Gå til sidens indhold

Flere bygninger opvarmes af varmepumper

Bygningsopgørelse 1. januar 2017

Varmepumper er de seneste fem år vundet kraftigt frem med mere end en fordobling af arealet i bygninger, der opvarmes med denne varmekilde. Varmepumper er ifølge Klimarådet en samfundsøkonomisk og energieffektiv teknologi, der bør udbredes. Se rapporten Omstilling med omtanke. Ifølge BBR var arealet af bygninger opvarmet med varmepumpe 13,8 mio. m2 1. januar 2017 mod 6,6 mio. m2 1. januar 2012. Samlet set udgjorde varmepumper varmekilden for 2,7 pct. af det opvarmede areal i bygninger 1. januar 2017.

Andel af areal i bygninger opvarmet med varmepumpe

Varmepumper er mest populære på Samsø

Det er især uden for de store byer, at varmepumper i bygninger udgør en væsentlig varmekilde. Samsø er med 15,8 pct. den kommune, der har den største andel af arealet i bygninger opvarmet med varmepumper, efterfølgende kommer Lejre med 7,4 pct. og Fanø med 7,2 pct. Frederiksberg, Albertslund og København har de mindste andele af areal i bygninger opvarmet med varmepumper med under 0,2 pct.

Fjernvarme er fortsat i vækst

Fjernvarme er med en andel på 53,2 pct. af boligarealet den mest udbredte opvarmningsform. Fjernvarme blev allerede i 1991 mere udbredt end oliefyr og har fortsat væksten som varmekilde. Arealet i bygninger, der opvarmes med fjernvarme, er øget med 19,6 mio. m2 fra 2012 til 2017, hvilket svarer til en stigning på 7,7 pct. Tilbagegangen for opvarmning med olie kan genfindes i energiregnskabet, hvor bruttonergiforbruget fra fyringsgasolie er faldet til mindre end en tredjedel fra 1986 til 2015 (se www.statistikbanken.dk/ENE3H).

Bygningsopgørelsens hovedtal

Nedenfor er tabel med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Arealet til helårsbeboelse er siden 1986 steget med 28,6 pct. Befolkningen er i samme periode øget med 12,4 pct.

Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar 2017

 

Bygningsareal
i alt

Heraf:

 

 

Helårs-
beboelse

Avls- og
driftsbygninger

Fabrikker og
værksteder

Kontor, handel
og administration

Institutioner og
kulturelle formål

Sommer-
huse

 

mio. m2

1986

566,4

293,8

121,7

41,7

43,5

32,9

11,3

1991

606,1

308,2

127,4

47,3

51,3

35,1

12,1

1996

629,1

317,0

130,9

49,9

54,8

36,9

12,8

2001

653,0

329,3

130,8

52,9

58,9

39,2

13,5

2006

686,8

344,5

134,6

55,3

64,9

41,7

14,9

2011

779,4

362,5

137,6

55,9

71,8

41,2

16,7

2012

784,2

364,8

137,2

55,9

72,6

41,6

16,9

2013

788,9

367,4

136,5

55,9

73,4

42,0

17,1

2014

794,3

370,0

136,7

55,7

74,4

42,6

17,3

2015

799,1

372,4

137,0

55,6

75,1

43,0

17,4

2016

803,7

374,8

136,7

55,5

75,8

43,3

17,6

2017

809,2

377,8

136,7

55,4

76,7

43,7

17,7

 

andel i pct.

2017

100,0

46,7

16,9

6,9

9,5

5,4

2,2

Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal.

Udviklingen i opvarmningsformer. 1. januar 2017

 

Opvarmet
areal i alt

Heraf

 

 

Fjern-
varme

Centralvarme
m. olie o.l.

Centralvarme
m. naturgas

Elektricitets-
opvarmning

Varme-
pumper

Anden op-
varmning

 

mio. m2

1986

369,3

122,1

189,5

5,5

23,6

-

28,6

1991

403,0

155,7

150,9

36,3

31,2

-

28,9

1996

420,3

185,1

120,0

56,4

33,3

-

25,5

2001

442,9

210,4

104,8

70,3

33,3

-

24,1

2006

470,5

232,1

97,0

81,3

33,7

-

26,4

2011

494,8

250,5

85,7

91,5

33,9

5,3

27,9

2012

498,0

253,8

82,6

92,7

33,9

6,6

28,5

2013

501,3

257,4

79,8

93,4

33,9

7,8

29,0

2014

504,7

261,2

76,7

93,9

33,9

9,7

29,4

2015

507,6

264,7

73,6

94,4

33,9

11,0

30,1

2016

510,5

268,9

70,4

94,3

33,8

12,3

30,8

2017

514,0

273,5

67,7

93,9

33,6

13,8

31,4

 

udvikling i forhold til 2012 i pct.

2017

3,2

7,7

-18,0

1,4

-0,9

110,5

10,5

 

andel i pct.

2017

100,0

53,2

13,2

18,3

6,5

2,7

6,1

Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i anden opvarmning.

Nyt fra Danmarks Statistik

24. februar 2017 - Nr. 77

Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. marts 2018

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation