En af de væsentligste ændringer er inklusionen af forskning og udvikling i kapitalapparatet. Fra at være betegnet som en udgift anses forskning og udvikling nu som en del af produktionsapparatet. Som følge af denne omlægning opjusteres investeringerne samlet set med godt 10 pct. Forskning og udvikling udgør op mod 16 pct. af de samlede investeringer.

Desuden indebærer hovedrevisionen at beholdninger nu opgøres i mediopriser. Tidligere var der uoverensstemmelse mellem mellem priser på beholdninger, som blev opgjort i ultimopriser, og strømme som blev opgjort i mediopriser. Uoverensstemmelsen blev i ADAM imødegået med en særlig lagkonstruktion samt inklusion af k-faktor i ligningerne for de dynamiske identiteter.

Grundlæggende kan man opskrive følgende sammenhæng for kapitalakkumulationen.

Ligningen ovenfor beskriver sammenhængen i foregående års priser.

Identiteten har ikke ændret udseende i forhold til tidligere, men prisbegrebet på beholdningen har ændret sig. Ligningen stemmer således efter overgangen til de hovedreviderede nationalregnskabstal for de seneste endelige år.

Nedenstående tabel angiver investeringerne på NR aktivniveau. Som nævnt er den største forskel fra tidligere, at forskning og udvikling nu er inkluderet. I den viste periode udgør forskning og udvikling 10-14 pct. af de samlede investeringer.

Tabel 2.2 Investeringer på arter

Kapitalapparatet ændres markant som følge af hovedrevisionen, jf. nedenstående tabel som viser niveauerne før og efter NR2014 i løbende priser.

Tabel 2.3 Kapital 2008 før og efter NR2014

Den største ændring observeres i den offentlige sektors kapitalapparat, hvor de samlede faste bruttoinvesteringer stiger med 63,8 pct. Afskrivningerne stiger med 61,4 pct., og den samlede beholdning stiger med 36,5 pct. Udover inklusionen af forskning og udvikling skal også medtages udgifter til militært isenkram, som med hovedrevisionen er blevet en del af produktionsapparatet i det offentlige.

Ændringerne i den private branche er af mere beskeden karakter, da arten ’ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer’ i forbindelse med hovedrevisionen er revideret ned. Bruttoinvesteringerne stiger med 8,4 pct., afskrivningerne stiger med 7,6 pct. og den samlede nettokapitalbeholdning er steget med 2,8 pct.

Grundet revisionen kan man for brancher som ikke er intensive i forskning og udvikling observere et fald i kapitalapparatet i forhold til niveauet før hovedrevisionen. For brancher som er relativt intensive i forskning og udvikling vil man derimod se en stigning. Dette er særligt tilfældet for brancher i industrien. I ADAM er disse i væsentlighed samlet i NZ branchen og her ser man en samlet stigning i kapitalapparatet. Når man ser på de private brancher samlet er der således ikke stor forskel i kapitalapparatet.

Da der ikke er sket nævneværdige justeringer af produktionsværdien i forbindelse med hovedrevisionen, er forholdet mellem investeringer og produktion øget. Ligeledes er forholdet mellem maskinkapitalbeholdninger og produktion øget. Dette skift er især tydeligt for maskinkapitalen. Jf. nedenstående figurer.

Figur 2.5  Andel af samlede faste bruttoinvesteringer, If, af samlet produktion, X, før og efter (@) hovedrevisionen

Figur 2.6  Andel af maskinkapital, Knm, af samlet produktion, X, før og efter (@) hovedrevisionen

Figur 2.7  Andel af bygningskapital, Knb1, af samlet produktion, X, før og efter (@) hovedrevisionen

Faktorefterspørgselsligningerne er ikke reestimeret på de nye data, men det ændrede forhold mellem investeringer, kapital og produktion vil i sig selv anledning til at investeringsmultiplikatorerne ændrer sig. Så eksempelvis vil den samme relative forøgelse af produktionen (efterspørgslen) have en større absolut påvirkning på investeringerne når databanken indeholder hovedreviderede størrelser. Acceleratoren vil dermed være større når de hovedreviderede tal indbygges i modellen.