Gå til sidens indhold

Befolkningens udvikling 2013

Publikationen belyser alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter.

Publikationen viser også opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse.

"Magisk" dato gav vielsesrekord i september
Datoen 7-9-13 rykkede favoritmåneden for vielser til september, hvor august normalt er mest populær.

Trods den særlige dato blev færre viet i 2013 end både det foregående år og gennemsnittet for de seneste ti. Hvert tredje par blev gift i en kirke, og det er langt færre end tidligere, selv om en ny type kirkelige vielser er kommet til: Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift i kirken. Det gjorde 363 par i 2013, heraf langt flest kvindelige.

De fleste børn og unge bor hos mor og far
Disse tal og mange flere om den danske befolkning 2013 kan læses i Befolkningens udvikling 2013.

Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen, hvad der er gået forud med tal for udviklingen over en længere årrække. Man kan bl.a. læse, at:

  • Der har været færre fødsler de seneste fem år. I 2013 blev der født 55.873 børn, og det er 10 pct. færre end gennemsnittet for de seneste ti år.
  • På 30 år er danskernes gennemsnitsalder steget fra 37,6 til 40,9 år, og stigningen fortsætter ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til 43,8 år i 2050.
  • Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år, både fordi færre består af mindst fire personer og fordi flere bor alene.
  • 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. Kun 4 pct. bor hos deres far som er enlig eller i nyt par.
  • I hver ellevte skilsmisse har ægteparret være gift i mindst 25 år. 

Velegnet til undervisning
Publikationen er velegnet til undervisningsbrug. Også i mange andre sammenhænge vil Befolkningens udvikling 2013 være et uundværligt analyseredskab.

Temaside
Flere demografiske oplysninger findes på temasiden om Danmarks befolkning.


Befolkningens udvikling

Kolofon

Befolkningens udvikling
Borgere
ISBN: 978-87-501-2146-6
Udgivet: 24. oktober 2014 kl. 09:00
Antal sider: 128
Kontaktinfo:
Connie Østberg
Telefon: 39 17 33 84

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig