Gå til sidens indhold

Fald i de offentlige forskningsbevillinger

Offentligt forskningsbudget 2016

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2016 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,05 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2015 faldet med 1,1 mia. kr. eller 4,94 pct. i forhold til det reviderede budget for 2015, omregnet til 2016-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på 19,6 mia. kr., hvilket svarer til 0,97 pct. af det forventede BNP.

Offentligt forskningsbudget, 2016-priser

Finanslovsbevillingerne falder for tredje år i træk

Finanslovsbevillingerne falder i år med 6,8 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2015, omregnet til 2016-priser, og er i 2016 på 15,4 mia. kr. De kommunale og regionale midler forventes at stige med 1,9 pct. i forhold til 2015 og de internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd at falde med 3,0 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU er baseret på forslaget fra juni 2015 til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020 for regnskabsåret 2016.

PSO-finansieret forskning er medtaget

Tidsserien blev i 2015 opjusteret med forskningsbevillinger finansieret af PSO-afgifterne (en afgift forbrugerne betaler via elregningen). Det drejer sig for 2016 om bevillinger for 155 mio. kr. til forskning i miljøvenlig elproduktion. Information om forskning i miljøvenlig elproduktion kan findes på Energinet.dk.

Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling

Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2014 for de 28 EU-lande var 184,7 euro pr. indbygger. Samme år brugte Danmark ifølge det offentlige forskningsbudget 473,0 euro pr. indbygger. Gennemsnittet for de ti lande, der ifølge Eurostats database anvender færrest midler til forskning og udvikling, var 31,2 euro pr. indbygger i 2014. Heraf er to lande ikke med i EU. Disse beløb er ikke omregnet til 2016-priser.

I 2006 lå Danmark på femtepladsen og var i 2014 nr. fire blandt de lande, der indberetter til Eurostat. Af de lande, der indgår i oversigten, var det kun Norge og Luxembourg, der bevilgede flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling.

Eurostats database har for hovedparten af landene aktuelt ikke data for senere år end 2014.

Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande

 

2006

2008

2010

2012

2013

2014

 

euro pr. indbygger

EU-28

163,0

179,6

184,5

179,9

182,8

184,7

Danmark

300,7

378,8

432,8

457,4

470,6

473,0

Finland

322,4

342,2

386,6

382,2

371,8

367,2

Frankrig

230,9

264,8

253,0

231,9

228,5

225,1

Holland

265,6

279,3

293,0

279,5

285,7

289,6

Luxembourg

218,5

347,0

448,5

578,4

648,3

640,0

Storbritannien

217,2

188,3

174,4

176,8

184,0

196,3

Sverige

295,8

289,9

331,2

377,7

380,9

374,6

Tyskland

213,6

239,5

281,4

294,1

309,3

314,0

Norge

420,3

474,9

560,2

621,7

631,9

631,3

USA

362,4

322,2

362,8

356,1

315,3

:

Japan

191,5

182,9

241,1

282,3

218,6

:

Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd.

Norge og luxemborg anvender langt færre midler i forhold til BNP

Sættes forskningsbevillingerne i forhold til BNP anvender både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark.

Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande

 

2006

2008

2010

2012

2013

2014

 

pct. af BNP

EU-28

0,66

0,69

0,73

0,68

0,68

0,67

Danmark

0,72

0,86

0,99

1,01

1,03

1,02

Finland

0,98

0,94

1,11

1,03

0,99

0,98

Frankrig

0,79

0,85

0,82

0,73

0,71

0,69

Holland

0,75

0,72

0,77

0,72

0,74

0,74

Luxembourg

0,31

0,45

0,57

0,70

0,75

0,72

Storbritannien

0,64

0,61

0,60

0,55

0,58

0,56

Sverige

0,80

0,76

0,84

0,85

0,84

0,84

Tyskland

0,74

0,77

0,89

0,87

0,90

0,87

Norge

0,71

0,71

0,84

0,78

0,81

0,85

USA

0,98

0,98

1,00

0,89

0,79

0,78

Japan

0,71

0,71

0,74

0,78

0,75

0,75

Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd.

Nyt fra Danmarks Statistik

4. juli 2016 - Nr. 301

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. maj 2017

Kontakt

Kilder og metode

Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen og på emnesiden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation