Gå til sidens indhold

Helbredsproblemer rammer de sociale relationer

Indikatorer for velfærd (tema) 2015, sociale relationer

Omkring hver femte, som føler sig meget hæmmet af sygdom, angiver, at de mødes med venner mindre end en gang om måneden. For befolkningen som helhed er det hver tiende. De studerende mødes oftest med venner. Således har 74 pct. af de studerende kontakt med venner mindst hver uge.

Hvor ofte mødes man med venner fordelt på arbejdsmarkedsstatus og helbred. 2015

Tilknytning til familien

15 pct. af befolkningen ser ikke familiemedlemmer uden for deres egen husstand mindst en gang om måneden. Det samme gælder omkring hver femte af de godt 400 interviewede personer, der samtidig svarede, at de i løbet af de seneste seks måneder har været meget hæmmet af sygdom. For de ikke-beskæftigede var det omkring hver fjerde.

Andel der mødes med familie uden for egen husstand fordelt på arbejdsmarkedsstatus og helbred. 2015

Enlige mænd ser familien mindre end kvinder

Andelen af enlige mænd, som mødes med familie (uden for egen husstand) mindre end en gang om måneden er på 25 pct., mens det er 14 pct. af enlige kvinder. Den samme tendens genfindes ikke, når man ser samvær med venner, hvor der kun er meget lille forskel på mænd og kvinder.

Hvor ofte mødes man med familie uden for egen husstand fordelt på køn og familiestatus. 2015

Hjælp fra familie eller venner?

Ifølge undersøgelsen gælder det for 4,5 pct., at de hverken mødes med venner eller familie på månedlig basis. Deltagerne i undersøgelsen bliver også spurgt om, hvorvidt de har venner eller familie, de kan spørge om hjælp af praktisk eller økonomisk karakter, og om de har nogen at spørge til råds generelt. Her svarede 11 pct. af de personer, som har været meget hæmmet af sygdom, at det ikke er tilfældet.

Andel som ikke føler de kan spørge om hjælp fra familie og venner fordelt på alder
og helbred. 2015

Alder
 

 

Har du været hæmmet af helbredsproblemer eller sygdom inden for de seneste 6 måneder?

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65 år +

 

Meget
hæmmet

Hæmmet
 

Ikke
hæmmet

pct.

1,4

4,2

7,2

5,8

 

11,1

5,4

4,2

Anm. Data er behæftet med statistisk usikkerhed. Undersøgelsen bygger på 5.950 interview.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. juli 2016 - Nr. 319

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. juli 2016

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation