Gå til sidens indhold

Flest udgifter til spildevand og affaldshåndtering

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014

Ændret 12. august 2016 kl. 14:44

Ved offentliggørelse var der desværre byttet om på andelene for spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding i første afsnit og i figuren. Rettelserne er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,2 mia. kr. i 2014. Lidt over halvdelen af udgifterne blev brugt til formålene spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding med hhv. 29 og 25 pct. De øvrige miljøbeskyttelsesudgifter fordelte sig omtrent ligeligt på formålene beskyttelse af luft og klima, reduceret energi- og varmeforbrug og anden/tværgående miljøbeskyttelse. Statistikken, som udgives for første gang, viser, hvor meget virksomheder inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning anvender til miljøbeskyttelsesformål. Det bør bemærkes, at udgifterne til miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede skatter og afgifter, der i 2014 var ca. 5,8 mia. kr. for de brancher, der indgår i statistikken.

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter fordelt på formål. 2014

Driftsomkostningerne udgjorde hovedparten af udgifterne

I 2014 udgjorde driftsudgifterne 73 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 2,3 mia. kr. Driftsudgifterne dækker over virksomhedernes løbende udgifter til køb af varer og tjenester samt interne udgifter til miljøbeskyttelse. De resterende 27 pct. var investeringer fordelt med 615 mio. kr. til forureningsforebyggelse og 242 mio. kr. til forureningsbekæmpelse.

Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har de højeste udgifter

Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 27 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 868 mio. kr. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyttelse var den kemiske industri med 510 mio. kr. (16 pct.) og plast-, glas-, og betonindustrien med 335 mio. kr. (11 pct.).

Andelen højest i den kemiske industri

I 2014 var industriens udgifter til miljøbeskyttelse 0,35 pct. af den samlede omsætning inden for de omhandlede brancher. Den kemiske industri havde de relativt største udgifter, svarende til 1,45 pct. af omsætningen, efterfulgt af plast-, glas- og betonindustrien med 0,76 pct. Ligeledes var udgifterne relativt høje for føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt forsyningsvirksomhed.

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter. 2014

 

Drifts-udgifter

Investeringsudgifter

Udgifter
i alt

Andel af omsætning

 

 

Forebyggende

Bekæmpende

 

 

 

mio. kr.

pct.

I alt

2304

615

242

3160

0,35

Råstofindvinding

33

3

1

36

0,07

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

585

178

105

868

0,45

Tekstil- og læderindustri

19

1

1

20

0,20

Træ- og papirindustri, trykkerier

87

22

12

121

0,41

Olieraffinaderier mv.

49

11

0

60

0,14

Kemisk industri

326

124

60

510

1,45

Medicinalindustri

220

36

1

258

0,30

Plast-, glas- og betonindustri

194

127

15

335

0,76

Metalindustri

177

10

23

210

0,36

Elektronikindustri

28

1

0

29

0,09

Fremstilling af elektrisk udstyr

25

3

1

29

0,14

Maskinindustri

191

41

7

239

0,18

Transportmiddelindustri

33

4

0

36

0,33

Møbel og anden industri mv.

64

4

6

74

0,12

Energi- og vandforsyning1

275

51

10

335

0,42

1 Tal for branchen for vandforsyning er baseret på estimater.

En del af grønt nationalregnskab

Statistikken om miljøbeskyttelsesudgifter indgår i det grønne nationalregnskab som er under opbygning. Udviklingen kan følges på siden www.dst.dk/groentnr. De enkelte statistikker kan samtidig følges på deres emnesider.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juni 2016 - Nr. 289

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. december 2017

Kontakt

Kilder og metode

Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation