Gå til sidens indhold

Færre beskæftigede med litteratur og bøger

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012

Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet litteratur og bøger faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor musik med 5,2 pct. og på biblioteker med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på museer med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. Idræt, som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012.

Ændring i fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv fra 2011 til 2012

Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008

Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i idræt, museer og scenekunst, og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for radio og tv steget en smule.

Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv

 

2008

2009

2010

2011

2012

 

antal årsværk

Alle kulturerhverv

92869

89077

86350

86135

85443

Idræt

17191

17610

17615

17718

17912

Radio og tv

9949

9887

9676

9483

9526

Dagblade og tidsskrifter

10806

10109

9618

9396

9294

Reklame

10235

9229

7992

7939

7842

Biblioteker

5763

5805

5654

5544

5334

Arkitektur

6501

5366

5051

5176

5162

Litteratur og bøger

5726

5120

4893

4832

4564

Musik

5306

4749

4773

4736

4491

Museer

3956

4005

4032

4205

4356

Scenekunst

2812

3349

3391

3348

3384

Øvrige kulturerhverv

14624

13848

13655

13758

13578

Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur

Inden for radio og tv er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for arkitektur er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på biblioteker kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte.

Ansattes køn i kulturerhvervene

De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer

Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for idræt og film er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for biblioteker og museer er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for radio og tv og reklame er 30-49 år.

Aldersfordeling for udvalgte kulturerhverv

Nyt fra Danmarks Statistik

31. oktober 2014 - Nr. 547

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation