Beskeden stigning i forbrugsudgiften

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. To voksne under 60 år uden børn, husstande med mindst tre voksne, to voksne med børn samt enlige med børn var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med enlige over 60 år uden børn fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften.

Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser

En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til andre varer og tjenester på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for husstande med mindst tre voksne, da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med enlige uden børn fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr.

Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift

Udgifter til boligbenyttelse, der steg med 1.100 kr., og elektricitet og opvarmning, der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på boligbenyttelse varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgiften i forhold til året før.

Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak

I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik enlige over 60 uden børn, mens hustande med mindst tre voksne opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug.

Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik

Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen.

Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra forbrugsundersøgelsen 2011-2013 og forbruger- og nettoprisindeks december 2014. Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre

Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i forbrugsundersøgelsen om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug.

I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for.