Gå til sidens indhold

Flere lønmodtagere

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) marts 2015

Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og alene det seneste år er antallet af personer med et lønmodtagerjob steget med 33.300. I forhold til februar var der 4.300 flere lønmodtagere i marts, hvor 2.599.400 personer havde et lønmodtagerjob. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Størst stigning i virksomheder og organisationer

I sektorgruppen virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra februar til marts, svarende til 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere steg med 500 i offentlig forvaltning og service, svarende til 0,1 pct. Det seneste år er der kommet 33.400 flere personer med lønmodtagerjob inden for virksomheder og organisationer, hvilket svarer til hele stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.

Personer med lønmodtagerjob efter sektor. Udvikling i forhold til måneden før, sæsonkorrigeret. 2015

Alle lønmodtagere er talt med

Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.

En person, der har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.

Se tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken

Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i første kvartal i Statistikbanken med tal for både antal personer med et lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2015

 

Januar

Februar

Marts

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2590764

2595089

2599379

0,2

Virksomheder og organisationer1

1762893

1767481

1771266

0,2

Offentlig forvaltning og service

827757

827488

827994

0,1

Uoplyst sektor

114

120

119

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2015

 

Januar

Februar

Marts

 

antal

udvikling i pct. ift. md. før

I alt

2590764

2595089

2599379

0,2

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40331

40471

40609

0,3

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

316514

317019

317620

0,2

Bygge og anlæg

141851

143290

143557

0,2

Handel og transport mv.

640008

640551

642172

0,3

Information og kommunikation mv.

96168

96230

96505

0,3

Finansiering og forsikring

78604

78594

78543

-0,1

Ejendomshandel og udlejning

36544

36530

36600

0,2

Erhvervsservice

272584

273885

274504

0,2

Offentlig administration, undervisning og sundhed

858943

859282

859703

0,0

Kultur, fritid og anden service

109052

109058

109392

0,3

Uoplyst aktivitet

166

177

173

..

Nyt fra Danmarks Statistik

28. maj 2015 - Nr. 257

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. juni 2015

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation