Antallet af lønmodtagere er stort set uændret i juli
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juli 2016
Med 100 færre lønmodtagere i juli end i juni er det første gang siden foråret 2013, at lønmodtagerbeskæftigelsen ikke stiger fra én måned til den næste. Dette modsvares af opbremsningen af faldet i bruttoledigheden i juli måned, se Nyt fra Danmarks nr. 364. I juli 2016 var der 111.800 flere personer, der havde et lønmodtagerjob end i april 2013. 2.653.100 personer havde et lønmodtagerjob i juli. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Flere lønmodtagere i det private og færre i det offentlige
Det stort set uændrede antal lønmodtagere er et resultat af et relativt kraftigt fald i sektorgruppen offentlig forvaltning og service og en stigning i virksomheder og organisationer, der er mindre end i de foregående måneder. I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som domineres af private virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 1.400 personer fra juni til juli, hvilket svarer til 0,1 pct. I offentlig forvaltning og service er antallet af lønmodtagere faldet med 1.500 i den seneste måned.
Alle lønmodtagere er talt med
Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.
En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2016
|
Maj |
Juni |
Juli |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2647986 |
2653267 |
2653125 |
0,0 |
Virksomheder og organisationer1 |
1824126 |
1829223 |
1830618 |
0,1 |
Offentlig forvaltning og service |
823527 |
823699 |
822185 |
-0,2 |
Uoplyst sektor |
332 |
346 |
322 |
|
1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). |
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2016
|
Maj |
Juni |
Juli |
|
|
antal |
udvikling i pct. ift. md. før |
||
I alt |
2647986 |
2653267 |
2653125 |
0,0 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
40886 |
41061 |
40827 |
-0,6 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
320876 |
321484 |
321900 |
0,1 |
Bygge og anlæg |
149659 |
150070 |
150312 |
0,2 |
Handel og transport mv. |
659975 |
662137 |
662957 |
0,1 |
Information og kommunikation mv. |
100610 |
100757 |
100668 |
-0,1 |
Finansiering og forsikring |
78838 |
79077 |
79014 |
-0,1 |
Ejendomshandel og udlejning |
37875 |
37874 |
37943 |
0,2 |
Erhvervsservice |
287575 |
287895 |
288802 |
0,3 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
860266 |
861248 |
858947 |
-0,3 |
Kultur, fritid og anden service |
111033 |
111254 |
111374 |
0,1 |
Uoplyst aktivitet |
392 |
409 |
379 |
|
Nyt fra Danmarks Statistik
21. september 2016 - Nr. 398
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. oktober 2016
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 39 17 38 41
- Lars Peter Christensen, tlf. 39 17 30 46
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.