Gå til sidens indhold

De tusind største virksomheder beskæftiger 50 pct.

Koncerner i Danmark 2014

I 2014 udgjorde de tusind største virksomheder i Danmark, såvel koncerner som enkeltstående firmaer målt på antal ansatte, 1 pct. af alle virksomheder, men beskæftigede 50 pct. af alle privatansatte, udbetalte 52 pct. af lønnen, bidrog med 53 pct. af værditilvæksten, stod for 61 pct. af den private sektors investeringer og 69 pct. af vareeksporten. De fire største virksomheder havde alle over 10.000 ansatte; den mindste ca. 140. Af top-1.000 virksomhederne var 746 koncerner, mens 254 var enkeltstående firmaer.

De tusind største virksomheders andel. 2014

Seks ud af ti i industrien arbejder i en top-1.000 virksomhed

Halvdelen af alle privatansatte, svarende til 575.000 fuldtidsansatte, arbejdede i en af de tusind største virksomheder i Danmark i 2014. Flest inden for handel og transport mv. (182.000) og lidt færre inden for industri mv. (164.000). Til gengæld arbejdede under halvdelen af alle ansatte inden for handel og transport for en top-1.000 virksomhed, mens det samme gjorde sig gældende for 62 pct. af de industriansatte og hele 81 pct. inden for finansiering og forsikring.

Fuldtidsansatte i alt og i top-1.000 virksomheder. 2014

 

Samlet antal fuldtidsansatte

Top-1.000
virksomheder

 

antal

pct.

I alt

1154503

575437

50

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

264875

163860

62

Bygge og anlæg

111215

28054

25

Handel og transport mv.

394181

182172

46

Information og kommunikation

79659

41359

52

Finansiering og forsikring

76016

61407

81

Ejendomshandel og udlejning

26863

6567

24

Erhvervsservice

174737

83889

48

Kultur, fritid og anden service

19956

5378

27

Øvrige

7001

2751

39

Flere end 35.000 koncerner

Der var 35.219 koncerner i Danmark i 2014. Af dem var 30.273 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte i 2014. De udgjorde 86 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 127.311 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 34 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner.

Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen

 

Koncerner

Samlet antal fuldtidsansatte

Fuldtidsansatte i koncernen

2012

2013

2014

2012

2013

2014

 

antal

I alt

32044

33778

35219

762556

774471

795032

0

5232

4993

5874

-

-

-

1

5185

5986

6066

5185

5986

6066

2-9

12987

13868

14030

58984

62429

63010

10-19

4006

4146

4303

54457

55853

58235

20-49

2734

2876

2942

82444

86269

88363

50-99

950

946

965

65609

65033

65614

100-999

853

859

942

221753

220697

243045

1.000 og derover

97

104

97

274124

278204

270699

97.000 firmaer i koncern

96.767 firmaer indgik i koncernrelationer i 2014. 66 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitlig fire ansatte pr. firma. Fem koncerner bestod af 50 eller flere firmaer i 2014. Disse fem koncerner bestod tilsammen af 321 firmaer og beskæftigede 12.000 fuldtidsansatte.

Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2014



Firmaer i koncernen

Koncerner

Samlet antal fuldtidsansatte

Firmaer
i koncern

Antal fuldtids-ansatte pr.
firma i koncern

 

antal

I alt

35219

795032

96767

8

2

23122

199127

46244

4

3-5

10570

253966

36150

7

6-9

1100

138148

7610

18

10-19

343

122775

4336

28

20-49

79

68994

2106

33

50 og derover

5

12022

321

37

Nyt fra Danmarks Statistik

21. september 2016 - Nr. 399

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. september 2018

Kontakt

Kilder og metode

Fuldtidsansatte er antallet af ansatte lønmodtagere omregnet til antal ansatte på fuld tid. Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik, årsregnskaber og kommercielle registre. Dog ekskluderes landbrug, offentlig virksomhed mv. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse.  Udenlandsk ejede koncerner er dermed også omfattet, hvis der er en direkte relation mellem to eller flere danske firmaer inden for koncernen. 

Ved reelt aktive firmaer ses der bort fra firmaer med ingen eller ringe aktivitet. At der afgrænses til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation