Gå til sidens indhold

Arbejdstiden i Danmark er lav i forhold til EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2016

For fuldtidsbeskæftigede var den faktiske ugentlige arbejdstid i Danmark den tredje laveste blandt EU-medlemslandene i tredje kvartal 2016. Fuldtidsbeskæftigede i Danmark arbejdede i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet, der var på 41,0 timer om ugen, for de 28 medlemslande. Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer, der oplyste, at de arbejdede på fuld tid.

Faktisk arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede i EU, 15-64-årige. 3. kvt. 2016

Grækenland har markant højere arbejdstid end resten af EU

Kun i Frankrig arbejdede fuldtidsbeskæftigede nævneværdigt mindre end i Danmark med et gennemsnit på 39,2 timer om ugen. Grækenland adskilte sig markant fra de øvrige EU-lande og havde med en faktisk ugentlig arbejdstid på 44,0 timer det højeste gennemsnit.

Arbejdstiden er højere end overenskomsten for danske fuldtidsbeskæftigede

Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau.

Mænd arbejder mere end kvinder i alle EU-medlemslande

I samtlige EU-medlemslande var den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede højere for mænd end for kvinder i tredje kvartal 2016. I Danmark var forskellen 2,8 timer om ugen, hvilket var 0,2 timer mere end EU-gennemsnittet. I vores EU-nabolande var forskellen mindre - i Sverige var den 1,9 timer, og i Tyskland var den 2,3 timer ugentligt. Dette skyldes hovedsageligt, at fuldtidsbeskæftigede kvinder i nabolandene havde højere arbejdstid end danske kvinder. Forskellen var mindst i Bulgarien og Letland, hvor mænd arbejdede 0,7 timer mere end kvinder ugentligt, mens den var størst i Irland, hvor mænd arbejdede 5,1 timer mere end kvinder. I Grækenland havde både kvinder og mænd den højeste arbejdstid blandt EU-medlemslandene.

Faktisk arbejdstid i EU, 15-64-årige fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. 3. kvt. 2016

 

Mænd

Kvinder

Forskel

 

timer

EU

42,0

39,4

2,6

Irland

42,6

37,5

5,1

Storbritannien

42,8

39,2

3,6

Grækenland

45,3

41,9

3,4

Belgien

42,7

39,5

3,2

Finland

41,1

37,9

3,2

Malta

41,4

38,4

3,0

Italien

41,6

38,7

2,9

Danmark

40,6

37,8

2,8

Nederlandene

42,6

39,8

2,8

Frankrig

40,4

37,6

2,8

Tjekkiet

40,9

38,4

2,5

Cypern

43,1

40,6

2,5

Polen

43,3

40,8

2,5

Østrig

42,6

40,2

2,4

Portugal

42,6

40,2

2,4

Tyskland

42,3

40,0

2,3

Spanien

41,9

39,6

2,3

Slovakiet

40,3

38,2

2,1

Sverige

41,0

39,1

1,9

Estland

41,5

39,8

1,7

Luxembourg

41,7

40,0

1,7

Slovenien

41,7

40,0

1,7

Litauen

40,9

39,4

1,5

Ungarn

41,2

39,7

1,5

Rumænien

41,1

40,0

1,1

Kroatien

40,4

39,5

0,9

Letland

41,0

40,3

0,7

Bulgarien

40,9

40,2

0,7

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey

Nyt fra Danmarks Statistik

18. januar 2017 - Nr. 21

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. april 2017

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation