Den offentlige sektors brug af it 2009

Publikationen analyserer den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse af centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner.

Publikationen analyserer den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse af centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner.
 
Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne.

Konklusioner
Årets udgave af Den offentlige sektors brug af it viser
, at ni ud af ti danske myndigheder tilbyder ansatte hjemmearbejde, oftest med fjernadgang til mailsystemer og andre it-systemer. Hos et flertal af myndighederne er det dog mindre end hver femte medarbejder, som regelmæssigt arbejder hjemmefra.

Nogle andre interessante resultater fra 2009-undersøgelsen er disse: 

·          Flere myndigheder tænker på miljøet. Hver anden myndighed har en it-strategi, og i halvdelen af disse indgår 'grøn it', særligt i de mindre kommuner og staten. Sidste år indgik det i hver fjerde it-strategi.

·          Stadig flere borgere kontakter myndighederne elektronisk. Halvdelen af myndighederne angiver, at de modtager mindst hver fjerde borger-henvendelse elektronisk. Dokumenter mellem myndigheder bliver i otte ud af ti tilfælde formidlet elektronisk.

·          Digitalisering giver øget kvalitet oftere end kvantitet. 87 pct. af myndighederne har mærket en bedre kvalitet eller service, mens noget færre har haft en øget produktion eller fået frigjort ressourcer gennem digitali­seringsprojekterne.

 
Samarbejde med IT- og Telestyrelsen
Undersøgelsen gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce.
Vælg udgave
Den offentlige sektors brug af it
KOLOFON
Den offentlige sektors brug af it
Emnegruppe: Serviceerhverv
ISSN: 1903-6477
Udgivet: 18. marts 2010
Antal sider: 33
Kontaktperson:
Tlf: 39 17 38 73