tautologi- eller mlingsproblem beror p, at omfanget af arbejdskraftens bevgelser har indflydelse p fastlggelsen af, hvilke arbejdssteder der er bevarede samtidig med, at disse arbejdssteder udgr grundlaget for opgrelser af arbejdskraftens bevgelser. Det kunne betyde, at arbejdssteder med en meget stor personaleomstning ikke kommer til at indg heri. Resultatet af undersgelsen er, at problemets faktiske omfang m vurderes som vrende ubetydeligt.  Det fremgr dog ikke, om en person fx har skiftet adresse mere end en gang i lbet af ret, men det giver alligevel en mulighed for at stte arbejdsplads- og geografisk mobilitet i relation til hinanden.  Disse oplysninger findes ogs i form af en sammensat variabel, der angiver personens bevgelser i lbet af ret. Denne variabel omtales nrmere i "Kilder til personoplysningerne i IDA vedr. demografiske forhold, samliv og familie", Arbejdsnotat nr. 28.  Oplysningerne vedr. familie og samliv er mere udfrligt beskrevet i Arbejdsnotat nr. 28.  I IDA indgr flgende former for samliv (for voksne): - enlige (herunder ikke-samboende gtepar) - samlevende med gteflle - samlevende ikke-gifte med flles hjemmeboende brn - samboende ikke-gifte (for to personer af forskelligt kn med samme boplsadresse og med en aldersforskel p 15 r eller derunder, dog ikke sskende).  For en nrmere omtale af uddannelsesoplysningerne henvises til: "Kilder til personoplysninger i IDA om uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst", Arbejdsnotat nr. 27.  Oplysningerne for personer, der har afsluttet deres uddannelse fr 1970, bygger p oplysninger fra Folke- og boligtllingen i 1970, og herfra er medtaget oplysninger for personer fdt efter 1920. Oplysningerne for de ldre generationers vedkommende blev anset for at vre for usikre.  For en nrmere redegrelse for opdelingen af befolkningen efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet henvises til Arbejdsnotat nr. 27.  For en nrmere redegrelse om disse oplysninger henvises til Arbejdsnotat nr. 27.  Sknnet er lavet p baggrund af oplysninger om det samlede indbetalte ATP-belb pr. person frem til 1987 og de rlige ATP-indbetalinger fra 1980-1987. Se nrmere i Arbejdsnotat nr. 27, bilag 2.  For en detaljeret oversigt over ledighedsoplysningerne henvises til den samlede oversigt i bilag 1. I Arbejdsnotat nr. 27, afsnit II,3, findes en diskussion af ledighedsoplysningerne.  Dette afspejler sig ogs i, at der er et datast for hver af disse grupper/populationer (jf. nste kapitel). For en fuldstndig oversigt over oplysningerne vedrrende de forskellige grupper m henvises til bilag I, 2A-G, - i dette afsnit gives alene nogle hovedtrk.  For en nrmere redegrelse vedr. denne tilknytningsvariabel se "Bestemmelse af timeln og arbejdsomfang i IDA", Arbejdsnotat nr. 31.  Klassifikationen har flgende kategorier: - fuldtidsjob (over 30 timer) - deltidsjob (15-30 timer) - bijob (under 15 timer).  For en nrmere beskrivelse af bestemmelsen af timelnnen henvises til Arbejdsnotat nr. 31.  Der indgr flgende kategorier: - fra/til lnmodtager/ikke-lnmodtager, p et andet arbejdssted i samme firma eller i et andet firma - overgang fra/til arbejdslshed eller uden for arbejdsstyrken.  Arbejdsstedets lbenummer er et 10-cifret nummer, hvor de 4 frste cifre er lig med oprettelsesret og de 6 vrige er et tilfldigt nummer. Oprettelsesret er ret for den novemberopgrelse, hvor arbejdsstedet findes frste gang.  Heri indgr alle ansttelsesforhold, for hvilke der foreligger en oplysningsseddel.  En nrmere redegrelse herfor findes i Per Vejrup Hansen: Arbejdskraftbevgelser og beskftigelse. Socialforskningsinstituttets publ. 149, Kbenhavn 1985, p. 42-44.  Jf. gennemgang af regelsttet i kapitel 1.  Dette kan evt. indg i en indirekte fastlggelse af identitet over tid for firmaer.  Det skyldes p den ene side, at arbejdssteder defineres som enheder med lnnet personale, hvilket betyder, at der for selvstndige, som overhovedet ikke har ansatte i hele det pgldende r ikke findes en tilsvarende virksomhedsenhed. P den anden side er der tale om tekniske rsager til, at man heller ikke for selvstndige med ansatte i lbet af ret (uden for november) kan sammenkde den selvstndige som person med den tilsvarende arbejdsstedsenhed (her med ansatte i rets lb uden for november). Inden for denne kategori af arbejdssteder kan der sledes vre tale om en overlapning med individer blandt selvstndige.  For en definition af personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet se Arbejdsnotat nr. 27. En nrmere omtale af hovedprincipperne findes i den rlige artikel i Statistiske Efterretninger vedrrende den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).  Antallet af arbejdsgivere i IDA svarer ikke prcist til de offentliggjorte oplysninger fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), idet tallet er reduceret med nogle f hundrede. Det skyldes, at der findes arbejdssteder uden ansatte i november, hvor der iflge RAS samtidig findes en person, der er klassificeret som "arbejdsgiver" p det pgldende arbejdssted. I disse tilflde er personen i IDA omklassificeret til "selvstndig". Det medfrer selvsagt, at gruppen af selvstndige vokser tilsvarende.  Variablene til karakteristik af ansttelsesforholdet har dog en begrnset relevans. Lnoplysningen er sledes irrelevant, og stillingskoden er altid lig med vrdien for arbejdsgiver.  En person klassificeres som selvstndig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdslshedsforsikret som selvstndig, eller har sin vsentligste indkomst fra selvstndig virksomhed.  Mere prcist skal personen blot indg i bruttopopulationen af selvstndige i RAS. Det betyder, at der i ganske f tilflde vil forekomme personer klassificeret som "medhjlpende gtefller", hvor gtefllen ikke indgr som arbejdsgiver eller selvstndig.  En nrmere beskrivelse af bruttopopulation og klassifikationer fremgr af kapitel 4. I IDA indgr ikke de "arbejdssteder" i arbejdsstedsregistret, som bestr af ansatte med uoplyst arbejdsstedskode inden for et firma. Det drejer sig om ca. 2000 arbejdssteder, der ikke medregnes i IDA. Lokale enheder inden for forsvaret indgr ikke i arbejdssteder i rene 1980-1986 (inkl.). Disse inddrages i 1987 som oprettede af typen O1, dvs. "nyoprettet".  Firmaer, der ikke er "reprsenteret" ved arbejdssteder - herunder forsvaret i rene 1980-86 samt enkelte andre tilflde - indgr ikke i datasttet firmaer.  Dog har nogle af variablene til forml at give en delvis indikation af et firmas identitet over tid (antal arbejdssteder, det strste arbejdssteds identitet tilbage i tid, skift i firmaets arbejdsgivernummer).  Nr et arbejdssted nedlgges "endeligt", ophrer det pgldende arbejdssteds-lbenr. LBNR med at eksistere i populationen af "aktive" arbejdssteder i datasttet 3A.  For en prcis definition af endeligt nedlagte arbejdssteder henvises til kapitel 4.  Defineret som den enhed, der i forbindelse med en opdeling eller sammenlgning har en undret ejer-identifikation (arbejdsgivernummer og arbejdsstedskode), eller som er strst mlt ved antal ansatte. Den anden enhed i forbindelse med en opdeling vil oftest vre oprettet via "udskilning" (typen O2), mens den anden enhed i forbindelse med en sammenlgning typisk vil vre nedlagt via "opsugning" (typen N2), jf. nedenfor.  Sidestykket til en nedlggelse via opsugning er et arbejdssted af typen bevaret, ikke-identisk (B2). De udgr under t en "sammenlgning". Nr vi opererer med begrebet sammenlgninger (og analogt opdelinger) af arbejdssteder, beror det sledes udelukkende p bevgelser af "klumper" af personer (hvor en "klump" af personer kan best af blot to personer). Vi kan strengt taget ikke vide, om der foreligger organisationsmssige beslutninger, herunder af typen opkb. Det er grunden til, at vi bruger udtrykket nedlagt via "opsugning", dvs. opsugning af personer (og analogt oprettet via "udskilning"). Nr det drejer sig om en oprettelse af et nyt arbejdssted via udskilning, m det dog antages, at man er p mere sikker grund. Her er der rent faktisk tale om en ny enhed.  I denne forbindelse kan kategorien N5 ogs blive ndret til N1, dvs. at det afgres allerede her, at der faktisk er tale om en nedlggelse af arbejdsstedet i lbet af det flgende r. Det sker, hvis den tidligere arbejdsgiver ikke er selvstndig pr. november ret efter, men fx lnmodtager eller pensionist.  Af tekniske grunde er der ogs i kategorien A2 inkluderet arbejdssteder, der i lighed med den frste kategori A1 bliver nedlagt, jf. noten i oversigten.  Nr ejerskiftet sker i slutningen af ret (efter ultimo november), optrder der et arbejdssted - et nummer - uden ansatte pr. november. Dette er en "fiktiv" enhed, idet den reelle enhed er det allerede bestende arbejdssted med ansatte pr. november (med et andet nummer). Der er tale om et formelt ejerskifte, som bliver negligeret, jf. nrmere i Teknisk rapport nr. 3, afsnit 3.3.2.  Af samme grund kan man ikke registrere overgange mellem selvstndige helt uden ansatte og populationen af arbejdssteder uden ansatte pr. november.  Herunder overgang til selvstndig uden ansatte i hele det flgende r 1984.  Herunder til oprettede arbejdssteder af typen O1, evt. O3 (via procedure 61-3/60-4 i modul 1)  Herunder overgang fra selvstndig uden ansatte i hele det forudgende r 1983.  Herunder til nedlagte arbejdssteder af typen N1, evt. N3 (via procedure 60-3/60-4 i modul 1) PAGE 3 - herunder: retrospektiv/prospektiv klassifikation af identitet 2S.A sp:yK  _Toc3182304p:yK  _Toc3182305p:yK  _Toc3182306p:yK  _Toc3182310p:yK  _Toc3182313p:yK  _Toc3182314p:yK  _Toc3182315p:yK  _Toc3182319p:yK  _Toc3182320p:yK  _Toc3182321p:yK  _Toc3182324p:yK  _Toc3182326p:yK  _Toc3182327p:yK  _Toc3182340p:yK  _Toc3182341p:yK  _Toc3182342p:yK  _Toc3182346p:yK  _Toc3182347r/:)"JI &d F &&#TNPP2OMi & TNPP &&TNPP  d Q  &d > &c --%;; -- $]"<"<--&&6 |  --%4 ; -- $  v  2 --&------  ----h U ----h U --&W --%Q --&&  W --%  Q --&-- --&  \--%4t 4-- $S V 4S r 4--&& | \--% 44 4-- $ Vv 4 2 4--&&  --% t -- $S S r --&& |  --% 4 -- $ v  2 --&& |  --% v --&--  ------' =<<=>?@($../00/.--($($yxwvvwxyz($hhijjihgg765445678($&&'(('&%%         ($                  ($         q p o n n o p q r ($` ` a b b a ` _ _ / . - , , - . / 0 ($                  ($                  ($         i h g f f g h i j ($X X Y Z Z Y X W W ' & % $ $ % & ' ( ($                  ($                  ($         a ` _ ^ ^ _ ` a b ($P P Q R R Q P O O          ($                  ($                  ($         Y X W V V W X Y Z ($H H I J J I H G G          ($                  ($                  ($         Q P O N N O P Q R ($@ @ A B B A @ ? ?          ($  ($($zz{||{zyyIHGFFGHIJ($889::9877($($($rrsttsrqqA@?>>?@AB($0012210//($(${zyxxyz{|($jjkllkjii98766789:($(()**)(''($($srqppqrst($bbcddcbaa10/../012($  !""! ($($kjihhijkl($ZZ[\\[ZYY)('&&'()*($($($cba``abcd--&&T--($($wwxyyxwvvFEDCCDEFG($556776544($($~}}~($oopqqponn>=<;;<=>?($--.//.-,,($($xwvuuvwxy($gghiihgff654334567($%%&''&%$$         ($                  ($         p o n m m n o p q ($_ _ ` a a ` _ ^ ^ . - , + + , - . / ($                  ($                  ($         h g f e e f g h i ($W W X Y Y X W V V & % $ # # $ % & ' ($                  ($                  ($         ` _ ^ ] ] ^ _ ` a ($O O P Q Q P O N N          ($                  ($                  ($         X W V U U V W X Y ($G G H I I H G F F          ($                  ($                  ($         P O N M M N O P Q ($? ? @ A A @ ? > >          ($($($yyz{{zyxxHGFEEFGHI($778998766($($($qqrssrqpp@?>==>?@A($//0110/..($($zyxwwxyz{($iijkkjihh876556789($''())('&&($($rqpoopqrs($aabccba``0/.--./01($ !! ($($jihgghijk($YYZ[[ZYXX('&%%&'()($($($ba`__`abc--&&l8u@--($m<n<o=p>p>q=r<s;s;s#r"q!p p o!n"m#m$($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsss{rzqypxpxoynzm{m|($mjnjokplplqkrjsisisQrPqOpNpNoOnPmQmR($m@n@oApBpBqAr@s?s?s'r&q%p$p$o%n&m'm(($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssr~q}p|p|o}n~mm($mnnnooppppqornsmsmsUrTqSpRpRoSnTmUmV($mDnDoEpFpFqErDsCsCs+r*q)p(p(o)n*m+m,($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mrnrosptptqsrrsqsqsYrXqWpVpVoWnXmYmZ($mHnHoIpJpJqIrHsGsGs<r;q:p9p9o:n;m<m=--&&$ j X&  . 2  1B.|$0. .2  PERSON(,0(44. . 2  -. .2  NDRINGER, @44044,0. .2 2 fra ret fr   $. .2  (PERX(,04. . 2  -. . 2  ).&Jv&  . 2 DFPNRR(40.@Times New Romanwgw U - . 2 .1.)y .& {G }& @Times New Romanwgw= | - . 2 A PNRU(40.&& --%! --&&gp--%kk--&&R[u--J%#VX]eo{!!%0-<7GBNPS_UoW_\PdBn7{-%!!0<GNSU--&&PrY/--%TvT*--&&$ b F&  . 2  2D.Z$4. .2  TILGANGS-,4444(. . 2 * -. .2  PERSONER (,0(44,0. .2 2 (TILGP-,4(. . 2 2 -. . 2 2 ).&> >--' V--& &l l--U --& &m} &  . 2 v2A.$4. .2  HOVEDBESKFr444,40,(4@(. . 2 -. .2 % TIGEDE LN-4,4,,44. . 2 T%-. .2 { MODTAGERE @44-44,0,. .2 (ANSH44(4. . 2 "-. . 2 ).&= s&  . 2 v2C.S$0. .2 ARBEJDSGIVERE 400,4(44,0,. . 2 C(AGS44. . 2 ~C-. . 2 fC).&= ;~ --g $ U--& &  -- & --& & > --' & --& &;B--kZS--& & -- --& & -- --& &l l &  . 2 0 2B.$0. .2 BIBESKF00,(4@(. . 2 Q -. .2 $TIGEDE F-4,4,. .2 z LNMODT. ,44@44-. .2 (ANSB44(0. . 2 -. . 2 ).&# i a ' &  . 2 2E.S$,. .2 s AFGANGS 4(4444(. . 2  -. .2 s PERSONER (,0(44,0. .2 s 2 (AFGP4(4(. . 2 2 -. . 2 2 ).& P&  . 2 wt2G.G$4. .2 t MEDHJLPENDE @,44@,(,44,. .2  GTEFLLER E@4-,(@,,,0. . 2  (MED@,4. . 2 G -. . 2 / ).& o u&  . 2 wC 2F.D$(. .2 C SELVSTNDIGE (,,4(-@444,. .2  uden ansatte $$$ $ . .2  pr. november $$$$ 7%. . 2 E(SLV(,4. . 2 _E-. . 2 GE).& r--J%#         s"*4?M\l\M?4*"$--&&mm--%hq--&& o --%  s--&&R --% u u-- $ Vv --&& ! 2 --%  a -- $. d  & d --&& --% --&&Z  --J%#^ n }       !'+,-17?IT`mq~}n^--&&O2 X --J%#S U Z b l x       -x 9o Dc KU PF R6 TF YU ac ko xx       - 9 D K P R --&&  --$%       "         --&&.lu --%Q Q-- $qRp2--&&O--$%I81*%! "!%*18I--&&.su--%QQ-- $qRx2--&&&  &  . 2 j 3C.$0. .2  NEDLAGTE 4,4,44-,. .2  ARBEJDS400,4(. . 2  -. .2 4 STEDER (-,4,0. .2  (ARBNED4004,4. . 2  -. . 2  ).&l-}&  . 2 A3A.$4. .2 ARBEJDSSTEDER, 400,4((-,4,0. .%2 %med ansatte i rets 8$ $  . .2 { lb. (ARB $$400. . 2 {-. . 2 {).&mq&  . 2 53B.$0. .2  FIRMAER, (0@4,0. .2 % i rets lb.  $$. .2 {(FIRMA(0@4. . 2 {-. . 2 {).& --% --&&  --%  --&&B  &  . 2  PNR(40.& .&  ."2 PNR/gteflles PNR(40@#0(40.& H &  .2 K PNR/LBNR(40,040.& G ` &  .2 $  PNR/LBNR(40,040.&/t&  .2 iD LBNR/ARBGNR.,040400440.& G &  . 2  LBNR,040.& &  .2 oYARBGNR400440.& u&  ..2 EPNR/LBNR (evt. kun ARBGNR)(40,040 #$$$400440.&e'F--(%@@@@y@s@m@j@i@i+j+m+s+y+++++--&&dq--(%kkkkxkrklkikhkhilrx--&&e --(%ysmjii j m s y     --&&{&  .<2 ?U#VIRKSOMHEDER: ARBEJDSSTEDER/FIRMAER404(4@4,4,0400,4((-,4,0(0@4,0.&&  .2 nVPERSONER(,0(44,0.&G ]&  .62 !VANSATTE/BESKFTIGEDE (pr. nov.)44(4,-,0,(4@'-4,4,$$$#.&&"s}& @Times New Romanwgw - .E2 B)Figur 2. Databasestruktur. Datast pr. r0,,,@'','"'",,,A''";,'.--A-- C&&RP--q9j--& &  X--A ' --& &  f--O ' --& &<T--=,T--& &pS& @Times New Romanwgw3 # - . 2 1).@Times New Romanwgw - .2 Suppl($$$. .*2 5. ngler $$#. .2 (vedr. familie: $$!7. .!2 ~Forldres PNR mv.R(#0$(408#.&m;&  . 2 1A.p$4. .2  PERSONER, .(,0(44,0. .2 %pr. ultimo ret $$8# . . 2 {(PER(,0. . 2 {-. . 2 {).&U--($($xxyzzyxwwGFEDDEFGH($667887655($($~~($ppqrrqpoo?>=<<=>?@($../00/.--($($yxwvvwxyz($hhijjihgg765445678($&&'(('&%%         ($                  ($         q p o n n o p q r ($` ` a b b a ` _ _ / . - , , - . / 0 ($                  ($                  ($         i h g f f g h i j ($X X Y Z Z Y X W W ' & % $ $ % & ' ( ($                  ($                  ($         a ` _ ^ ^ _ ` a b ($P P Q R R Q P O O          ($                  ($                  ($         Y X W V V W X Y Z ($H H I J J I H G G          ($                  ($                  ($         Q P O N N O P Q R ($@ @ A B B A @ ? ?          ($  ($($zz{||{zyyIHGFFGHIJ($889::9877($($($rrsttsrqqA@?>>?@AB($0012210//($(${zyxxyz{|($jjkllkjii98766789:($(()**)(''($($srqppqrst($bbcddcbaa10/../012($  !""! ($($kjihhijkl($ZZ[\\[ZYY)('&&'()*($($($cba``abcd--&&T--($($wwxyyxwvvFEDCCDEFG($556776544($($~}}~($oopqqponn>=<;;<=>?($--.//.-,,($($xwvuuvwxy($gghiihgff654334567($%%&''&%$$         ($                  ($         p o n m m n o p q ($_ _ ` a a ` _ ^ ^ . - , + + , - . / ($                  ($                  ($         h g f e e f g h i ($W W X Y Y X W V V & % $ # # $ % & ' ($                  ($                  ($         ` _ ^ ] ] ^ _ ` a ($O O P Q Q P O N N          ($                  ($                  ($         X W V U U V W X Y ($G G H I I H G F F          ($                  ($                  ($         P O N M M N O P Q ($? ? @ A A @ ? > >          ($($($yyz{{zyxxHGFEEFGHI($778998766($($($qqrssrqpp@?>==>?@A($//0110/..($($zyxwwxyz{($iijkkjihh876556789($''())('&&($($rqpoopqrs($aabccba``0/.--./01($ !! ($($jihgghijk($YYZ[[ZYXX('&%%&'()($($($ba`__`abc--&&l8u@--($m<n<o=p>p>q=r<s;s;s#r"q!p p o!n"m#m$($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsss{rzqypxpxoynzm{m|($mjnjokplplqkrjsisisQrPqOpNpNoOnPmQmR($m@n@oApBpBqAr@s?s?s'r&q%p$p$o%n&m'm(($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssr~q}p|p|o}n~mm($mnnnooppppqornsmsmsUrTqSpRpRoSnTmUmV($mDnDoEpFpFqErDsCsCs+r*q)p(p(o)n*m+m,($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mrnrosptptqsrrsqsqsYrXqWpVpVoWnXmYmZ($mHnHoIpJpJqIrHsGsGs<r;q:p9p9o:n;m<m=--&&$ j X&  . 2  1B.$0. .2  PERSON(,0(44. . 2  -. .2  NDRINGER, .@44044,0. .2 2 fra ret fr   $. .2  (PERX(,04. . 2  -. . 2  ).&Jv&  . 2 DFPNRR(40.@Times New Romanwgw3 H - . 2 .1.) .& {G }& @Times New Romanwgw - . 2 A PNRH(40.&& --%! --&&gp--%kk--&&R[u--J%#VX]eo{!!%0-<7GBNPS_UoW_\PdBn7{-%!!0<GNSU--&&PrY/--%TvT*--&&$ b F&  . 2  2D.M$4. .2  TILGANGS-,4444(. . 2 * -. .2  PERSONER (,0(44,0. .2 2 (TILGP-,4(. . 2 2 -. . 2 2 ).&> >--' V--& &l l--U --& &m} &  . 2 v2A.$4. .2  HOVEDBESKFr444,40,(4@(. . 2 -. .2 % TIGEDE LN-4,4,,44. . 2 T%-. .2 { MODTAGERE @44-44,0,. .2 (ANSH44(4. . 2 "-. . 2 ).&= s&  . 2 v2C.S$0. .2 ARBEJDSGIVERE 400,4(44,0,. . 2 C(AGS44. . 2 ~C-. . 2 fC).&= ;~ --g $ U--& &  -- & --& & > --' & --& &;B--kZS--& & -- --& & -- --& &l l &  . 2 0 2B. $0. .2 BIBESKF00,(4@(. . 2 Q -. .2 $TIGEDE F-4,4,. .2 z LNMODT. ,44@44-. .2 (ANSB44(0. . 2 -. . 2 ).&# i a ' &  . 2 2E.S$,. .2 s AFGANGS 4(4444(. . 2  -. .2 s PERSONER (,0(44,0. .2 s 2 (AFGP4(4(. . 2 2 -. . 2 2 ).& P&  . 2 wt2G.G$4. .2 t MEDHJLPENDE @,44@,(,44,. .2  GTEFLLER E@4-,(@,,,0. . 2  (MED@,4. . 2 G -. . 2 / ).& o u&  . 2 wC 2F.D$(. .2 C SELVSTNDIGE (,,4(-@444,. .2  uden ansatte $$$ $ . .2  pr. november $$$$ 7%. . 2 E(SLV(,4. . 2 _E-. . 2 GE).& r--J%#         s"*4?M\l\M?4*"$--&&mm--%hq--&& o --%  s--&&R --% u u-- $ Vv --&& ! 2 --%  a -- $. d  & d --&& --% --&&Z  --J%#^ n }       !'+,-17?IT`mq~}n^--&&O2 X --J%#S U Z b l x       -x 9o Dc KU PF R6 TF YU ac ko xx       - 9 D K P R --&&  --$%       "         --&&.lu --%Q Q-- $qRp2--&&O--$%I81*%! "!%*18I--&&.su--%QQ-- $qRx2--&&&  &  . 2 j 3C.$0. .2  NEDLAGTE 4,4,44-,. .2  ARBEJDS400,4(. . 2  -. .2 4 STEDER (-,4,0. .2  (ARBNED4004,4. . 2  -. . 2  ).&l-}&  . 2 A3A.$4. .2 ARBEJDSSTEDER, 400,4((-,4,0. .%2 %med ansatte i rets 8$ $  . .2 { lb. (ARB $$400. . 2 {-. . 2 {).&mq&  . 2 53B.$0. .2  FIRMAER, (0@4,0. .2 % i rets lb.  $$. .2 {(FIRMA(0@4. . 2 {-. . 2 {).& --% --&&  --%  --&&B  &  . 2  PNR(40.& .&  ."2 PNR/gteflles PNR(40@#0(40.& H &  .2 K PNR/LBNR(40,040.& G ` &  .2 $  PNR/LBNR(40,040.&/t&  .2 iD LBNR/ARBGNR.,040400440.& G &  . 2  LBNR,040.& &  .2 oYARBGNR400440.& u&  ..2 EPNR/LBNR (evt. kun ARBGNR)(40,040 #$$$400440.&e'F--(%@@@@y@s@m@j@i@i+j+m+s+y+++++--&&dq--(%kkkkxkrklkikhkhilrx--&&e --(%ysmjii j m s y     --&&{&  .<2 ?U#VIRKSOMHEDER: ARBEJDSSTEDER/FIRMAER404(4@4,4,0400,4((-,4,0(0@4,0.&&  .2 nVPERSONER(,0(44,0.&G ]&  .62 !VANSATTE/BESKFTIGEDE (pr. nov.)44(4,-,0,(4@'-4,4,$$$#.&RP--q9j--& &  X--A ' --& &  f--O ' --& &<T--=,T--& &pS& @Times New Romanwgw  - . 2 1).@Times New Romanwgw  - .2 Suppl($$$. .*2 5. ngler $$#. .2 (vedr. familie: $$!7. .!2 ~Forldres PNR mv.R(#0$(408#.&m;&  . 2 1A.p$4. .2  PERSONER, .(,0(44,0. .2 %pr. ultimo ret $$8# . . 2 {(PER(,0. . 2 {-. . 2 {).&U--($($xxyzzyxwwGFEDDEFGH($667887655($($~~($ppqrrqpoo?>=<<=>?@($../00/.--($($yxwvvwxyz($hhijjihgg765445678($&&'(('&%%         ($                  ($         q p o n n o p q r ($` ` a b b a ` _ _ / . - , , - . / 0 ($                  ($                  ($         i h g f f g h i j ($X X Y Z Z Y X W W ' & % $ $ % & ' ( ($                  ($                  ($         a ` _ ^ ^ _ ` a b ($P P Q R R Q P O O          ($                  ($                  ($         Y X W V V W X Y Z ($H H I J J I H G G          ($                  ($                  ($         Q P O N N O P Q R ($@ @ A B B A @ ? ?          ($  ($($zz{||{zyyIHGFFGHIJ($889::9877($($($rrsttsrqqA@?>>?@AB($0012210//($(${zyxxyz{|($jjkllkjii98766789:($(()**)(''($($srqppqrst($bbcddcbaa10/../012($  !""! ($($kjihhijkl($ZZ[\\[ZYY)('&&'()*($($($cba``abcd--&&T--($($wwxyyxwvvFEDCCDEFG($556776544($($~}}~($oopqqponn>=<;;<=>?($--.//.-,,($($xwvuuvwxy($gghiihgff654334567($%%&''&%$$         ($                  ($         p o n m m n o p q ($_ _ ` a a ` _ ^ ^ . - , + + , - . / ($                  ($                  ($         h g f e e f g h i ($W W X Y Y X W V V & % $ # # $ % & ' ($                  ($                  ($         ` _ ^ ] ] ^ _ ` a ($O O P Q Q P O N N          ($                  ($                  ($         X W V U U V W X Y ($G G H I I H G F F          ($                  ($                  ($         P O N M M N O P Q ($? ? @ A A @ ? > >          ($($($yyz{{zyxxHGFEEFGHI($778998766($($($qqrssrqpp@?>==>?@A($//0110/..($($zyxwwxyz{($iijkkjihh876556789($''())('&&($($rqpoopqrs($aabccba``0/.--./01($ !! ($($jihgghijk($YYZ[[ZYXX('&%%&'()($($($ba`__`abc--&&l8u@--($m<n<o=p>p>q=r<s;s;s#r"q!p p o!n"m#m$($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsss{rzqypxpxoynzm{m|($mjnjokplplqkrjsisisQrPqOpNpNoOnPmQmR($m@n@oApBpBqAr@s?s?s'r&q%p$p$o%n&m'm(($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssr~q}p|p|o}n~mm($mnnnooppppqornsmsmsUrTqSpRpRoSnTmUmV($mDnDoEpFpFqErDsCsCs+r*q)p(p(o)n*m+m,($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mnoppqrsssrqpponmm($mrnrosptptqsrrsqsqsYrXqWpVpVoWnXmYmZ($mHnHoIpJpJqIrHsGsGs<r;q:p9p9o:n;m<m=--&&$ j X&  . 2  1B.$0. .2  PERSON(,0(44. . 2  -. .2  NDRINGER, .@44044,0. .2 2 fra ret fr   $. .2  (PERX(,04. . 2  -. . 2  ).&Jv&  . 2 DFPNRR(40.@Times New Romanwgw * - . 2 .1.) .& {G }& @Times New Romanwgw  - . 2 A PNR*(40.&& --%! --&&gp--%kk--&&R[u--J%#VX]eo{!!%0-<7GBNPS_UoW_\PdBn7{-%!!0<GNSU--&&PrY/--%TvT*--&&$ b F&  . 2  2D./$4. .2  TILGANGS-,4444(. . 2 * -. .2  PERSONER (,0(44,0. .2 2 (TILGP-,4(. . 2 2 -. . 2 2 ).&> >--' V--& &l l--U --& &m} &  . 2 v2A.$4. .2  HOVEDBESKFr444,40,(4@(. . 2 -. .2 % TIGEDE LN-4,4,,44. . 2 T%-. .2 { MODTAGERE @44-44,0,. .2 (ANSH44(4. . 2 "-. . 2 ).&= s&  . 2 v2C.S$0. .2 ARBEJDSGIVERE 400,4(44,0,. . 2 C(AGS44. . 2 ~C-. . 2 fC).&= ;~ --g $ U--& &  -- & --& & > --' & --& &;B--kZS--& & -- --& & -- --& &l l &  . 2 0 2B.$0. .2 BIBESKF00,(4@(. . 2 Q -. .2 $TIGEDE F-4,4,. .2 z LNMODT. ,44@44-. .2 (ANSB44(0. . 2 -. . 2 ).&# i a ' &  . 2 2E.S$,. .2 s AFGANGS 4(4444(. . 2  -. .2 s PERSONER (,0(44,0. .2 s 2 (AFGP4(4(. . 2 2 -. . 2 2 ).& P&  . 2 wt2G.G$4. .2 t MEDHJLPENDE @,44@,(,44,. .2  GTEFLLER E@4-,(@,,,0. . 2  (MED@,4. . 2 G -. . 2 / ).& o u&  . 2 wC 2F.D$(. .2 C SELVSTNDIGE (,,4(-@444,. .2  uden ansatte $$$ $ . .2  pr. november $$$$ 7%. . 2 E(SLV(,4. . 2 _E-. . 2 GE).& r--J%#         s"*4?M\l\M?4*"$--&&mm--%hq--&& o --%  s--&&R --% u u-- $ Vv --&& ! 2 --%  a -- $. d  & d --&& --% --&&Z  --J%#^ n }       !'+,-17?IT`mq~}n^--&&O2 X --J%#S U Z b l x       -x 9o Dc KU PF R6 TF YU ac ko xx       - 9 D K P R --&&  --$%       "         --&&.lu --%Q Q-- $qRp2--&&O--$%I81*%! "!%*18I--&&.su--%QQ-- $qRx2--&&&  &  . 2 j 3C.$0. .2  NEDLAGTE 4,4,44-,. .2  ARBEJDS400,4(. . 2  -. .2 4 STEDER (-,4,0. .2  (ARBNED4004,4. . 2  -. . 2  ).&l-}&  . 2 A3A.$4. .2 ARBEJDSSTEDER, 400,4((-,4,0. .%2 %med ansatte i rets 8$ $  . .2 { lb. (ARB $$400. . 2 {-. . 2 {).&mq&  . 2 53B.$0. .2  FIRMAER, (0@4,0. .2 % i rets lb.  $$. .2 {(FIRMA(0@4. . 2 {-. . 2 {).& --% --&&  --%  --&&B  &  . 2  PNR(40.& .&  ."2 PNR/gteflles PNR(40@#0(40.& H &  .2 K PNR/LBNR(40,040.& G ` &  .2 $  PNR/LBNR(40,040.&/t&  .2 iD LBNR/ARBGNR.,040400440.& G &  . 2  LBNR,040.& &  .2 oYARBGNR400440.& u&  ..2 EPNR/LBNR (evt. kun ARBGNR)(40,040 #$$$400440.&e'F--(%@@@@y@s@m@j@i@i+j+m+s+y+++++--&&dq--(%kkkkxkrklkikhkhilrx--&&e --(%ysmjii j m s y     --&&{&  .<2 ?U#VIRKSOMHEDER: ARBEJDSSTEDER/FIRMAER404(4@4,4,0400,4((-,4,0(0@4,0.&&  .2 nVPERSONER(,0(44,0.&G ]&  .62 !VANSATTE/BESKFTIGEDE (pr. nov.)44(4,-,0,(4@'-4,4,$$$#.&"s}& @Times New Romanwgw - .E2 B)Figur 2. Databasestruktur. Datast pr. r0,,,@'','"'",,,A''";,'.--A-- C--"Systemw^ f  -&TNPP &`:>>#7# C0 j& &&#TNPP2OMi & TNPP &&TNPP   ; &---- .wwgw . - -- H --& (--$           $    $  , , $> > V V $h h   $    $    $    $  ( ( $: : R R $d d | | $    $    $    $  $$ $66NN $``xx $ $ $$    $   $   $. .FF  $X Xpp  $   $   $   $   $* *BB  $T Tll  $~ ~  $   $   $   $& &>>  $P Phh  $z z  $   $   $   $" "::  $L Ldd  $v v  $   $   $    $  6 6  $H H ` `  $r r    $     $     $     $  2 2  $D D \ \  $n n    $     $     $     $  . .  $@ @ X X  $j j    $     $     $     $  * *  $< < T T  $f f ~ ~  $     $     $     $  & &  $8 8 P P  $b b z z  $     $     $     $   ""  $4 4LL  $^ ^vv $    $ $ $ $ppXX $FF.. $ $    $    $    $t t \ \ $J J 2 2 $    $    $    $    $x x ` ` $N N 6 6 $$ $   $    $           $v v ^ ^ $L L 4 4 $" "   $ $ $ $z z b b $P P 8 8 $& &   $ $ $ $~ ~ f f $T T < < $* *   $ $ $ $ j j $X X @ @ $. .   $  $ $ $ n n $\ \ D D $2 2   $  $ $ $ r r $` ` H H $6 6   $   $    $    $  v v $d d L L $: : " " $    $    $    $  z z $h h P P $> > & & $    $    $    $  ~ ~ $l l T T $B B * * $    $    $    $    $p p X X $F F . . $    $    --&--x E-- -- 48-- @Times New Romanwgw S - .2 BEVAREDE51::51:1.--} --   } .2 7 B1, B25(5(. } .2 (undret LBNR)(5(($05:5.--CR-- }  } .2 oNEDLAGTE:1:0::21.--zz7-- }9x-- -- z7 z7.2 o OPRETTEDE:-50121:1.--z z-- }x --}a -- z z.2  SELVSTNDIGE,10:,2G:::1.& }--%Y-- $xb:--&&p --%t  -- $ y--&--AF -- z z. 2  Nyt ;&. z. 2  LBNR05:5.--AF.-- z z.2 h Ophr af :((($. z. 2 hLBNR05:5.--Fw-- z z.2  N1, N2, N3:(:(:(.--F -- z z.2 . O1, O2, O3:(:(:(.--^-- z z. 2 -N4:(.--_ -- z z. 2  O5:(.--^ -- z z. 2 -O4:(.---- z z. 2 NN5:(.--Z& _X -- z z.2  Undret :5(($. z. 2 ) LBNR05:5.--Z_-- z z.2  Undret :5(($. z. 2 ) LBNR05:5.--  -- z z.2 } Ophr :(((. z.2 af LBNR$05:5.--  f -- z z. 2  Nyt ;&. z. 2 LBNR05:5.---- z z.2 QArbejdssteder :($($($. z.%2 med ansatte pr. nov.=$($($$()('.-- W -- z z.2 Arbejdssteder :($($($. z.(2 ! uden ansatte pr. nov. (($($($$((('. z.'2 (men i lbet af ret)=$((($$$$.--K -- z z."2 Selvstndige helt ,$'5(('$($. z.%2 uden ansatte i ret (($($($$$$. z.$2 u(ej arbejdssted). $$$(#($($.&n--j%3h_VME =6/!(+@Yt  $:CKSY^acdegkov} 7To(/6=EMV_h--&&D k --J%#eH SJ BN 2U %^ i v                ) 6 D S }    % 2 B S e --&&\c--%`@ -- $" T^ --&&d\H --%h` -- $ D  --&& --% -- $   --&& h--J%#b P @ 1 $                  &  $1@P b --&&8ma--%\h<--&& 8m=--%8h<--&& \r"--% O-- $md`1--&& \ E --% @ -- $  ` --&&>  --%B -- $   --&& @S =--% DN 8--&& < ^--% @} Y--&---- z-- H --& (--$           $    $  , , $> > V V $h h   $    $    $    $  ( ( $: : R R $d d | | $    $    $    $  $$ $66NN $``xx $ $ $$    $   $   $. .FF  $X Xpp  $   $   $   $   $* *BB  $T Tll  $~ ~  $   $   $   $& &>>  $P Phh  $z z  $   $   $   $" "::  $L Ldd  $v v  $   $   $    $  6 6  $H H ` `  $r r    $     $     $     $  2 2  $D D \ \  $n n    $     $     $     $  . .  $@ @ X X  $j j    $     $     $     $  * *  $< < T T  $f f ~ ~  $     $     $     $  & &  $8 8 P P  $b b z z  $     $     $     $   ""  $4 4LL  $^ ^vv $    $ $ $ $ppXX $FF.. $ $    $    $    $t t \ \ $J J 2 2 $    $    $    $    $x x ` ` $N N 6 6 $$ $   $    $           $v v ^ ^ $L L 4 4 $" "   $ $ $ $z z b b $P P 8 8 $& &   $ $ $ $~ ~ f f $T T < < $* *   $ $ $ $ j j $X X @ @ $. .   $  $ $ $ n n $\ \ D D $2 2   $  $ $ $ r r $` ` H H $6 6   $   $    $    $  v v $d d L L $: : " " $    $    $    $  z z $h h P P $> > & & $    $    $    $  ~ ~ $l l T T $B B * * $    $    $    $    $p p X X $F F . . $    $    --&--x E-- z-- 48-- z z.2 BEVAREDE51::51:1.--} --   } .2 7 B1, B25(5(. } .2 (undret LBNR)(5(($05:5.--CR-- }  } .2 oNEDLAGTE:1:0::21.--zz7-- }9x-- -- z7 z7.2 o OPRETTEDE3:-50121:1.--z z-- }x --}a -- z z.2  SELVSTNDIGE,10:,2G:::1.& }--%Y-- $xb:--&&p --%t  -- $ y--&--AF -- z z. 2  Nyt ;&. z. 2  LBNR05:5.--AF.-- z z.2 h Ophr af :((($. z. 2 hLBNR05:5.--Fw-- z z.2  N1, N2, N3:(:(:(.--F -- z z.2 . O1, O2, O3:(:(:(.--^-- z z. 2 -N4:(.--_ -- z z. 2  O5:(.--^ -- z z. 2 -O4:(.---- z z. 2 NN5:(.--Z& _X -- z z.2  Undret :5(($. z. 2 ) LBNR05:5.--Z_-- z z.2  Undret :5(($. z. 2 ) LBNR05:5.--  -- z z.2 } Ophr :(((. z.2 af LBNR$05:5.--  f -- z z. 2  Nyt ;&. z. 2 LBNR05:5.---- z z.2 QArbejdssteder :($($($. z.%2 med ansatte pr. nov.=$($($$()('.-- W -- z z.2 Arbejdssteder :($($($. z.(2 ! uden ansatte pr. nov. (($($($$((('. z.'2 (men i lbet af ret)=$((($$$$.--K -- z z."2 Selvstndige helt ,$'5(('$($. z.%2 uden ansatte i ret (($($($$$$. z.$2 u(ej arbejdssted). $$$(#($($.&n--j%3h_VME =6/!(+@Yt  $:CKSY^acdegkov} 7To(/6=EMV_h--&&D k --J%#eH SJ BN 2U %^ i v                ) 6 D S }    % 2 B S e --&&\c--%`@ -- $" T^ --&&d\H --%h` -- $ D  --&& --% -- $   --&& h--J%#b P @ 1 $                  &  $1@P b --&&8ma--%\h<--&& 8m=--%8h<--&& \r"--% O-- $md`1--&& \ E --% @ -- $  ` --&&>  --%B -- $   --&& @S =--% DN 8--&& < ^--% @} Y--&--"Systemw0fM  -&TNPP &:<8KV"* K3&t &&#TNPP2OMi & TNPP &&TNPP     &l&m{--yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& ߥwwgw - &&E m -- pH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --&&&E j -- mH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --& && n --l  --& S &-- -B( ww-}N   ---&--}N  --&&&R_ .; --9 ,b U--&o|  &-- -B( ww-  s ---&--  s--&&--,U--&m{--yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& &Z&-- -B( ww-U ---&--U--&&--,U--&E 7 --5 H --&x   &-- -B( ww-  |  ---&--  | --& &h \ &-- -B( ww-  ` l  ---&--  ` l --&&& {; --9 y --&8 J &-- -B( ww- E < ---&-- E <--& &&r&G /--%v*B *--&--Cz-- @Times New Romanwgw - .2  Gengangere:$('$)'$$.--JD--  . 2 Q~r 1:(.--z  --  . 2 I r 2:(.--z:4--  . 2 Inr 1:(.-- F3 @--  . 2 zr 1:(.-->8--  . 2 rr 1:(.--FM@--  . 2 zr 1:(.& --($ !""! ($10/..../0`abcddcba($srqppppqr($($&'()**)('($987666678hijkllkji(${zyxxxxyz($($./012210/($A@?>>>>?@pqrsttsrq($($($6789::987($IHGFFFFGHxyz{||{zy($($($      >?@ABBA@?($QPONNNNOP($($($FGHIJJIHG($YXWVVVVWX($($   ($NOPQRRQPO($a`_^^^^_`($($($'&%$$$$%&VWXYZZYXW($ihgffffgh($($         ($/ . - , , , , - . ^ _ ` a b b a ` _ ($q p o n n n n o p          ($                  ($         $ % & ' ( ( ' & % ($7 6 5 4 4 4 4 5 6 f g h i j j i h g ($y x w v v v v w x          ($                  ($         , - . / 0 0 / . - ($? > = < < < < = > n o p q r r q p o ($   ~ ~ ~ ~            ($                  ($         4 5 6 7 8 8 7 6 5 ($G F E D D D D E F v w x y z z y x w ($                  ($                  ($         < = > ? @ @ ? > = ($O N M L L L L M N ~         ($                  --&&  --($                  ($/ . - , , , , - . ^ _ ` a b b a ` _ ($q p o n n n n o p          ($                  ($         $ % & ' ( ( ' & % ($7 6 5 4 4 4 4 5 6 f g h i j j i h g ($y x w v v v v w x          ($                  ($         , - . / 0 0 / . - ($? > = < < < < = > n o p q r r q p o ($   ~ ~ ~ ~            ($                  ($         4 5 6 7 8 8 7 6 5 ($G F E D D D D E F v w x y z z y x w ($                  ($                  ($          < = > ? @ @ ? > = ($O N M L L L L M N ~         ($                  ($                  ($         D E F G H H G F E ($W V U T T T T U V          ($                  ($                  ($         L M N O P P O N M ($_ ^ ] \ \ \ \ ] ^          ($                  ($                  ($% $ # " " " " # $ T U V W X X W V U ($g f e d d d d e f          ($                  ($                           ($-  ,  +  *  *  *  *  +  ,  \  ]  ^  _  `  `  _  ^  ]  ($o  n  m  l  l  l  l  m  n           ($                   ($          "  #  $  %  &  &  %  $  #  ($5  4  3  2  2  2  2  3  4  d  e  f  g  h  h  g  f  e  ($w  v  u  t  t  t  t  u  v           ($                   ($          *  +  ,  -  .  .  -  ,  +  ($=  <  ;  :  :  :  :  ;  <  l  m  n  o  p  p  o  n  m  ($  ~  }  |  |  |  |  }  ~           ($                   ($              2  3  4  5  6  6  5  4  3  ($E  D  C  B  B  B  B  C  D  t  u  v  w  x  x  w  v  u  ($                   ($                   ($              :  ;  <  =  >  >  =  <  ;  ($M  L  K  J  J  J  J  K  L  |  }  ~        ~  }  ($                   --&--n ~ --  . 2 = r 2:(.&? --%C ~ --&& q --%  l --&&9  )--%=${ $--&&NC 9--%RG 4--&& --($ !"#$$#"!($321000012bcdeffedc($utsrrrrst($($()*+,,+*)($;:988889:jklmnnmlk($}|{zzzz{|($($012344321($CBA@@@@ABrstuvvuts($($($ 89:;<<;:9($KJIHHHHIJz{|}~~}|{($($($@ABCDDCBA($SRQPPPPQR($($    ($HIJKLLKJI($[ZYXXXXYZ($($($!  PQRSTTSRQ($cba````ab($($($)('&&&&'(XYZ[\\[ZY($kjihhhhij($($   ! " " !   ($1 0 / . . . . / 0 ` a b c d d c b a ($s r q p p p p q r          ($                  ($         & ' ( ) * * ) ( ' ($9 8 7 6 6 6 6 7 8 h i j k l l k j i (${ z y x x x x y z          ($                  ($         . / 0 1 2 2 1 0 / ($A @ ? > > > > ? @ p q r s t t s r q ($                  ($                  ($         6 7 8 9 : : 9 8 7 ($I H G F F F F G H x y z { | | { z y ($                  ($                  ($         > ? @ A B B A @ ? ($Q P O N N N N O P          ($                  --&-- 3 --  . 2 r 2:(.--|7 ! --  . 2  r 2:(. .2  Ej ansatte1$($#. .2 K pr. nov.((('.--} I --  . 2  r 2:(. .12  Ej ansatte pr. nov./ i hele 1$($$((''($$. .32 s ret, og arbejdsgiver i r 1 $$('$($(''$:(. . 2  (. ."2  selvstndig i r 2$'5((':(.--=< --  .2 v Bevaret, e5$'$$. . 2 kv ikke('%. . 2 k -. .2 k identisk (B2)($( '5(.--U < --  .2 v Bevaret, e5$'$$. .2 lv identisk (B1)($('5(.--m< --  .2 (v Oprettet via :($$'$. .2 v udskilning (O2)(('()':(.--^ =c < --  .2 v Bevaret, e5$'$$. . 2 - v ikke('%. . 2 - -. .2 -  identisk (B2)($( '5(.--/--  .'2 @Nedlagt via overgang :$($''$('$'$)'. .%2 til selvstndig (N4)$'5((':(.--J O --  .2 Nedlagt via :$($''$. .2  opsugning (N2)'()'()':(.--w--  .'2 Nedlagt via overgang :$($''$('$'$)'. . 2 Atil . . 2 AHarb $(. .2 A .sted uden $((($(. .(2 ansatte pr. nov. (N5)$($$(((':(.& -- $  --&&t -- $u  u--&& --($ " # $ % & & % $ # ($5 4 3 2 2 2 2 3 4 d e f g h h g f e ($w v u t t t t u v          ($                  ($         * + , - . . - , + ($= < ; : : : : ; < l m n o p p o n m ($ ~ } | | | | } ~          ($                  ($         2 3 4 5 6 6 5 4 3 ($E D C B B B B C D t u v w x x w v u ($                  ($                  ($          : ; < = > > = < ; ($M L K J J J J K L | } ~     ~ } ($                  ($                  ($         B C D E F F E D C ($U T S R R R R S T          ($                  ($                  ($         J K L M N N M L K ($] \ [ Z Z Z Z [ \          ($                  ($                  ($# " !     ! " R S T U V V U T S ($e d c b b b b c d          ($                  ($                  ($+ * ) ( ( ( ( ) * Z [ \ ] ^ ^ ] \ [ ($m l k j j j j k l          ($                  ($         ! " # $ $ # " ! ($3 2 1 0 0 0 0 1 2 b c d e f f e d c ($u t s r r r r s t ($ ($ ( ) * + , , + * ) ($; : 9 8 8 8 8 9 : j k l m n n m l k ($} | { z z z z { | ($ ($ 0 1 2 3 4 4 3 2 1 ($C B A @ @ @ @ A B r s t u v v u t s ($ ($ ($         8 9 : ; < < ; : 9 ($K J I H H H H I J z { | } ~ ~ } | { ($ ($     ($         @ A B C D D C B A ($S R Q P P P P Q R ($ --&&*  )--($/!.!-",#+$+$,%-&.'E'F'G'H&I%I$H#G"F!($X!W!V"U#U$U%U&V'W'o'p'q'r&s%s$r#q"p!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($*!)!("'#'$'%'&(')'A'B'C'D&E%E$D#C"B!($T!S!R"Q#Q$Q%Q&R'S'k'l'm'n&o%o$n#m"l!($~!}!|"{#{${%{&|'}''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($&!%!$"###$#%#&$'%'='>'?'@&A%A$@#?">!($P!O!N"M#M$M%M&N'O'g'h'i'j&k%k$j#i"h!($z!y!x"w#w$w%w&x'y''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($"!!! "#$%& '!'9':';'<&=%=$<#;":!($L!K!J"I#I$I%I&J'K'c'd'e'f&g%g$f#e"d!($v!u!t"s#s$s%s&t'u''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'' ' ' ' & % $ # " !($ ! ! " # $ % & ' '5 '6 '7 '8 &9 %9 $8 #7 "6 !($H !G !F "E #E $E %E &F 'G '_ '` 'a 'b &c %c $b #a "` !($r !q !p "o #o $o %o &p 'q ' ' ' ' & % $ # " !--&&0N W--($5O4O3P2Q1R1R2S3T4UKULUMUNTOSORNQMPLO($^O]O\P[Q[R[S[T\U]UuUvUwUxTySyRxQwPvO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUU T!S!R QPO($0O/O.P-Q-R-S-T.U/UGUHUIUJTKSKRJQIPHO($ZOYOXPWQWRWSWTXUYUqUrUsUtTuSuRtQsPrO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($,O+O*P)Q)R)S)T*U+UCUDUEUFTGSGRFQEPDO($VOUOTPSQSRSSSTTUUUmUnUoUpTqSqRpQoPnO($OO~P}Q}R}S}T~UUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($(O'O&P%Q%R%S%T&U'U?U@UAUBTCSCRBQAP@O($ROQOPPOQOROSOTPUQUiUjUkUlTmSmRlQkPjO($|O{OzPyQyRySyTzU{UUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUU U U U T S R Q P O($$ O# O" P! Q! R! S! T" U# U; U< U= U> T? S? R> Q= P< O($N OM OL PK QK RK SK TL UM Ue Uf Ug Uh Ti Si Rh Qg Pf O($x Ow Ov Pu Qu Ru Su Tv Uw U U U U T S R Q P O--&&m{--yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& --yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& &E m -- pH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --&-- pH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --&&E j -- mH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --& -- mH --&x  &-- -B( ww- |  ---&-- | --& & n --l  --& S &-- -B( ww-}N   ---&--}N  --&--l  --& S &-- -B( ww-}N   ---&--}N  --&&R_ .; --9 ,b U--&o|  &-- -B( ww-  s ---&--  s--&--9 ,b U--&o|  &-- -B( ww-  s ---&--  s--&--,U--&m{--yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& &Z&-- -B( ww-U ---&--U--&--yp--&8J&-- -B( ww-E< ---&--E<--& &Z&-- -B( ww-U ---&--U--&--,U--&E 7 --5 H --&x   &-- -B( ww-  |  ---&--  | --& &h \ &-- -B( ww-  ` l  ---&--  ` l --&--5 H --&x   &-- -B( ww-  |  ---&--  | --& &h \ &-- -B( ww-  ` l  ---&--  ` l --&& {; --9 y --&8 J &-- -B( ww- E < ---&-- E <--& --9 y --&8 J &-- -B( ww- E < ---&-- E <--& &r&G /--%v*B *--&--Cz--  .2  Gengangere:$('$)'$$.--JD--  . 2 Q~r 1:(.--z  --  . 2 I r 2:(.--z:4--  . 2 Inr 1:(.-- F3 @--  . 2 zr 1:(.-->8--  . 2 rr 1:(.--FM@--  . 2 zr 1:(.& --($ !""! ($10/..../0`abcddcba($srqppppqr($($&'()**)('($987666678hijkllkji(${zyxxxxyz($($./012210/($A@?>>>>?@pqrsttsrq($($($6789::987($IHGFFFFGHxyz{||{zy($($($      >?@ABBA@?($QPONNNNOP($($($FGHIJJIHG($YXWVVVVWX($($   ($NOPQRRQPO($a`_^^^^_`($($($'&%$$$$%&VWXYZZYXW($ihgffffgh($($         ($/ . - , , , , - . ^ _ ` a b b a ` _ ($q p o n n n n o p          ($                  ($         $ % & ' ( ( ' & % ($7 6 5 4 4 4 4 5 6 f g h i j j i h g ($y x w v v v v w x          ($                  ($         , - . / 0 0 / . - ($? > = < < < < = > n o p q r r q p o ($   ~ ~ ~ ~            ($                  ($         4 5 6 7 8 8 7 6 5 ($G F E D D D D E F v w x y z z y x w ($                  ($                  ($         < = > ? @ @ ? > = ($O N M L L L L M N ~         ($                  --&&  --($                  ($/ . - , , , , - . ^ _ ` a b b a ` _ ($q p o n n n n o p          ($                  ($         $ % & ' ( ( ' & % ($7 6 5 4 4 4 4 5 6 f g h i j j i h g ($y x w v v v v w x          ($                  ($         , - . / 0 0 / . - ($? > = < < < < = > n o p q r r q p o ($   ~ ~ ~ ~            ($                  ($         4 5 6 7 8 8 7 6 5 ($G F E D D D D E F v w x y z z y x w ($                  ($                  ($          < = > ? @ @ ? > = ($O N M L L L L M N ~         ($                  ($                  ($         D E F G H H G F E ($W V U T T T T U V          ($                  ($                  ($         L M N O P P O N M ($_ ^ ] \ \ \ \ ] ^          ($                  ($                  ($% $ # " " " " # $ T U V W X X W V U ($g f e d d d d e f          ($                  ($                           ($-  ,  +  *  *  *  *  +  ,  \  ]  ^  _  `  `  _  ^  ]  ($o  n  m  l  l  l  l  m  n           ($                   ($          "  #  $  %  &  &  %  $  #  ($5  4  3  2  2  2  2  3  4  d  e  f  g  h  h  g  f  e  ($w  v  u  t  t  t  t  u  v           ($                   ($          *  +  ,  -  .  .  -  ,  +  ($=  <  ;  :  :  :  :  ;  <  l  m  n  o  p  p  o  n  m  ($  ~  }  |  |  |  |  }  ~           ($                   ($              2  3  4  5  6  6  5  4  3  ($E  D  C  B  B  B  B  C  D  t  u  v  w  x  x  w  v  u  ($                   ($                   ($              :  ;  <  =  >  >  =  <  ;  ($M  L  K  J  J  J  J  K  L  |  }  ~        ~  }  ($                   --&--n ~ --  . 2 = r 2:(.&? --%C ~ --&& q --%  l --&&9  )--%=${ $--&&NC 9--%RG 4--&& --($ !"#$$#"!($321000012bcdeffedc($utsrrrrst($($()*+,,+*)($;:988889:jklmnnmlk($}|{zzzz{|($($012344321($CBA@@@@ABrstuvvuts($($($ 89:;<<;:9($KJIHHHHIJz{|}~~}|{($($($@ABCDDCBA($SRQPPPPQR($($    ($HIJKLLKJI($[ZYXXXXYZ($($($!  PQRSTTSRQ($cba````ab($($($)('&&&&'(XYZ[\\[ZY($kjihhhhij($($   ! " " !   ($1 0 / . . . . / 0 ` a b c d d c b a ($s r q p p p p q r          ($                  ($         & ' ( ) * * ) ( ' ($9 8 7 6 6 6 6 7 8 h i j k l l k j i (${ z y x x x x y z          ($                  ($         . / 0 1 2 2 1 0 / ($A @ ? > > > > ? @ p q r s t t s r q ($                  ($                  ($         6 7 8 9 : : 9 8 7 ($I H G F F F F G H x y z { | | { z y ($                  ($                  ($         > ? @ A B B A @ ? ($Q P O N N N N O P          ($                  --&-- 3 --  . 2 r 2:(.--|7 ! --  . 2  r 2:(. .2  Ej ansatte1$($#. .2 K pr. nov.((('.--} I --  . 2  r 2:(. .12  Ej ansatte pr. nov./ i hele 1$($$((''($$. .32 s ret, og arbejdsgiver i r 1 $$('$($(''$:(. . 2  (. ."2  selvstndig i r 2$'5((':(.--=< --  .2 v Bevaret, e5$'$$. . 2 kv ikke('%. . 2 k -. .2 k identisk (B2)($( '5(.--U < --  .2 v Bevaret, e5$'$$. .2 lv identisk (B1)($('5(.--m< --  .2 (v Oprettet via :($$'$. .2 v udskilning (O2)(('()':(.--^ =c < --  .2 v Bevaret, e5$'$$. . 2 - v ikke('%. . 2 - -. .2 -  identisk (B2)($( '5(.--/--  .'2 @Nedlagt via overgang :$($''$('$'$)'. .%2 til selvstndig (N4)$'5((':(.--J O --  .2 Nedlagt via :$($''$. .2  opsugning (N2)'()'()':(.--w--  .'2 Nedlagt via overgang :$($''$('$'$)'. . 2 Atil . . 2 AHarb $(. .2 A .sted uden $((($(. .(2 ansatte pr. nov. (N5)$($$(((':(.& -- $  --&&t -- $u  u--&& --($ " # $ % & & % $ # ($5 4 3 2 2 2 2 3 4 d e f g h h g f e ($w v u t t t t u v          ($                  ($         * + , - . . - , + ($= < ; : : : : ; < l m n o p p o n m ($ ~ } | | | | } ~          ($                  ($         2 3 4 5 6 6 5 4 3 ($E D C B B B B C D t u v w x x w v u ($                  ($                  ($          : ; < = > > = < ; ($M L K J J J J K L | } ~     ~ } ($                  ($                  ($         B C D E F F E D C ($U T S R R R R S T          ($                  ($                  ($         J K L M N N M L K ($] \ [ Z Z Z Z [ \          ($                  ($                  ($# " !     ! " R S T U V V U T S ($e d c b b b b c d          ($                  ($                  ($+ * ) ( ( ( ( ) * Z [ \ ] ^ ^ ] \ [ ($m l k j j j j k l          ($                  ($         ! " # $ $ # " ! ($3 2 1 0 0 0 0 1 2 b c d e f f e d c ($u t s r r r r s t ($ ($ ( ) * + , , + * ) ($; : 9 8 8 8 8 9 : j k l m n n m l k ($} | { z z z z { | ($ ($ 0 1 2 3 4 4 3 2 1 ($C B A @ @ @ @ A B r s t u v v u t s ($ ($ ($         8 9 : ; < < ; : 9 ($K J I H H H H I J z { | } ~ ~ } | { ($ ($     ($         @ A B C D D C B A ($S R Q P P P P Q R ($ --&&*  )--($/!.!-",#+$+$,%-&.'E'F'G'H&I%I$H#G"F!($X!W!V"U#U$U%U&V'W'o'p'q'r&s%s$r#q"p!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($*!)!("'#'$'%'&(')'A'B'C'D&E%E$D#C"B!($T!S!R"Q#Q$Q%Q&R'S'k'l'm'n&o%o$n#m"l!($~!}!|"{#{${%{&|'}''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($&!%!$"###$#%#&$'%'='>'?'@&A%A$@#?">!($P!O!N"M#M$M%M&N'O'g'h'i'j&k%k$j#i"h!($z!y!x"w#w$w%w&x'y''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($"!!! "#$%& '!'9':';'<&=%=$<#;":!($L!K!J"I#I$I%I&J'K'c'd'e'f&g%g$f#e"d!($v!u!t"s#s$s%s&t'u''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'''''&%$#"!($!!"#$%&'' ' ' ' & % $ # " !($ ! ! " # $ % & ' '5 '6 '7 '8 &9 %9 $8 #7 "6 !($H !G !F "E #E $E %E &F 'G '_ '` 'a 'b &c %c $b #a "` !($r !q !p "o #o $o %o &p 'q ' ' ' ' & % $ # " !--&&0N W--($5O4O3P2Q1R1R2S3T4UKULUMUNTOSORNQMPLO($^O]O\P[Q[R[S[T\U]UuUvUwUxTySyRxQwPvO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUU T!S!R QPO($0O/O.P-Q-R-S-T.U/UGUHUIUJTKSKRJQIPHO($ZOYOXPWQWRWSWTXUYUqUrUsUtTuSuRtQsPrO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($,O+O*P)Q)R)S)T*U+UCUDUEUFTGSGRFQEPDO($VOUOTPSQSRSSSTTUUUmUnUoUpTqSqRpQoPnO($OO~P}Q}R}S}T~UUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($(O'O&P%Q%R%S%T&U'U?U@UAUBTCSCRBQAP@O($ROQOPPOQOROSOTPUQUiUjUkUlTmSmRlQkPjO($|O{OzPyQyRySyTzU{UUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUUUUUTSRQPO($OOPQRSTUU U U U T S R Q P O($$ O# O" P! Q! R! S! T" U# U; U< U= U> T? S? R> Q= P< O($N OM OL PK QK RK SK TL UM Ue Uf Ug Uh Ti Si Rh Qg Pf O($x Ow Ov Pu Qu Ru Su Tv Uw U U U U T S R Q P O--&--"Systemw f  -&TNPP &2 (+ ʛ&0 &TP(P(0 &P(P(0 &P(P(a b m  m|-;#/2pqNOghijkluDCacGuDCacGacuD<CacG uDaUacuD̗CUacG uDUaUaauDa UVF56NOPRSTnoQRjklnoquD,CUacGuDCacGuDLCacGuDܚCacGuDlCacGUacuDCUacG uDUaUaacuDCacG uDaa; no()*,-opXYqrsuvwx""##A'B''PuDuD<CacGuD̞CacGuD\CacGuDCacGUacuD|CUacG uDUaUauD CacGaca uDauDCacG;''''$)J)K)L)7-`-D@DADyGGJJVOzO RRUUUUXYZZZZ Z'Z2Z6Z@ZMZXZeZoZZ__ddAeSeifjfrrrr(t)ttttt)w*w}}&~'~pq[\23Ǐȏ<=ۛܛ uD cU uDP uDc^VPZ%&>?ar>DYZTU+ݷ !T:B`f)-ezkxs %;Eqz0sV`U`` uDdcuDP` uDaVU uDPVsujkr%~dm(),BT]"DELbdp}3<~CVZ[bwy KU"  uDPU``V`_CN':#6CDK^`lILsxqJS5H           ? R       FL)2+U^`V` uDPU``]+U_MCE! " " """"#$$2%9%%%&2&;&Y&$(%(*Y*Z*---00334466778>8<;?;<<{?|?AACC=DGDDDmň & ' ( ) /    & ' ( ) /'c-957ʏˏZ[fr@AYqr & ' ( ) / & ' ( ) /  & ' ( ) /   #opIJ34xyۛܛ '(=Ino & ' ( ) /  & ' ( ) /       ݢޢ7NOKL ,-JVު  & ' ( ) /  & ' ( ) /   & ' ( ) / 4N ު&fgqrqr =>DYZxΰϰ;<Hk³  W W & ' ( ) /  & ' ( ) /   $  4x-opCD():jkrs $  4x-  .1%   ":;ij}~oC-cd8+,~STDbcd|}r23BCZwxy-yC BCkH&'"#C^_`-7pqIJ45      > ?      (),?@ !z { !! " " " "N"]$^$%%`&a&'((())**Y*Z*# `< b@>"@& %Z*p*q*+,,,,,--f-g------..G....j/k///#0$0z000000# `< b@>"@&# `< b@>"@&7W& ' ( ) /#0333344D6E67799<<s>t>lAmACCrDsD%E&EEEGGxIIJJJJ;L"@&&w_o```!aCaNaOaaaaajbbbb c=ccc@dAdmdndde:ekee f;fffff) 7W& ' ( ) / ]YU") `<  b@>"@&*v"fcgdggggghh.hWhhhiEizii(j\jjjjj kkkklllmm5m6m7m) 7W& ' ( ) /]Y7W& ' ( ) / ]YU"v"7m;mmmBnohqiqHstu u|u}uuuu4vvwwxx@yAyyy_z {!{6|||::VVrr& `<0 c#@&* || }&}@}A}}}1~w~deghdj.}~7Q`a69+ƓǓJ:::(01BCNOPQ]& `<0 c#@&*& ` b@>"@&h& ` b@>"@&h`#K@Normalac(@( Heading 1Uc$k *@* Heading 2 xUc (@( Heading 3 h<Uc@ Heading 4U$@$ Heading 5 h^(@( Heading 6 hUcB@B Heading 7(7W& ' ( ) / ]YU"UF@F Heading 8+r& ' ( ) / BU"A@"Default Paragraph Font@TOC 37&@&TOC 2S5& @TOC 1 @" Footer % @2 Header %$>@$Title<Uc k"@R" Footnote Textc$&@a$Footnote Referencech)@q Page Number O Plain Text]c@TOC 4c@TOC 5c@TOC 6c@TOC 7c@TOC 8c@TOC 9c(O( Body Text 2,bc*O* Body Text 2 qq"O"FollowedHyperlink^b 0O"0Body Text Indent 2" @AW\ic(qq)tz&{}[2nj<%>T(  $%4{<cKL[_]bjfhL. B I v  \ $ c<*-Z)/C&!$%&(((V))* *DG 's+VJ?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTVWXYUZ[\]^_`abcdefghijklmnopqrstuvwxyz{|}~ppppppc$.33333888886<6<6<6<6<?#C#C#C#C#C#C#CFFFFFFF5JG^aaGgGgGgGg-h-h-h-hiiii ojaaaaaaaavvvvvvvv ]]]]]]]]        M""""0000@@@@F8R@CTimes New Roman Symbol "Arial1Courier New"@V TZ"4cf4cff4*}V 8Indholdsfortegnelse Dorte KochNetvrk  !"#$%&'()*+,-./0123456789:;<=>?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ[\]^_`abcdefghijklmnopqrstuvwxyz{|}~      !"#$%&'()*+,-./0123456789:;<=>?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ[\]^_`abcdefghijklmnopqrstuvwxyz{|}~      !"#$%&'()*+,-./0123456789:;<=>?@ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ[\]^_`abcdefghijklmnopqrstuvwxyz{|}Root Entry F0Pd$WordDocumentUCompObjjSummaryInformation(  FMicrosoft Word Document MSWordDocWord.Document.69qOh+'0   H T ` lxIndholdsfortegnelse Dorte KochsNormalNetvrk263Microsoft Word for Windows 95@ fDocumentSummaryInformation8   FMicrosoft Word-dokument MSWordDocWord.Document.89qDanmarks Statistik} Indholdsfortegnelse@("@㠬X@EV$f4*՜.+,0@Hdl t| Danmarks Statistik} Indholdsfortegnelse