Gå til sidens indhold

Rekordhøst for andet år i træk

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015

Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal.

Høsten af korn

Vårbyg i fremgang igen

Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal.

I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014.

Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014.

Største produktion af raps nogensinde

Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps.

Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar.

Høsten af korn, raps og bælgsæd

 

2013

2014

2015*

Ændring
2014-2015

 

2013

2014

2015*

Ændring
2014-2015

 

2013

2014

2015*

Ændring
2014-2015

 

1.000 ha

 

hkg/ha

 

1.000 tons

Korn i alt

1435

1443

1453

10

 

63

68

69

1

 

9085

9764

10017

253

Vinterhvede

540

647

618

-30

 

74

79

80

1

 

3997

5083

4939

-144

Vårhvede

28

16

15

-1

 

52

46

48

2

 

148

71

71

0

Rug

87

107

122

15

 

60

64

63

-1

 

527

678

771

93

Triticale

13

16

16

0

 

56

62

55

-7

 

74

96

85

-11

Vinterbyg

109

119

119

0

 

62

66

67

1

 

677

790

804

14

Vårbyg

580

485

512

27

 

56

57

60

3

 

3273

2758

3059

301

Havre og blandsæd

64

44

44

0

 

49

49

54

5

 

313

217

237

20

Majs til modenhed1

13

10

8

-2

 

60

72

61

-12

 

76

73

51

-22

Raps i alt2

177

166

193

27

 

39

43

43

-1

 

688

709

821

112

Bælgsæd

7

8

12

4

 

34

40

44

4

 

25

33

53

20

Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg.
Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde.
* Foreløbige tal.

1 Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte.
2 Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. november 2015 - Nr. 562

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2016

Kontakt

Kilder og metode

Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Landbrugsstyrelsens opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation