Gå til sidens indhold

Strategi 2020

Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig fra 2015 til 2020, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde.

Danmarks Statistik leverer viden, der underbygger beslutninger, debat og forskning. Målet for vores indsats i de kommende år er at transformere institutionen til en udadvendt data- og vidensgenerator, der styrker den generelle forståelse af samfundsforholdene.

Strategien giver vores svar på, hvordan vi vil takle de udfordringer, vi som central statistiskinstitution står overfor. Samfundet er i disse år karakteriseret ved en række udviklingstendenser, som stiller nye og øgede krav til statistikken: en voldsom teknologisk udvikling, stigende globalisering, øget fokus på nye samfundsfænomener, som fx klimaforandringer og følgevirkningerne af den finansielle krise.

Strategiens indsatsområder er opdelt i fem hovedtemaer: Ydelser, processer, datakilder, datasikkerhed og statistiksamarbejde. For hvert hovedtema opstiller vi i strategien en række målsætninger, og for hver målsætning giver vi eksempler på indsatser til at nå målet.

Strategien opdateres hvert andet år i lyset af nyopståede krav og de fremskridt, vi har gjort med indfrielsen af målsætningerne. I de årlige arbejdsplaner beskrives de konkrete initiativer, vi vil tage for at indfri målsætningerne.

Strategi 2020 blev godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse 1. oktober 2015.

Find the english edition of Strategy 2020 here.


Strategi

Hent som pdf

Strategi 2020

Kolofon

Strategi
Tværgående
ISBN pdf: 978-87-501-2209-8
Udgivet: 18. januar 2016 kl. 09:00
Antal sider: 15
Kontaktinfo:
Bo Johansen
Telefon: 39 17 37 03

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig