Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet.De nyuddannede og arbejdsmarkedet fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle.
Uddannelserne bliver delt ind efter niveau:
- erhvervsfaglige uddannelser
- korte videregående uddannelser
- mellemlange videregående uddannelser
- bacheloruddannelser
- lange videregående uddannelser
- forskeruddannelser
Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002.
Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent.
Publikationen er delt i fire kapitler:
- Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen
- Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne
- Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200
- Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen
De nyuddannede og arbejdsmarkedet er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik.
Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:
Køn og arbejdsliv De ældre og arbejdsmarkedet Helbredsproblemer og arbejdsliv Indvandrerne og arbejdsmarkedet |  KOLOFON De nyuddannede og arbejdsmarkedet ISBN: 87-501-1418-2 Udgivet: 1. november 2004 Antal sider: 55 Kontaktperson: Tlf: 39 17 34 04 |