Gå til sidens indhold

6.000 flere lønmodtagere i november 2016

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2016

Der var 6.000 flere lønmodtagere i november 2016 end i måneden før, hvilket er en større stigning end den gennemsnitlige månedlige stigning hidtil i 2016, som var på 3.900. I november 2016 havde 2.670.800 personer et lønmodtagerjob. Der er dermed 129.500 flere lønmodtagere end i april 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige. Dog er der 52.200 færre, end da lønmodtagerbeskæftigelsen toppede i marts 2008.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Markant færre lønmodtagere i industrien end i marts 2008

Især inden for branchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er der færre lønmodtagere, end da den samlede lønmodtagerbeskæftigelse toppede i 2008. Således var der 324.000 lønmodtagere i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed i november 2016, hvilket er 79.400 færre lønmodtagere end i marts 2008. Stigningen har i denne branche været på 12.900 lønmodtagere siden april 2013 og er forholdsvis lille, sammenlignet med det store fald i 2009. I den seneste måned har der kun været en mindre stigning i branchen, og den store samlede stigning kan primært tilskrives stigninger i en række servicebrancher.

Personer med lønmodtagerjob i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, sæsonkorrigeret

6.600 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 6.600 personer fra oktober til november 2016, hvilket svarer til 0,4 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 700 i samme periode, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2016

 

September

Oktober

November

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2663186

2664765

2670752

0,2

Virksomheder og organisationer1

1839767

1842121

1848769

0,4

Offentlig forvaltning og service

823097

822329

821661

-0,1

Uoplyst sektor

322

315

322

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2016

 

September

Oktober

November

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2663186

2664765

2670752

0,2

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40928

40795

40896

0,2

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

323002

323525

323966

0,1

Bygge og anlæg

151155

151500

152005

0,3

Handel og transport mv.

665409

666336

669308

0,4

Information og kommunikation mv.

101613

101843

102366

0,5

Finansiering og forsikring

79131

79133

79470

0,4

Ejendomshandel og udlejning

38117

38387

38492

0,3

Erhvervsservice

291537

291583

292615

0,4

Offentlig administration, undervisning og sundhed

859907

859481

859148

0,0

Kultur, fritid og anden service

111999

111812

112117

0,3

Uoplyst aktivitet

387

370

370

..

Nyt fra Danmarks Statistik

23. januar 2017 - Nr. 24

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. februar 2017

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation