Gå til sidens indhold

Indkomster 2013

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet.

I bogen kan man blandt andet læse historien om, at indbyggerne i Danmark måles til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg, når man omregner til fælles valuta. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at danskerne har de næstbedste forbrugsmuligheder. Justeres der for prisniveau i landene, har nemlig både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne.

Indkomstforhold i Europa
Årets udgave af publikationen har et nyt kapitel om indkomstforhold i Europa. Her sammenlignes indkomsternes niveau og fordeling samt materielle afsavn og husstandendes evne til at få pengene til at slå til i de europæiske lande. Endelig beskrives usikkerheden ved de internationale sammenligninger.


Test: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?
Med publikationen følger et interaktivt, som man kan anvende til at sammenligne sin egen husstands opsparings- og forbrugsmuligheder med resten af befolkningen i Danmark, samt befolkningen i egen kommune og aldersgruppe. Tag testen på www.dst.dk/test-din-indkomst. Desuden offentligøres en række nye statistikbanktabeller om indkomstfordeling. 


I bogen kan man desuden læse, at: 

  • indvandrere og efterkommere med Storbritannien som oprindelsesland havde den højeste indkomst på 362.400 kr. i gennemsnit før skat i 2013. Heraf var 88 pct. erhvervsindkomst. Indvandrere og efterkommere fra Bulgarien havde den laveste indkomst på 165.300 kr. før skat., hvoraf 79 pct. kom fra erhvervsindkomst
  • fra år 2000 til 2013 er den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år steget fra 177.800 kr. til 209.700 kr., når der er korrigeret for prisudviklingen
  • de 10 pct. af befolkningen med højest indkomst havde alle over 380.000 kr. i indkomst efter skat og korrektion for familiens størrelse. De havde 22,7 pct. af indkomstmassen og betalte 26,8 pct. af indkomstskatterne
  • 64.300 personer havde en indkomst før skat på mere end en million kr. i 2013.

Indkomststatistikken er blevet revideret i år. Resultaterne i dette års publikation kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne i sidste års udgave. Revisionen er ført tilbage i tid. Tidsserierne i denne publikation er derfor konsistente.


Indkomster

Hent som pdf

Indkomster 2013

Kolofon

Indkomster
Arbejde og indkomst
ISBN pdf: 978-87-501-2186-2
Udgivet: 21. september 2015 kl. 09:00
Antal sider: 132
Kontaktinfo:
Jarl Christian Quitzau
Telefon: 39 17 35 94

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig