Gå til sidens indhold

Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

Kommunale og regionale budgetter 2017

I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune.

De budgetterede kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger fordelt på kommuner. 2017

Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr.

Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr.

Anlægsudgifter falder

Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål.

Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur

Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år.

De kommunale budgetter fordelt på regioner

 

2017

2016

 

Hoved-
staden

Sjælland
 

Syd-
danmark

Midt-
jylland

Nord-
jylland

Hele
landet

Hele
landet

 

mio. kr.

Driftsudgifter, netto1

108202

49934

72738

74539

35044

340457

336666

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

Serviceudgifter2

..

..

..

..

..

241909

237236

Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet

..

..

..

..

..

20710

20404

Nettodriftsindtægter fra ældreboliger

..

..

..

..

..

1187

1159

Indkomstoverførsler

..

..

..

..

..

69492

69685

Udgifter til forsikrede ledige mv.

..

..

..

..

..

11042

11980

Indtægter fra den centrale refusionsordning

..

..

..

..

..

1517

1482

Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet

..

..

..

..

..

261

273

Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet

..

..

..

..

..

254

271

Anlægsudgifter, netto

6431

1490

2912

2480

910

14224

14991

Renteudgifter

486

278

348

396

174

1682

1916

Renteindtægter

514

166

242

242

99

1263

1216

Afdrag på lån

1615

889

1059

1160

525

5249

5040

Optagne lån

842

304

703

1748

413

4011

4548

Generelle tilskud3

14971

13522

22545

19085

10929

81052

84711

Udligning af moms

34

6

14

14

2

69

74

Skatter

99424

38371

52993

57862

25293

273943

267650

Finansforskydninger, netto4

1017

234

587

-347

-79

1412

559

Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms.
Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse.

1 Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion.
2 Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv.
3 Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr.
4 Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. januar 2017 - Nr. 18

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. januar 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede ud¬gifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne.
Flere oplysninger findes i statistikdokumentationen og på emnesiderne Kommunernes regnskaber og budgetter og Regionernes regnskaber og budgetter.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation