Gå til sidens indhold

Hver femte er ansat i et udenlandsk ejet firma

Udenlandsk ejede firmaer 2014

19 pct. af lønmodtagerne i den private sektor var i 2014 ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er den samme andel som i 2013. De næsten 3.900 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 263.000 fuldtidsansatte i 2014. Omsætningen var på 822 mia. kr., hvilket svarer til 23 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.

Andel af lønmodtagere ansat i udenlandsk ejet firma. Den private sektor

Størst andel inden for information og kommunikation

Information og kommunikation er med 38 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter følger industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 26 pct. Ejendomshandel og udlejning havde med 4 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer.

Faldende antal ansatte i de udenlandsk ejede firmaer

Siden år 2008 er antallet af fultidsansatte i udenlandsk ejede firmaer faldet med 10,4 pct. fra 293.000 til 263.000, mens antallet af fultidsansatte i de dansk ejede firmaer er faldet med 8,2 pct. fra 1.260.000 til 1.157.000 i samme periode.

Flest er ansat i svenske firmaer

68 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. Flest af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (24 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte de amerikanske firmaer med 15 pct., de tyske med 14. pct. og de britiske med 10. pct.  

Udenlandsk ejede firmaer er betydeligt større end danske

Firmaer med udenlandske ejere er typisk betydeligt større end firmaer med danske ejere. Der var i gennemsnit 68 ansatte pr. udenlandsk ejet firma, mens danskejede firmaer havde 4 ansatte hver.

Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab

 

I alt

Danske

Udenlandske

 

2012

2013

2014

2012

2013

2014

2012

2013

2014

 

mia. kr.

Omsætning1

3487

3627

3584

2517

2660

2763

827

828

822

 

antal

Fuldtidsansatte

1359247

1390698

1419471

1091725

1127943

1156647

267522

262755

262824

Antal firmaer

295220

294652

296076

291371

290643

292216

3849

4009

3860

Fuldtidsansatte pr. firma

5

5

5

4

4

4

70

66

68

 

pct.

Omsætning1

100,0

100,0

100,0

76,3

77,2

77,1

23,7

22,8

22,9

Fuldtidsansatte

100,0

100,0

100,0

80,3

81,1

81,5

19,7

18,9

18,5

Antal firmaer

100,0

100,0

100,0

98,7

98,6

98,7

1,3

1,4

1,3

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv.

Ansatte i udenlandsk ejede firmaer fordelt efter nationalitet af ejerskab. 2014

Nyt fra Danmarks Statistik

13. september 2016 - Nr. 386

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. oktober 2017

Kontakt

Kilder og metode

På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal.
I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation