Gå til sidens indhold

Færre ansatte i udenlandsk ejede firmaer

Udenlandsk ejede firmaer 2013

De udenlandsk ejede firmaers andel af de ansatte i den private sektor er faldet med 1 procentpoint i 2013, svarende til 5.000. Andelen udgjorde 19 pct. af de ansatte i den private sektor i 2013. De lidt mere end 4.000 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 263.000 fuldtidsansatte i 2013. Omsætningen for de udenlandsk ejede firmaer var på 828 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.

Andel af lønmodtagere ansat i udenlandsk ejet firma. Den private sektor

Størst andel ansatte inden for information og kommunikation

Information og kommunikation er med 40 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter følger industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 26 pct. Ejendomshandel og udlejning havde med 4 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer.

Flest er ansat i svenske firmaer

68 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. Flest af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (26 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte amerikanske firmaer med 15 pct.

Udenlandsk ejede firmaer er betydeligt større end danske

Firmaer med udenlandske ejere er typisk betydeligt større end firmaer med danske ejere. Der var i gennemsnit 66 ansatte pr. udenlandsk ejet firma, mens danskejede firmaer havde fire ansatte hver i gennemsnit.

Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab

 

I alt

Danske

Udenlandske

 

2011

2012

2013

2011

2012

2013

2011

2012

2013

 

mia. kr.

Omsætning1

3327

3487

3627

2517

2660

2799

810

827

828

 

antal

Fuldtidsansatte

1353871

1359247

1390698

1085711

1091725

1127943

268160

267522

262755

Antal firmaer

294376

295220

294652

290418

291371

290643

3958

3849

4009

Fuldtidsansatte pr. firma

5

5

5

4

4

4

68

70

66

 

pct.

Omsætning1

100,0

100,0

100,0

75,7

76,3

77,2

24,3

23,7

22,8

Fuldtidsansatte

100,0

100,0

100,0

80,2

80,3

81,1

19,8

19,7

18,9

Antal firmaer

100,0

100,0

100,0

98,7

98,7

98,6

1,3

1,3

1,4

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv.

Ansatte i udenlandsk ejede firmaer fordelt efter nationalitet af ejerskab. 2013

Nyt fra Danmarks Statistik

11. september 2015 - Nr. 438

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. september 2016

Kontakt

Kilder og metode

På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal.
I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation