Gå til sidens indhold

Fortsat stigning i detailsalget

Detailomsætningsindeks oktober 2015

Ændret 06. november 2017 kl. 09:22

Oplysningerne om detailomsætningsindekset er revideret som følge af, at en større virksomhed, der indberetter til statistikken, har ændret sine tal tilbage fra januar 2015 til september 2017. Datamaterialet er derfor blevet rettet, og desuden er enkelte øvrige indberetninger, som er indkommet for sent, medtaget i den reviderede opgørelse. Tallene i denne offentliggørelse er derfor ikke længere aktuelle. Revisionerne har betydet beskedne ændringerne i pct. fra måned til måned, og at niveauet samlet set er en anelse højere end tidligere offentliggjorte tal. De reviderede tal inden for alle varegrupper kan ses på DETA11 og DETA21 i Statistikbanken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Detailsalget var i oktober 0,5 pct. højere end i september. Dermed fortsætter en stigende tendens i detailsalget, der i oktober var på det højeste niveau siden maj 2011. Detailsalget var i perioden august-oktober 1,2 pct. højere end i maj-juli. Salget i oktober var 2,0 pct. højere end i samme måned i 2014. Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving

Fremgang i salget af beklædning og andre forbrugsvarer

Salget i oktober blev trukket op af en fremgang på 1,9 pct. i salget af beklædning mv., der dog kun udgør 10 pct. af det samlede salg. Der var også fremgang i salget af andre forbrugsvarer, der bl.a. består af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg. Her var der en stigning på 0,5 pct., og niveauet for denne varegruppe er nu det højeste i fem år. Salget af fødevarer og andre dagligvarer, der også udgør 45 pct. af det samlede salg, steg 0,1 pct. i oktober.

Dækker tallene danskernes samlede køb af detailvarer?

Detailomsætningsindekset dækker danske detailvirksomheders salg af varer til private forbrugere. Statistikken dækker altså ikke detailhandel foretaget hos producenter eller grossister, hvad enten det er via nettet eller direkte hos virksomheden, ligesom den heller ikke dækker køb af detailvarer fra andre virksomheder, der ikke ligger i detailsektoren. Et eksempel på forbrugsvarer, som derfor ikke er fuldt dækket af statistikken, er mobiltelefoner og tablets. Mange forbrugere køber disse varer direkte hos udbydere af mobiltelefoni, og disse virksomheder er normalt ikke registreret i CVR som detailvirksomheder. Desuden indgår internethandel i udenlandske internetbutikker ikke i tallene.

Er tallene for lave?

Detailomsætningsindekset dækker langt størstedelen af handlen med detailvarer i Danmark, og for udviklingen i den enkelte måned betyder det formentlig nærmest ingenting, at der er dele af danskernes køb af varer, som ikke er dækket. Set i et længere perspektiv kan det godt have en lille betydning, men kun i det omfang, at udviklingen i salget af detailvarer fra virksomheder uden for detailsektoren udvikler sig anderledes end detailvirksomhedernes salg. Dette gælder fx mobiltelefoner, som der de senere år er blevet brugt mange flere penge på end tidligere. Hvis detailomsætningsindekset indeholdt mobilselskabernes salg af mobiltelefoner, ville det derfor i det længere perspektiv formentlig være steget lidt mere.

Revisioner af foregående måneder

Detailsalget var i august på samme niveau som i juli og steg 0,1 pct. i september. I begge tilfælde er udviklingen opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Tallene for september og oktober i denne offentliggørelse er foreløbige.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving

 

2015

 

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.*

Okt.*

 

Maj-juli

Aug.-okt.

 

indeks 2010 = 100

Detailhandel i alt

96,6

96,1

95,1

96,3

97,0

97,0

97,1

97,6

 

96,1

97,2

Fødevarer og andre dagligvarer

95,9

95,6

95,2

95,4

95,9

96,9

96,8

96,9

 

95,5

96,9

Beklædning mv.

91,6

93,0

86,4

92,8

93,3

89,2

91,7

93,4

 

90,9

91,4

Andre forbrugsvarer

98,4

97,3

97,0

97,9

99,0

99,0

98,8

99,3

 

98,0

99,0

 

procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder

Detailhandel i alt

0,3

-0,5

-1,1

1,3

0,8

0,0

0,1

0,5

 

-0,2

1,2

Fødevarer og andre dagligvarer

0,2

-0,3

-0,5

0,2

0,6

1,0

-0,1

0,1

 

-0,3

1,4

Beklædning mv.

2,1

1,5

-7,1

7,4

0,5

-4,4

2,8

1,9

 

-0,6

0,6

Andre forbrugsvarer

0,1

-1,1

-0,3

1,0

1,1

0,0

-0,2

0,5

 

0,0

1,1

* Foreløbige tal.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling

 

2014

2015

 

Aug.-okt.

 

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Juli

Aug.

Sept.*

Okt.*

 

2014

2015

 

indeks 2010 = 100

Detailhandel i alt

94,2

96,9

89,4

95,1

97,7

97,4

91,3

97,4

 

93,8

95,4

Fødevarer og andre dagligvarer

96,9

98,6

90,2

94,6

98,1

100,3

91,6

96,6

 

94,5

96,2

Beklædning mv.

93,3

89,3

78,0

90,9

100,4

82,6

84,9

98,7

 

86,1

88,7

Andre forbrugsvarer

91,8

97,1

91,2

96,5

96,6

97,9

92,4

98,0

 

94,9

96,1

 

procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før

Detailhandel i alt

0,7

1,0

0,7

3,1

3,7

0,5

2,1

2,5

 

1,6

1,7

Fødevarer og andre dagligvarer

0,6

0,0

1,5

2,3

1,3

1,7

1,5

2,1

 

1,2

1,8

Beklædning mv.

0,5

3,6

-8,2

1,3

7,6

-7,5

8,8

8,5

 

-1,0

3,1

Andre forbrugsvarer

0,8

1,6

1,8

4,3

5,3

0,9

1,4

1,6

 

2,6

1,3

* Foreløbige tal.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. november 2015 - Nr. 553

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. december 2015

Kontakt

Kilder og metode

Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var: fødevarer og andre dagligvarer 44,4 pct., beklædning mv. 8,2 pct., andre forbrugsvarer 47,4 pct. for 2021. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen. Se også emnesiden detailomsætningsindeks.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation