Indvandrernes uddannelse bygger på den største undersøgelse nogensinde over indvandrerne i Danmark. Bogen bidrager med sine tal til den offentlige debat omkring indvandrere og deres baggrund.Følgende spørgsmål bliver bl.a. besvaret:
- Hvilket uddannelsesniveau har indvandrerne, når de kommer til Danmark?
- Hvilke fagområder er indvandrerne uddannet indenfor?
- Er de senest tilkomne indvandrere bedre eller ringere uddannede end dem, der kom til landet for nogle år siden?
- Har indvandrerne fået arbejdserfaring fra tidligere beskæftigelse i udlandet?
- Hvordan er forholdet mellem uddannelsesniveauet for danskfødte sammenlignet med niveauet for indvandrere?
- Hvordan afspejler forholdet mellem danskfødte og indvandreres uddannelsesniveau sig i deres tilknytning til arbejdsmarkedet?
Undersøgelsen er foretaget i sommeren 1999, hvor Danmarks Statistik udsendte godt 159.000 spørgeskemaer til indvandrere i alderen 18-59 år, som var indvandret fra knap 200 forskellige land. Resultaterne af disse præsenteres igennem tekst og tabeller i bogen.
Undersøgelsen er gennemført med det overordnede formål at kunne bidrage til en samlet statistik over hele befolkningens uddannelsesniveau. Den er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet i fællesskab. |  KOLOFON Indvandrernes uddannelse ISBN: 87-501-1127-2 Udgivet: 6. oktober 2000 Antal sider: Kontaktperson: Tlf: 39 17 31 81 |