Gå til sidens indhold

Indvandrere i Danmark 2010

Publikationen giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund.

Indvandrere lever længere end danskere
En af publikationens mange interessante konklusioner er, at både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel.

Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige.

Læs mere om indvandreres dødelighed i Nyt fra Danmarks Statistik.

Indvandrere i Danmark 2010 indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:

  • Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004.
  • Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct.
  • Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse.
  • Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse.

Indvandrere i Danmark

Kolofon

Indvandrere i Danmark
Borgere
ISBN: 978-87-501-1899-2
Udgivet: 29. november 2010 kl. 09:30
Antal sider: 190
Kontaktinfo:
Jørn Korsbø Petersen
Telefon: 39 17 32 77

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig