Lidt højere stigning i forbrugerpriserne
Forbruger- og nettoprisindeks december 2015
Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i december i forhold til samme måned sidste år. I november var den årlige prisændring 0,3 pct. Højere årlige prisændringer på især benzin og fødevarer har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned. Forbrugerprisindekset fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, steg 1,2 pct. over det seneste år. Det er især varegrupper, der ikke indgår i den underliggende inflationstakt, som holder årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks nede. Bl.a. trækker fjernvarme, gas og fyringsolie isoleret set årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks ned med samlet 0,52 procentpoint.
Laveste gennemsnitlige årlige prisstigninger i 62 år
Fra 2014 til 2015 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks 0,5 pct. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden 1953, hvor priserne faldt 0,5 pct. på årsbasis. Fra 2013 til 2014 steg priserne 0,6 pct.
Størst prisstigning på uddannelse det seneste år
Den største prisstigning siden december 2014 er på uddannelse. Stigningen på 3,2 pct., skyldes især højere priser for at gå på privatskole. Kommunikation havde det største prisfald på 3,4 pct.
Ændringer i forbrugerprisindekset i det nye år
I forbruger- og nettoprisindekset for januar 2016 og frem kommer der til at ske en række ændringer. Indeksreferenceperioden ændres fra 2000 = 100 til 2015 = 100. Dette kan bl.a. få betydning i forbindelse med regulering af kontrakter. Desuden introduceres en ny forbrugsnomenklatur, ECOICOP. Dette medfører en inddeling af forbruger- og nettoprisindekset i nye vare- og tjenestegrupper på detaljeret niveau. Endelig erstatter stregkodedata prisindsamlingen for føde- og drikkevarer fra visse supermarkedskæder. Dette får bl.a. betydning for sæsonmønstre i føde- og drikkevareindeksene. Læs mere om stregkodedata i boksen til højre på dst.dk/emner/forbrugerprisindeks.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2014 |
2015 |
Ændring i pct. |
||||
|
Vægte pr. |
December |
November |
December |
Nov. 2015 |
Nov. 2014 |
Dec. 2014 |
Gns. 2014 |
|
januar 2015 |
|
|
|
- dec. 2015 |
- nov. 2015 |
- dec. 2015 |
- gns. 2015 |
|
indeks 2000 = 100 |
|||||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
130,3 |
131,0 |
131,0 |
0,0 |
0,3 |
0,5 |
0,5 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer |
11,61 |
133,6 |
134,8 |
135,1 |
0,2 |
0,7 |
1,1 |
1,0 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,97 |
134,0 |
134,7 |
134,5 |
-0,1 |
0,9 |
0,4 |
0,3 |
Beklædning og fodtøj |
4,56 |
103,0 |
104,7 |
104,3 |
-0,4 |
-0,2 |
1,3 |
0,4 |
Bolig |
31,51 |
146,0 |
145,8 |
145,6 |
-0,1 |
-0,3 |
-0,3 |
0,1 |
Boligudstyr, husholdningstjenester |
5,04 |
118,4 |
118,5 |
119,5 |
0,8 |
0,6 |
0,9 |
0,8 |
Sundhed |
2,96 |
123,2 |
122,9 |
122,6 |
-0,2 |
-0,3 |
-0,5 |
0,6 |
Transport |
11,77 |
126,7 |
127,1 |
125,7 |
-1,1 |
-1,2 |
-0,8 |
-0,7 |
Kommunikation |
1,89 |
75,9 |
73,5 |
73,3 |
-0,3 |
-4,3 |
-3,4 |
-4,1 |
Fritid og kultur |
10,60 |
103,7 |
104,0 |
104,8 |
0,8 |
1,6 |
1,1 |
1,1 |
Uddannelse |
0,81 |
202,4 |
208,8 |
208,8 |
0,0 |
3,2 |
3,2 |
2,9 |
Restauranter og hoteller |
5,66 |
143,9 |
144,9 |
145,0 |
0,1 |
0,6 |
0,8 |
1,1 |
Andre varer og tjenester |
9,63 |
146,7 |
151,6 |
151,3 |
-0,2 |
3,3 |
3,1 |
2,2 |
Varer |
48,83 |
118,5 |
117,9 |
117,7 |
-0,2 |
-1,0 |
-0,7 |
-0,7 |
Tjenester |
51,17 |
144,7 |
147,1 |
147,2 |
0,1 |
1,7 |
1,7 |
1,6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
|
132,0 |
133,0 |
132,9 |
-0,1 |
0,5 |
0,7 |
0,7 |
|
indeks 2005 = 100 |
|||||||
HICP i alt |
• |
117,1 |
117,5 |
117,5 |
0,0 |
0,1 |
0,3 |
0,2 |
HICP-CT i alt |
• |
115,7 |
116,1 |
116,0 |
-0,1 |
0,1 |
0,3 |
0,2 |
Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Nov. - dec. 2015 |
|
|
Dec. 2014 - dec. 2015 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Ændring i forbrugerprisindekset |
|
0,0 |
|
Ændring i forbrugerprisindekset |
|
0,5 |
|
vægt i FPI |
vækstbidrag |
|
|
vægt i FPI |
vækstbidrag |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Bøger |
0,47 |
0,06 |
|
Husleje |
21,28 |
0,40 |
Møbler og boligudstyr |
1,60 |
0,06 |
|
Bankgebyrer |
2,32 |
0,22 |
Charterrejser |
1,43 |
0,04 |
|
Bøger |
0,47 |
0,08 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Benzin |
2,10 |
-0,05 |
|
Fjernvarme |
2,39 |
-0,29 |
Diesel og motorolie |
0,72 |
-0,04 |
|
Gas |
0,85 |
-0,13 |
Fyringsolie |
0,56 |
-0,03 |
|
Fyringsolie |
0,56 |
-0,10 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. januar 2016 - Nr. 10
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. februar 2016
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 39 17 34 39
- Christian Lindeskov, tlf. 39 17 34 35
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks