Gå til sidens indhold

Små indkomstforskelle uden for de store byer

Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling

De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst.

Indkomstulighed målt med P90/10-raten i kommunerne. 2016

Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen

De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst.

Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau

P90/10 er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den ækvivalerede disponible indkomst. P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste decilgrænse med den nederste decilgrænse.

Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen

Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. Medianindkomsten voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct.

Indkomstuligheden vokser fortsat

Et andet mål for indkomstulighed er Gini-koefficienten, som det seneste år er vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16.

Flere personer lever i lavindkomstfamilier

Andelen af personer i lavindkomstfamilier er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet Risiko for fattigdom.

Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed

 

1990

2000

2010

2015

2016

 

tusinde kr. (2016-priser)

Disponibel indkomst

 

 

 

 

 

Gennemsnit

147,0

180,1

209,5

220,8

223,4

 

 

 

 

 

 

Ækvivaleret disponibel indkomst

 

 

 

 

 

Median

165,9

192,4

225,1

230,7

234,3

 

pct. af befolkningen

Personer i lavindkomstfamilier

 

 

 

 

 

Under 50 pct. af medianen

5,5

5,2

7,2

7,8

8,3

Under 60 pct. af medianen

9,6

10,3

12,0

13,1

13,7

 

ratio

P90/10

2,49

2,68

2,96

3,17

3,26

 

gini point

Ginikoefficienten

22,16

24,38

27,47

28,79

29,01

Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på www.statistikbanken.dk/2435.
Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser.

Manglende data

Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne.

Fremrykning af statistikken

Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. november 2017 - Nr. 441

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. oktober 2018

Kontakt

Kilder og metode

Indkomstulighed,  herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten