Gå til sidens indhold

Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

Præcisionslandbrug 2017

Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd.

Brug af RTK-GPS - efter landmandens alder

Landmænd med høj uddannelse fører an

Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse.

Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien.

Brug af RTK-GPS - efter landmandens uddannelse - højeste uddannelse - nylig efteruddannelse

Fordele ved RTK-GPS

RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder.

Få anvender billeddata fra rummet

Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand.

Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan.

Brug af fotos fra satellitter og droner - fototeknologi- anvendelsesformål

Unge bruger oftest satellitter/droner

Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet.

Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner.

Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen.

Store bedrifter går forrest med teknologien

Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod

78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar.

Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal.

Præcisionslandbrug - udbredelse efter bedrifter og areal

Anvendelse af præcisionslandbrug fordelt efter landbrugerens højeste uddannelse.

 

Landmandens højeste uddannelse

 

I alt

Praktisk erfaring

Grundlæggende landbrugsuddannelse

Uddannelse som driftsleder

Jordbrugsvidenskabelig uddannelse

 

antal bedrifter

Bedrifter i alt

33580

14636

5555

10913

2476

Anvender fotos fra satelitter/droner

987

173

149

513

152

Traktor/mejetærsker med RTK-GPS

5285

810

835

3036

604

Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere.

Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens efteruddannelse i seneste 12 måneder.

 

Med/uden efteruddannelse

 

I alt

Med efteruddannelse

Uden efteruddannelse

 

antal bedrifter

Bedrifter i alt

33580

24569

9011

Anvender fotos fra satelitter/droner

987

459

528

Traktor/mejetærsker med RTK-GPS

5285

3010

2275

Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere.

Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens alder.

 

Landmandens alder

 

I alt

Under
40 år

40-49 år

50-59 år

60 år
og derover

Uop-
lyst

 

antal bedrifter

Bedrifter i alt

33580

2171

6214

10409

12928

1859

Anvender fotos fra satelitter/droner

987

105

233

361

197

92

Traktor/mejetærsker med RTK-GPS

5285

620

1245

1937

982

501

Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. 'I alt' er inklusive bedrifter uden personalder (landbrug der ikke er personligt drevet, fx selskaber og institutioner). Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. september 2017 - Nr. 381

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. oktober 2018

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 11.171 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Landbrugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 28.753 bedrifter med dyrket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersøgelsens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstationer o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2023. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker.

RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstationer. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med mindre nøjagtighed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis navigering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvælstofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv.


Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation