Gå til sidens indhold

Indkomster 2008

Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år.

Indkomster 2008 beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst.

Interaktive danmarkskort
I tillæg til publikationen præsenteres et nyt værktøj til analyse og præsentation af geografiske data, eXplorer.

Læs mere om brugen af eXplorer i Netmagasinet Bag Tallene.

Tema om erhvervsindkomst
Dette års udgave af publikationen indeholder et temaafsnit om regionale erhvervsindkomster. Afsnittet belyser, hvordan løn og overskud af selvstændig virksomhed fordeler sig på alder, brancher og kommuner.

En af konklusionerne er, at kommunerne med de laveste erhvervsindkomster hovedsageligt findes i det sydlige Danmark. Langeland er den kommune, hvor den gennemsnitlige erhvervsindkomst er lavest: 144.400 kr. Herefter følger Ærø, Læsø og Lolland.

Erhvervsindkomsten er højest i Gentofte Kommune. Uden for hovedstadsområdet ligger Skanderborg i toppen.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

  • Andelen af erhvervsindkomsten, som kommer fra selvstændig virksomhed, er størst i de vestjyske kommuner.
  • Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker faldt fra 179.400 kr. i 2007 til 178.500 kr. i 2008.
  • Formueindkomsten faldt fra 37.700 kr. i 2007 til 33.500 kr. i 2008.
  • 52.100 danskere havde en samlet indkomst før skat på over 1 million kr.
  • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2008.
  • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år.

Indkomster

Hent som pdf

Indkomster 2008

Kolofon

Indkomster
Arbejde og indkomst
ISBN: 978-87-501-1850-3
Udgivet: 6. september 2010 kl. 09:30
Antal sider: 138
Kontaktinfo:
Jarl Christian Quitzau
Telefon: 39 17 35 94

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig