Gå til sidens indhold

Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014

Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct.

Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling som andel af BNP

Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014

Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser.

Flest FoU-udgifter i industrien

Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen videnskabelig forskning og udvikling, bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger finansiering og forsikring samt information og kommunikation, der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter.

En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet

En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne.

Hver femte virksomhed er FoU-aktiv

18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser.

Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP

 

2010

2011

2012

2013

2014*

 

mio. kr.

FoU-udgifter i alt

35413

36286

37045

36308

36265

Lønudgifter

21882

22409

22487

22304

22384

Andre driftsudgifter

11037

11333

11743

11441

11614

Apparatur og instrumenter

1658

1759

1864

1970

1557

Bygninger mv. til FoU

834

784

949

593

710

 

pct.

FoU-udgifter i pct. af BNP

1,97

1,98

1,98

1,92

1,89

* Foreløbige tal.

Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe

 

2010

2011

2012

2013

2014*

 

mio. kr.

FoU-udgifter i alt

35413

36286

37045

36308

36265

Industri

18531

18848

20835

21110

20978

Erhvervsservice

5286

5260

5151

5767

5650

Finansiering og forsikring

3872

3970

4096

3982

3991

Information og kommunikation

5841

5595

4499

3621

3450

Handel

1336

1909

1791

1183

1631

Andre brancher

546

704

673

645

565

* Foreløbige tal.

Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører

 

2010

2011

2012

2013

2014*

 

mio. kr.

Udgifter til købt FoU i alt

15807

15043

17518

16974

17824

Købt FoU fra danske leverandører

4788

4667

4638

4513

5962

Købt FoU fra udenlandske leverandører

11019

10373

12880

12461

11862

* Foreløbige tal.

Virksomhedernes FoU-aktiviteter

 

2010

2011

2012

2013

2014*

 

pct.

FoU-aktive virksomheder

22

19

19

18

18

Virksomheder med egen FoU

16

15

15

13

13

Virksomheder med købt FoU

7

6

6

5

5

Virksomheder med egen FoU-afdeling

12

11

11

11

11

Virksomheder, der har købt patenter mv.

5

4

4

5

5

Virksomheder, der har søgt patenter

4

3

4

4

4

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

17. november 2015 - Nr. 547

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. november 2016

Kontakt

Kilder og metode

Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation