Gå til sidens indhold

Nettotilflytning til Vest- og Sydsjælland

Befolkningens udvikling 2. kvt. 2016

Flere er flyttet til de Vest- og Sydsjællandske kommuner det seneste år, end der er fraflyttet. I landsdelen er det kun Lolland Kommune, der ikke har flere tilflyttede end fraflyttede borgere. Omvendt ser det ud i Vest- og Sydjylland. Alle kommuner i de to landsdele, med undtagelse af Herning, Vejle og Fanø, har haft flere fraflyttede end tilflyttede borgere det seneste år. Aalborg havde den største nettotilflytning det seneste år med 816 personer, mens Frederiksberg havde 838 flere fraflyttede end tilflyttede personer.

Nettotilflytning fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016

De unge flytter landsdel

Vest- og Sydsjælland samt Vest- og Sydjylland har en stor nettofraflytning blandt de 18-24-årige, når nettotilflytningen opdeles på alder. Sydjylland har dog en betydeligt større fraflytning i denne aldersgruppe end de to øvrige landsdele. Vest- og Sydsjælland har en større nettotilflytning i de fleste af de øvrige aldersgrupper end de to jyske landsdele.

Flere indvandrede end udvandrede i alle kommuner

Udover nettotilflytningen er det nettoindvandringen og fødselsoverskuddet - dvs. antal fødte minus antal døde, der påvirker kommunernes folketal. Alle kommuner har det seneste år haft flere indvandrede end udvandrede. Læsø havde det færreste antal nettoindvandrede med 25 personer, men set i forhold til befolkningens størrelse - 1,4 pct. - er den største nettoindvandring af alle kommuner. Flest nettoindvandrede havde Københavns Kommune med 4.925 nettoindvandrede det seneste år - svarende til 0,8 pct. af befolkningens størrelse.

Nettotilflytning i udvalgte landsdele efter alder fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016

Flere fødte

I andet kvartal 2016 blev der født 15.183 børn, hvilket er 1.038 - eller 7,3 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Det er det højeste andet kvartal siden 2010, hvor der blev født 15.854 børn.

Størst fødselsunderskud i Vest- og Sydsjælland

1.781 flere døde i Vest- Sydsjællandske kommuner end der blev født det seneste år. I både Vest- og Sydjylland er der fødselsoverskud på 260 personer i Vestjylland og 179 i Sydjylland. Størst fødselsoverskud er der som altid i København by. Her blev født 12.031 børn, mens 5.315 døde, hvilket giver et fødselsoverskud på 6.716 personer.

Befolkningens udvikling

 

Fødte

Døde

Fødsels-
overskud

Ind-
vandringer

Ud-
vandringer

Netto-
indvandring

Befolknings-tilvækst
 

Folketal
ultimo
kvartalet

Året 2012

57916

52325

5591

72512

54907

17605

22112

5602628

Året 2013

55873

52470

3403

79218

56416

22802

24607

5627235

Året 2014

56870

51340

5530

87563

59226

28337

32480

5659715

Året 2015

58205

52555

5650

98872

56340

42532

47536

5707251

1. kvt. 2014

13523

13173

350

20194

12806

7388

7202

5634437

2. kvt. 2014

14142

12521

1621

16520

12439

4081

5282

5639719

3. kvt. 2014

15318

12577

2741

33339

19768

13571

16031

5655750

4. kvt. 2014

13875

13021

854

17901

14411

3490

3965

5659715

1. kvt. 2015

13511

14375

-864

23020

12756

10264

9028

5668743

2. kvt. 2015

14145

12713

1432

20141

11893

8248

9605

5678348

3. kvt. 2015

15889

12227

3662

36690

19166

17524

20872

5699220

4. kvt. 2015

14660

13199

1461

19497

12764

6733

8031

5707251

1. kvt. 2016

14455

14179

276

23642

13986

9656

9763

5717014

2. kvt. 2016

15183

12772

2411

18790

13551

5239

7442

5724456

Anm.: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da der senere kan komme ændringer til kvartalerne som ikke når at komme med.

Nyt fra Danmarks Statistik

16. august 2016 - Nr. 348

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. november 2016

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation